Flere nye andelsboligforeninger spirer frem
I en lang periode har man skulle se langt efter nybyggede andelsboliger, men det har nu ændret sig. Flere steder i landet dukker nye andelsboligforeninger op. Læs med her, hvor vi ser nærmere på årsagen til den stigende interesse for at opføre og bo i andelsboliger.
Flere andelsboliger etableres landet over, og det gælder ikke kun i København og på Sjælland – også flere steder i Jylland såsom Randers og Brabrand er nye andelsboliger både i udbud og på tegnebrættet.
Tidligere har andelsboligmarkedet været udfordret af komplekse låneregler og konkurssager, der har sat en kæp i hjulet for interessen – men det har nu ændret sig, og det store spørgsmål lyder: Hvorfor opføres der igen andelsboliger? Dét spørger vi to kyndige eksperter om. Den ene er kundedirektør i Danske Bank, Kristian Balleby, og den anden er adm. direktør i Boligforeningen AAB, Christian Høgsbro, der har planer om at satse stort på andelsboligmarkedet de kommende år.
AAB vil forædle boligområder og skabe diversitet
Den almene boligforening AAB blev i 1912 stiftet som Arbejdernes Andelsboligforening, og derfor er der ingen tvivl om, at andelstanken ligger Christian Høgsbro nært.
Christian Høgsbro
Adm. Direktør i AAB
Det er netop dén tanke, som AAB nu forsøger at genoplive ved at stifte 2.500 spekulationsfrie andelsboliger i København, der har til formål at blande ejerformene og skabe diversitet på boligmarkedet. De er altså én af de mange aktører, der har valgt at bygge nye andelsboliger.
Tre hurtige om AAB
- AAB er Danmarks ældste og største almene boligforening
- AAB udlejer knap 20.000 almene boliger.
- Foreningen er bygget op omkring en mission om at skabe non-profit boliger til almindelige mennesker.
Kilde: AAB
“Vi er kommet op med det her koncept, som vi kalder den spekulationsfrie andelsbolig. Det er en bolig, man ikke kan tjene penge på, men som stadigvæk er opført som en andelsbolig og efter reglerne i andelsboligloven. Vi vil bygge dem i tilknytning til eksisterende boligafdelinger, hvor vi laver en kombination af private andelsboliger og almene lejeboliger,” forklarer Christian Høgsbro og uddyber, at boligformen er spekulationsfri, da det indskud, der betales, kun forrentes med prisudviklingen.
Ifølge Christian Høgsbro er motivationen for udviklingen af den spekulationsfrie andelsbolig, at AAB ønsker at forædle deres eksisterende boligområder og skabe diversitet. Med andre ord ønsker AAB at tilføre noget øget kvalitet og skabe en mere ressourcestærk beboersammensætning. AAB har fået de nødvendige godkendelser til andelsboligkonceptet, og de arbejder nu videre med at få realiseret nogle konkrete projekter.
Transparente ventelister og rene linjer
Ifølge Christian Høgsbro har andelsboligforeningerne lidt under spekulationer i andelskronen og penge under bordet, men det skal nu være fortid.
Andelsboligerne har været udfordret af, at man har spekuleret i andelskronen. Det er netop det element, vi nu forsøger at tage ud af ligningen. Grundlæggende ønsker vi at genopfinde selve grundtanken i andelsboligen.
Christian Høgsbro
Fællesskab med individuelle friheder
For at finde årsagen til den stigende interesse for andelsboligen, skal vi, ifølge kundedirektør i Danske Bank, Kristian Balleby, ind til selve kernen i andelstanken – nemlig fællesskab. Spørger man kundedirektøren er fællesskabet hovedårsagen til den stigende interesse for andelsboliger.
Kristian Balleby
Kundedirektør i Danske Bank
“Det her er en bevægelse, hvor omdrejningspunktet er fællesskab. Der har været en underliggende bevægelse i en årrække, hvor fællesskab og deleøkonomi er blevet en populær trend. Her tænker jeg eksempelvis på trends som GoMore og AirBnB, som på mange måder kan perspektiveres ind i andelstanken, der bygger på fællesskab og idéen om, at sammen kan vi mest,” siger Kristian Balleby.
Han peger også på, at aldersfordelingen spiller en rolle, når det kommer til den stigende interesse for andelsboliger. Den største gruppe i samfundet vi har i dag er over 50 år, og netop den aldersgruppe, mener Kristian Balleby, tilvælger fællesskab og frihed, når de skal finde bolig.
