Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
STAD Erhverv

Når nabohjælp og nabobånd går hånd i hånd

Bor du i lavt byggeri fremfor etageejendomme kan du godt være mere udsat for indbrud. Til gengæld skaber have- og udendørslivet ofte også flere muligheder for socialt samvær andelshaverne imellem. I en andelsboligforening i Albertslund har en gruppe andelshavere fået et tæt naboskab, samtidigt med at de bekæmper tyverier med Nabohjælp. Andelsbolig Nyt har været forbi til en snak om Nabohjælp og det unikke naboskab.

I efteråret bemærkede en gruppe beboere i Andelsboligforeningen Antaresvænget i Albertslund, at der havde været en række indbrud i nærområdet. Det blev startskuddet til et „nabohjælps-initiativ“, hvor beboerne i fællesskab bekæmper indbrud i andelsboligforeningen med Nabohjælp.

„Vi havde fire-fem indbrud i efteråret, og da vi snakkede om det på et beboermøde, var vi nogle stykker, der blev enige om, at vi ville prøve det der Nabohjælp,“ fortæller Dorte, som sammen med Janni og Annette er fortalere og brugere af Nabohjælp.

Nabohjælp mod tyverier

Nabohjælp er et initiativ fra det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, der ved hjælp af blandt andet en applikation til smartphones giver naboer mulighed for at sende og modtage advarsler, hvis der sker noget mistænkeligt i deres nabolag. Ligeledes er der mulighed for, at man med nabohjælp kan dele sin feriekalender med sine naboer, så de ved, hvilke perioder, de skal holde ekstra godt øje med hinandens boliger. I skrivende stund er der 164.380 nabohjælpere landet over, som er tilmeldt konceptet.

På nuværende tidspunkt er det langt fra alle andelshavere i AB Antaresvænget, der er med i nabohjælpsinitiativet. Annette forklarer, at det desværre ikke er alle, der tror på at Nabohjælp kan være en effektiv løsning mod tyveri og indbrudstyve.

Når naboerne er bortrejst, sørger de andre nabohjælpere for at holde ekstra godt øje med hinandens boliger. Dorte forklarer, at hun cykler en lille omvej, så hun lige kan se ind til de andre på vejen hjem, ligesom de sørger for at tømme hinandens postkasser:

„Hvis vi ikke havde haft Nabohjælp, var jeg ikke blevet gjort opmærksom på, at der var nogle, der var væk, så havde jeg ikke taget en ekstra runde på cyklen,“ fortæller hun.

Nabohjælp

Nabohjælps filosofi bygger på at nabohjælp virker, når vi står sammen. Jo flere vi er, jo større er risikoen for at tyven opdages. Du kan hjælpe både dig selv og dine naboer ved at udbrede Nabohjælp i dit nabolag. Det er gratis at hente Nabohjælps mobilapplikation.

Nabohjælp skaber tryghed

I AB Antaresvænget er de flere beboere, der i dag er en del af et nabohjælpsfællesskab, og flere kommer fortsat med. Nabohjælp opfordrer til, at man som nabohjælper tilvælger de beboere man har tillid til, når man deler oplysninger via Nabohjælp.

„Tyvene skal jo også bo et sted, men alle i boligforeningen må være med. Dem har jeg valgt at have tillid til,“ fortæller Janni med henblik på de oplysninger, som hun deler, når hun er bortrejst fra sin bolig i en periode.

Der har ikke været nogen indbrud i andelsboligforeningen, siden de begyndte at anvende Nabohjælp. Selvom damerne ikke ved, om det er det nye initiativ, der har forhindret tyveknægte, så skaber det større tryghed blandt beboerne, at de ved, at de andre er med til at passe på deres boliger:

„Man bliver mere tryg, når man ved, at de andre passer på ens bolig, mens man er væk. Men man bliver også mere opmærksom!“ forklarer Dorte. Hun henviser til juleaften, hvor de fandt ud af, at næsten hele andelsboligforeningen fejrede jul andetsteds, så de fleste boliger derfor stod tomme:

„Så tænder man lige noget ekstra lys og skuer op for radioen, inden man går. Heldigvis var der nogle, der skrev, at de var hjemme, og at de lige ville gå nogle runder,“ siger Dorte.

