Skal din andelsforening have afdragsfrihed?
En række andelsboligforeninger sidder med lån, som de har afdraget fast på i en længere årrække. Dette er naturligvis godt, men faktisk kan det være en god idé, hvis økonomien tillader det, at andelsboligforeninger i disse år omlægger deres lån til afdragsfrie, hvilket der er flere fordele ved.
Afdragsfrihed eller ikke afdragsfrihed? Det er det store spørgsmål, når man optager et lån. Mange andelsboligforeninger har gennem årene kørt med lån, hvor de fast har afdraget på gælden, og dermed skabt en vis luft i foreningens økonomi. Det kan for eksempel være man som forening har afdraget i 15 år, og nu har 15 år tilbage af lånets løbetid.
Gå over til afdragsfrihed
Spørgsmålet er, om man skal fortsætte med at afdrage? Ja, ville de fleste nok tænke, men faktisk kan det være en god forretning at overveje afdragsfrihed i en periode. Flere andelsboligforeninger sidder nemlig med en høj boligydelse, og med en periode med afdragsfrihed er der mulighed for at sænke den månedlige boligydelse for den enkelte andelshaver.
Når en andelsboligforening afdrager på foreningens lån, udgør afdragsbeløbet ofte en væsentlig andel af de samlede driftsomkostninger, men har man i forvejen afdraget i 10-15 år, kan det være en god idé at se på muligheden for at lægge lånet om til en afdragsfri periode.
Indhent flere tilbud
Her kan det være en god idé at undersøge mulighederne for at omlægge til afdragsfrihed, og for at sikre, at man får de mest favorable vilkår, er det klogt at indhente flere tilbud fra flere pengeinstitutter, så man sikrer sig det bedste tilbud.
Ved at få et lån med afdragsfrihed kan beboerne dels få en lavere boligydelse/husleje, dels bliver en bolig mere attraktiv at sælge, da huslejen er lavere.
Der er altså flere fordele ved at omlægge til lån med afdragsfrihed, hvis foreningens økonomi tillader det.