“Hvordan ønsker folk over 50 år at gå ind i den tredje alder? Jeg tror, at hvis de har muligheden for at bo i en andelsboligforening, hvor de kan få frigivet nogle af de midler, de har bundet i mursten, og samtidig træde ind i et fællesskab med ligestillede i det nærmiljø, hvor de på forhånd befinder sig, så er det enormt attraktivt. Det giver nemlig både frihed og fællesskab,” siger Kristian Balleby og tilføjer, at det i dag handler om at vælge fællesskabet til, men samtidig bevare individualiteten.
Fællesskabet er mindre i en ejerforening
Tesen om, at fællesskabet i høj grad hersker i andelsboligforeningerne, er Christian Høgsbro enig i. Han mener nemlig, at fællesskabet i andelsboligforeninger er større end i ejerforeninger:
“Jeg tror, at fællesskabsfølelsen er større i en andelsboligforening, end i en ejerforening. Det tror jeg fordi, at man har en fælles økonomi i en andelsboligforening, og derfor er man også mere engageret i den fællesskabs- og foreningstanke, der hersker i en andelsboligforening,” siger Christians Høgsbro, der understreger, at det er en styrke og en fordel.
Fremtiden for andelsboligmarkedet
Fællesskab, frihed og diversitet er altså elementer, der i høj grad har været medvirkende til den stigende interesse for andelsboligen. En interesse, der ifølge Kristian Balleby vil fortsætte lang tid endnu.
Jeg tror, at vi står foran et gennembrud af det her ‘boligprodukt’. Vi vil se, at der både i 2021 og frem, vil komme flere aktører på det her marked.
Kristian Balleby
Hvordan bliver en andelsboligforening stiftet?
Når lejere køber deres udlejningsejendom og stifter en andelsboligforening
Når lejere stifter en andelsboligforening, sker det ofte, fordi nogle vil købe deres udlejningsejendom, hvorfor de har pligt til at blive tilbudt muligheden for at købe ejendommen og overgå til andelsboligforening. Dette er den såkaldte tilbudspligt. Mindst halvdelen af lejerne skal stemme for at stifte en andelsboligforening, før det er muligt. Til tider sker det også, at lejere på eget initiativ kontakter deres udlejer for at købe ejendommen og overgå til andelsboligforening.
Når nogle opfører andelsboliger i nye byggerier
I disse tilfælde vil det typisk være entreprenører, der tager initiativet. Dog sker det også i sjældne tilfælde, at det er privatpersoner, der tager skeen i egen hånd. Ofte vil man bygge nye andels-boliger op fra bunden, men det sker også, at andelsboliger etableres i eksisterende ejendomme, der ikke tidligere har været beboet.
Et udpluk af nyere og kommende andelsboligprojekter
AB Oasen
- 42 seniorvenlige andelsboliger i Trekroner
Iris Hus
- 58 andelsboliger i Valby
- Indflytning i 2018
Bovieran: Helsingør
- 55 andelsboliger
- Indflytning 2022
Boverian: NærHeden
- 55 andelsboliger i Hedehusene vest for København
- Indflytning november 2020
Green Hills
- 50 seniorvenlige andelsboliger i Solrød
- Indflytning fra januar 2023
Bovieran: Frederiksvæk
- 55 andelsboliger
- Indflytning 2021
Stempelhusene
- 88 eksklusive andelsboliger i Irmabyen i Rødovre
- Indflytning fra januar 2023
Bovieran: Ishøj
- 55 andelsboliger
- Indflytning september 2021
HaveHUSENE
- 44 bæredygtige andelsboliger i Lisbjerg
- Byggeriet påbegyndes i 2021
Bovieran: Frederikssund
- 55 andelsboliger
- Indflytning maj 2020
Dahlia Hus
- 99 andelsboliger i København
- Indflytning i 2018
- Første nybyggede andelsboliger i 10 år
Boviran: Solrød
- Salgsprocessen forventes opstartet i april/maj 2021
Skjoldsvig
- Andelsboliger på Vig Bakke i Odsherred
- Indflytning vinteren 2021-2022
Bovieran: Helsinge
- Byggeretsgivende lokalplan forventet i 2021
Kilde: prostep.dk // boviran.dk