Nabohjælp opfordrer også til, at man plejer sit naboskab. Hilser man på sine naboer, lærer man dem bedre at kende, og så kan man hurtigere observere, hvis der er mistænkelig adfærd. Ifølge initiativtagerne bag Nabohjælp sker der noget med naboer, der bliver nabohjælpere: Flere rapporterer nemlig, at de har meget eller en del til fælles med deres naboer end blot at de bor sammen. Om det skyldes, at ligesindede finder hinanden, eller at man bliver ligesindet, når man lærer hinanden lidt at kende, vides ikke.

Naboskab blev til venskab

Efter et hurtigt møde med Annette, Dorte og Janni, er man heller ikke i tvivl om, at de tre kvinder er meget mere end naboer; de er veninder, der ofte ses. På spørgsmålet om hvor ofte de er sammen, svarer Janni:

„Altså, i denne her weekend, der så vi hinanden fredag, lørdag og søndag.“ Damerne griner og er enige om, at de i gennemsnit ser hinanden tre gange om ugen. De mødes til middage, hvor nogle af de andre beboere også deltager, de dyrker pilates sammen på hverdagsaftener, og så kan de godt lide at sidde ude i deres haver og nyde et glas vin, når vejret tillader det.

„Om sommeren ses vi ofte lidt mere, for der sidder vi udenfor i haven, og så kommer der nogle forbi, som lige skal ind og have et glas vin,“ tilføjer Janni.

Der var ikke nogle af de tre veninder, der kendte hinanden, inden de flyttede til boligforeningen, men bebyggelsen har indbudt til socialt samvær, og så har nogle beboere været gode til at tage initiativ:

„Vi har nogle meget udadvendte beboere herude, som er gode til at invitere. En beboer er imødekommende over for nye og gamle beboere, og der har flere af os lært hinanden at kende,“ fortæller Janni. Da Dorte for tre år siden flyttede ind i andelsboligforeningen, kendte hun ikke en eneste af de andre beboere, men en aften, da hun kom hjem fra arbejdet og skulle klippe hæk, blev der lavet om på det:

„Jeg kunne ikke finde ud af at sætte den maskine, som jeg skulle klippe hæk med sammen, og jeg kunne se, at de var nogle stykker, der sad udenfor. Så jeg gik hen og spurgte. Og så bød de på et glas. Inden jeg havde set mig om, skulle jeg ikke selv klippe hæk, for Annette kendte en, der kunne klippe min hæk. Sådan hjælper vi hinanden,“ fortæller Dorte.

Også i andelsboligforeningen har de flere initiativer, hvor de socialiserer. Der pyntes juletræ, afvikles miljødage, og så har de tre damer en plan om at foreslå, at andelsboligforeningen skal deltage i en landsdækkende kampagne, der hedder „Danmark spiser sammen“.

„Det handler om, at der måske godt kan være nogle, der sidder alene og spiser. Og det bliver lidt ensomt, så det er et skub til at finde nogle, som man kan spise sammen med en gang imellem,“ forklarer Janni. At spise sammen er ikke fremmed for beboerne i Antaresvænget – de har nemlig før haft en dag om måneden, hvor de mødtes i deres fælleshus og spiste sammen.

Andelsboligforeningen Antaresvænget

Andelsboligforeningen Antaresvænget består af 48 andelsboliger. De er beliggende i lavt tæt byggeri. Andelsboligerne er af varierende størrelse, hvor de mindste er på 48 kvadratmeter og de største af dem er på 84. Andelsboligforeningen Antaresvænget er 28 år gammel.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *