Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Mejlshede Låse A/S

Mejlshede Låse A/S – Sikkerhedsdøre giver mening i private hjem


Bare ordet ”sikkerhedsdør” lyder dårligt, og minder om bankbokse med enorme låse. Sådan er det heldigvis ikke!

I dag er en sikkerhedsdør et rigtig godt alternativ til en almindelig branddør, når der alligevel skal skiftes døre i ejendommen – og fordelene er til at føle på. Udover den markant øgede indbrudssikkerhed, er dørene også særdeles godt isoleret mod kulde, træk og lyd. Det er f.eks. ikke unormalt at se en markant sænkning af varmetabet, når en sikkerhedsdør installeres.

Den største fordel opnås i ejendomme med betontrapper, og kun en enkelt indgang til lejligheden. Men også ældre ejendomme, med både for- og bagdør til lejlighederne, kan have glæde af sikkerhedsdøre.

Fra tidligere installationer ved vi, at brugerne ikke ligger mærke til den øgede indbrudsstyrke – den er der jo bare, og skal forhåbentlig aldrig bruges til noget. Derimod er mange overrasket over hvor god lydisoleringen er.

Sikkerhedsdøre er næsten altid lavet af stål, men det er ikke sikkert at du kan se det, når du står foran døren. De fås nemlig i mange forskellige farver, med fyldninger og med overflader der ligner træ. Derfor vil de passe godt til langt de fleste opgange.

Sikkerhedsdøre kan også fås med brevsprækker, men i lyset af at postkasseanlæg i opgangene bliver obligatorisk fra 2009, er der mere ræson i at bestille et nyt postkasseanlæg sammen med dørene. Da dørene er af stål, skal der også tænkes på dørskilte, da disse ikke længere bare kan skrues fast. Det er også en god idé i at bestille dørene med dørspioner og indbygget ringeklokke.

Da alle dørudskiftninger er forskellige, er det en rigtig god idé at alliere sig med en professionel partner til både rådgivning og installation. Her kan Mejlshede Låse A/S være behjælpelige. Vi har stor erfaring med sikkerhedsdøre, og sikring i al almindelighed. Vi foretrækker at sælge døre fra svenske Daloc, men kan også levere andre mærker. Ligger din ejendom udenfor Storkøbenhavn, kan du henvende dig direkte hos Daloc døre, og få anvist en forhandler.

Mejlshede Låse kan også hjælpe med mere almindelige læseopgaver, som vedligeholdelse af låsesystemer, porttelefoner, montering af låse osv.

Du er velkommen til at kontakte Mejlshede Låse A/S på telefon 3539 3939 eller klikke dig ind www.mejlshede.dk