Opgøret med den fælles TV-forsyning
Problemet med låste TV-pakker har længe vakt stor irritation hos andelshavere, når det kommer til valget af tv-kanaler, så er præferencerne nemlig ofte vidt forskellige. Emnet har flere gange været til debat i Folketinget, men andelshaverne er forsat TV-stavnsbundne af foreningens valgte fællesforsyning. Der er dog håb for de 650.000 hustande, som i øjeblikket er berørt af reglerne. Derfor kan det være slut med de tilbagevendende diskussioner i forbindelse med valget af store eller små tv-pakker. Udviklingen har medført nye muligheder, og dermed også ny tv-adfærd blandt brugerne. Alternative spillere på markedet åbner op for flere løsninger, og dermed mere frihed.
Beboerne er ofte særligt opmærksomme, når andelshaverne er samlet til generalforsamling, og næste punkt på dagsordenen er TV-pakker. Nogle andelshavere vil have flere kanaler, mens andre helt ønsker at undvære. De famøse TV-pakker skaber til stadighed konflikter i både store og små andelsboligforeninger. Selvom YouSee, der er den dominerende udbyder af fælles TV-løsninger med 74 procent af forbrugerne, tilbyder både en lille, mellem og stor TV-pakke, så finder flere andelshavere deres nuværende løsning utilfredsstillende.
Politisk uenighed omkring TV-stavnsbundne forbrugere
Oprindeligt var tanken med den fælles TV-forsyning, at man samlet som forening kunne indgå bedre aftaler med den pågældende udbyder, end man kunne som enkeltstående andelshaver. Bedre aftaler og dermed besparelser, som skyldes at store etableringsomkostninger ved et TV-forsyningsanlæg vil blive fordelt på alle andelshavere i foreningen.
Direktør for Innovation Lab, Mads Thimmer, mener, at de teknologiske muligheder har passeret foreningernes fælles TV-løsninger. Ifølge Mads Thimmer er tilbuddene forældet, og hvad der før var en økonomisk fordel, er nu blevet til en hæmsko. Tilslutningspligten, som har eksisteret siden 1970erne, er efterfølgende blevet tilpasset flere gange, og har gennem tiden været roden til stor politisk uenighed. Tidligere på året ytrede Venstre ønske om at afskaffe andelshavernes TV-håndjern gennem en ændring i lejeloven. IT-ordfører i Venstre, Michael Aastrup, påpeger, at man i dag har flere alternative underholdningsmuligheder i form af de mange forskellige TV-kanaler og streamingstjenester. Han ser det derfor også som en selvfølge, at folk skal kunne vælge frit mellem disse muligheder. Denne holdning deler Carsten Hansen, minister for by-bolig og landdistrikter fra Socialdemokratiet, ikke – han går i stedet ind for billigere pakker, og frit valg mellem pakkerne.
Til trods for tidligere lempelser af tilslutningspligten, som hovedsageligt kom husejerne til gode, så er flere end en halv million beboere stadig underlagt de tvungne TV-løsninger.
Hvordan lyder reglerne omkring fælles TV-forsyning?
Har man som andelshaver ansvaret for modtagelsen af det analoge TV-signal, vil man også have ansvaret for, at modtage det digitale TV. Udgifter forbundet med modtagelsen af digitalt TV, skal betales af andelshaveren og ikke andelsboligforeningen. Foreningen derimod har ansvaret for leveringen af det digitale TV-signal, hvis man som beboer er medlem i en forening med fælles antenneanlæg. Det er altså bestyrelsen, som skal sikre, at fællesantennen er indrettet, så alle beboere kan modtage TV-signalet. Derudover skal foreningen også betale alle udgifterne i forbindelse med indkøb og installation af eventuelle TV-bokse til signalmodtagelsen.
I forhold til det nye TV-signal betragtes foreningen som en antenneforening, forudsat at foreningen har et fælles antenneanlæg. Antenneaftalen kan i dette tilfælde kun nedlægges på en generalforsamling eller på en ekstraordinær generalforsamling ved enstemmighed. Samtlige andelshavere skal altså stemme ja til nedlæggelsen af det fælles antenneanlæg, hvorefter man selv (VIL VÆRE) er ansvarlige for udgifter forbundet med TV-signalet. Såfremt der blot er én andelshaver, som forsat ønsker fælles TV-forsyning, har foreningen forsat pligt til at sikre levering af antenneanlægget.
Hvilke muligheder har man som andelsforening?
Danskernes medievaner har ændret sig. Den tekniske udvikling har medført nye muligheder og dermed også ny TV-adfærd. De danske forbrugere er blevet mere krævende og mulighederne er blevet flere.
Mange danskere har efterhånden taget internetfænomenet Netflix til sig. Omkring 30 procent af de danske husstande har i dag en konto hos amerikanske Netflix. Målt på seertid kan Netflix nu kalde sig Danmarks sjette største TV-kanal. Onlinetjenesten tilbyder et stort udvalg af film og serier, og med streamingstjenesten kan man se film på både TV og computer. En undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser, at kabel-TV-udbyderne kan gå hårde tider i møde. Mens 22 procent af danskerne i øjeblikket overvejer størrelsen på deres nuværende TV-pakke, så overvejer 6 procent helt at droppe den.
Den nye streamingstjeneste Watz Me Now er et moderne alternativ til den traditionelle fælles TV-forsyning. Med et abonnement hos Watz Me Now kan seerne nu se deres TV-kanaler over nettet, og derudover giver denne løsning dig også mobilitet. Man kan med et Smartstick tage sine alle TV-kanaler med i sommerhus eller med på rejsen i toget. Søren Bruun fra Watz Me Now forklarer, Vi er ligesom Netflix, men i stedet for at have film og serier, så har vi TV-kanaler. Vi er et supplement til Netflix. Udover den mobile frihed, kan man med tv-løsninger som Watz me Now selv bestemme hvornår man vil se sine programmer. En Catch-up-funktion gør det nemlig muligt at starte forfra, spole tilbage eller søge i TV-programmerne.
Ønsker man at ændre andelsforeningens TV-løsning, bør man tage højde for tekniske begrænsninger – både i forhold til den enkelte beboers tv og i forhold til netværksbegrænsninger i ejendommen.