Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Rolig nu! Markedet for andelsboliger er fint

”Der hænger tunge mørke skyer over mange andelsboligforeningers økonomi” – sådan lød DR1-udsendelsen ”Penges” klare dom over andelsboligmarkedet. Ja, en minimal procentdel af andelsboligforeninger har problemer. De nyoprettede. Men problemerne kan løses ved professionel rådgivning – både før og efter skaden er sket. DATEA anbefaler stadig den gode idé: Andelsboliger.

”Stor gæld og usælgelige andelsboliger har vendt glæden ved en billig andel i et hygge-ligt fællesskab til et uoverskueligt økonomisk mareridt for tusinde af familier”. Sådan lød dommedagsbasunerne i DR1 programmet ”Penge”. Udsendelsen var døbt ”Andel i fallit”. Medierne kører for øjeblikket noget der kan opleves som en skræmmekampagne mod køb af andelsboliger.

I f. eks København er langt den største del af andelsboligforeningerne sunde og velfungerende. Jo da, enkelte har problemer, det er en ganske lille procentdel. Men … – det handler om de nye andelsboligforeninger, som blev stiftet præcis lige før, Finanskrisen væltede ind over verden. De alt for optimistiske foreninger drømte da, om at boligpriserne ville stige op til paradis og troede at salg af andelsboligernes leje-lejligheder ville skaffe penge til selve driften. Man budgetterede simpelthen ud fra ikke-eksisterende handler. Underligt.

Home – sweet home

Enhver andelsboligforening bør søge rådgivning, især når boligmarkedet er så uforudsigeligt. Umiddelbart virker det logisk at søge hjælp hos foreningens administrator, men når det drejer sig om store finansielle spørgsmål bør man tilkalde professionel specialiseret rådgivning. Det virker ved første øjekast alt alt for dyrt, men kan svare sig på langt sigt – forude kan konkursen lure, og ingen ønsker jo at miste sin dyrebare bolig. Bemærk lige, at foreningers konkurs ofte bliver suppleret af personlig gæld. Privatkontoen kan komme til at bløde.

DATEA har hjulpet andelsboligforeninger i 23 år. Langt de fleste af vores andelsboligforeninger har hverken problemer med værdiansættelsen eller med lån til vedligeholdelse og forbedringer. Vi har flere større projekter til mellem 3 – 20 mio.kr. der kører hurtigt og problemfrit – både når det handler om økonomistyring og den rent tekniske bygge- og projektstyring.

Ingen ønsker konkurser

Ingen virkelighed uden problemer. I DATEA servicerer vi lige nu fem andelsboligfor-eninger, som har søgt vores støtte, efter at det er gået uhyggeligt galt for dem. En svær situation. Vi sætter igen og igen møder op med deres kreditforeninger og banker og bestyrelserne. Målet er at få ændret deres lån, renter og afdrag og skabe tilfredshed for alle parter. Boligafgiften skal blive til at bære for beboerne – øko-nomien skal fungere for alle involverede. Vi prøver og vi er godt på vej med alle fem foreninger.

Vi informerer, men I vælger selv

DATEA kender selvfølgelig problemerne, vi monitorerer faktisk andelsboligmarkedet hele vejen rundt dagligt. Vi rådgiver f. eks om budgetplanlægningen, og især om en lumsk faldgrube: Lejelejlighederne. Det er et problem for mange. Vi taler også om konsekvenserne af valget af hvert enkelt lån, men vi vælger ikke for foreningerne. Det er jeres eget valg. I DATEA mener vi fortsat, at det er trygt at investere i en andelsbolig og kan absolut anbefale de billige hyggelige fællesskaber. Det står slet ikke så galt til, andelsboliger er ikke ”uoverskuelige økonomiske mareridt”, som Penge rapporterede i DRs Tv-udsendelse. Langt fra. Men for en sikkerheds skyld: Søg altid rådgivning. Det handler om noget ret så vigtigt: Jeres bolig.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *