Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Ny moms rammer andelsboligejere

Skatteministeren ville undtage almindelige danskere fra en ny moms - men det gælder kun boligejere, og ikke lejere og andelsbolighavere.

Selvom nytåret er overstået første januar, så springer der alligevel en ekstra bordbombe hos landets andelsboligejere. To nye slags moms på handel med fast ejendom og på boligadministration gør nemlig deres indtog, og momsen kan betyde huslejestigninger for de der ejer andelsboliger, skriver Politiken.

Mens ejere af ejere af huse, ejerlejligheder og sommerhuse bliver fritaget for den nye moms, så skal lejerne og andelsboligfolket betale, hvilket kan betyde huslejestigninger på op til et par hundrede kroner om måneden. Det selvom, at skatteminister Troels Lund Poulsen tidligere har lovet, at “almindelige danskere” skal undtages for den ene moms på salg af fast ejendom, herunder byggegrunde.

Skatteministeren har dog alligevel valgt at ramme de 49 procent, som bor til leje i almene boliger og hos private udlejere. Derudover kan det ramme dem, der skal bo i fremtidens nye lejer- og andelsboliger, hvis priserne på byggegrunde stiger på grund af den nye moms.

– Det er grotesk, at man undtager den halvdel af befolkningen, som bor i parcelhuse, men til gengæld med stor præcision rammer mennesker i lejeboliger, som er nogle af landets dårligst stillede mennesker, siger Jesper Nygård, der er direktør for et af landets største boligselskaber, KAB, til Politiken.