#sammenpåafstand: En helt ny hverdag i andelsboligforeningerne

I en hverdag med hjemmearbejde, hjemmeskoling, fysisk isolation fra omverdenen, stigende smittetal for virus-ramte danskere og lovgivning for hvor mange mennesker, der må mødes, udfordres noget helt basalt ved mennesket:

„Mennesket er grundlæggende set et meget socialt dyr. Det sociale er noget af det, folk siger, at de savner mest i de her dage. Selvom der ikke er nogen af os, der har nået at forske i det endnu, så kan jeg sige med baggrund i, hvad jeg ellers ved om hverdagslivet, at en af de store udfordringer er savnet af det sociale og den måde, folk plejer at være sociale på,“ siger Bente Hallkier.

Først når hverdagen ikke længere kan tilbyde fællesskaber i form af kolleger på en arbejdsplads, fritidsaktiviteter, deltagelse i en generalforsamling eller møder med venner over en kop kaffe, mærker vi hvor meget den betyder for os.

„Folk er jo vant til at være sociale. De er vant til at være sammen med andre folk hele tiden. På deres job eller i alle mulige andre sammenhænge. Så der er en længsel, og der er en higen for at få det op at stå på nogle andre måder, som gør, at folk kaster sig ud i at bruge diverse midler, de nu kan til at agere sociale – om det så er altanen, om det er FaceTime eller hvad det er.“

Den menneskelige opfindsomhed

Hun mener, at det afsavn, som den ekstraordinære og alvorlige situation skaber, får mennesker til at være ekstra opfindsomme for at skabe og efterligne de relationer og vaner, som hverdagen byder på:

Det er blevet en meget anderledes hverdag for rigtig mange. Og det er faktisk svært, for hverdagen består i høj grad af vaner. Vi tager det for givet uden at tænke over det, men hverdagen består i høj grad i at lave nogle ting sammen med andre mennesker. Når der bliver lavet om på det, så bliver den menneskelige opfindsomhed stor

Bente Hallkier

Eksemplerne på den menneskelige opfindsomhed under coronakrisen møder vi eksempelvis på de sociale medier, hvor opslag viser, at beboere koordinerer et tidspunkt, hvor de sammen går ud på altaner eller hænger i vindueskarmene og synger fællessang. Der er også historien om jazz-musikeren, der spiller godnatsange for gårdens børn hver aften kl. 19.00, eller de andelshavere, der hjælper til med indkøb for foreningens svagelige. Initiativerne og idéerne, som findes i hobetal i landets andelsboligforeninger, demonstrerer fællesskab på trods af isolation. I andelsboligforeninger afspejler de gode eksempler fællesskabets styrker og den gamle andelstanke.

Tilpasninger og justeringer

Et andet punkt, hvor corona også har ændret omstændighederne i mange danskeres hverdag, er den del, der handler om hjemmearbejde og studier i privatboligen. Ifølge Bente Hallkier har det også været en faktor, som har udfordret hverdagen:

„En af udfordringerne har været mangel på struktur, og at man selv skal opfinde den. Hvis man ikke i forvejen har været vant til at have et arbejdsliv, der er skruet sammen på den måde, så kan det være udfordrende at få adskilt arbejde og familieliv. For mange bliver det viklet fuldstændig ind i hinanden, og folk sidder og skal passe deres afrapportering af skattesager for kommunen samtidig med, at de skal hjemmeskole en på 10 og passe en på 5 år. De historier kender vi jo alle sammen til.“ Heldigvis er mennesker gode til at justere og finde løsninger, der passer til situationen.

Bente Hallkier, som har forsket en del i mad, forklarer:

„Folk er faktisk rigtig gode til at tilpasse sig og jonglere med ting og sager. Har man ikke lige de ingredienser, der skal bruges i en madret, så finder man på at gøre noget andet – og det tror jeg også slår igennem her under de her coronaomstændigheder. Man prøver at gøre nogle af de ting man plejer at gøre, men på en anden måde tilpasset de nye omstændigheder.“

Nye opdagelser og styrket netværk

Nogle af de tilpasninger og justeringer, som vi gør os under coronakrisen, kommer vi måske også til at tage med os, når vi på et tidspunkt kommer ud på den anden side. Rigtig mange har nemlig på meget kort tid ændret på deres vaner. En øvelse, der er meget svær, fordi vaner er indgroede; de sidder i kroppen.

„Det ville undre mig meget, hvis vi ikke tog noget af det her med os ind i, hvordan livet bagefter skal foregå. Folk opdager også nogle ting – og hvorfor skulle ting, som de opdager, og som de synes er positive, ikke tages med? Det har jeg svært ved at forestille mig ikke kommer til at ske.“

Hun tror, at vi bliver bedre til at FaceTime med den gamle tante, og at kulturlivet også får øjnene op for nogle af de scener, som de har været nødsaget til at anvende og opfinde under coronakrisen. Ligesom at medier og institutioner får muligheden for at genopfinde sig selv.

„Det kan jo netop også være andelsboligforeningen eller en lidt mere lokal institution som den lokale kirke eller skolen. De gør sig nogle opdagelser eller bliver opmærksomme på nogle nye forbindelsesled ud til brugerne af stedet.“

De allerede eksisterende forbindelser, der kan være mellem beboerne eksempelvis i en andelsboligforening, har fået nogle flere lag. Eksempelvis, når vi forsøger at gøre det hyggeligt at være sammen på afstand. Eller når vi finder nye måder at afvikle en generalforsamling på. De nye forbindelser og de ekstra lag, de eksisterende forbindelser har fået, vil med stor sandsynlighed også blive husket i den fremtidige hverdag i andelsboligforeningen. Og så håber Bente Hallkier også, at nogle af de ældre mennesker, handicappede eller andre udsatte vil nyde godt af at netværkene er blevet styrket, for den sociale ulighed slår altid hårdere i sådanne nogle krisesituationer:

„Hvis netværkene bliver styrket, og vi også tager os lidt af de allersvageste, så er det jo fantastisk. Og man kan jo håbe, det fortsætter, når vi kan mødes igen.“