Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Mange danskere slettet fra boligventeliste

Mange danskere har fået den kedelige nyhed, at de er blevet slettet fra den boligventeliste, de kan have stået på i flere år.

Lovgivning, som skulle rydde ud på ventelisterne, betyder voldsomme konsekvenser for mange, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

En af de mange der er blevet slettet er Dortea Andersen, der har stået på venteliste hos boligselskabet AAB i København.

– Nu har jeg stået der lige siden min dåb, og det har jeg så mistet fuldstændigt nu. 20 år på venteliste ud i en blå luft – uden nogle former for information. Det er simpelthen for dårligt, siger hun.

I løbet af foråret har de mange på ventelister rundt om i landet skulle bekræfte deres interesse i at stå på en sådan liste, men Dortea Andersen har intet hørt fra boligselskabet.

– Jeg har fået boligtilbud på min adresse, men ikke noget brev om ændringen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke har forsøgt at kontakte mig på anden vis, siger Dortea Andersen.
Kun 20 procent har svaret

Ifølge Boligselskabernes Landsforening var 2,5 millioner danskere medlem i en boligforening, før loven blev ændret.

Newspaq har foretaget en undersøgelse blandt syv af de største boligforeninger, der har over en tredjedel af boligerne i landet. De meddeler, at kun en femtedel har givet svar, og dermed er resten blevet smidt af ventelisterne. Lovændringen har dog kun betydning for personer, der er skrevet op på ventelisten til de almene andelsboligforeninger.

– En del af dem, der ikke svaret tilbage, er sandsynligvis døde og borte. Og mange af dem, der ikke har svaret tilbage, har meldt sig ind for mange herrens år siden. Så mange af dem, der er røget ud af ventelisten, er reelt ikke boligsøgende, siger Anders Rønnebro, der er direktør for Århus Bolig, som er landets største sammenslutning af boligforeninger.

Bare ærgerligt

Anders Rønnebro mener ikke, at der er nogen hjælp at hente for de mange, der ikke meldte tilbage inden 1. juni af den ene eller den anden årsag. Det er den situation, Dortea Andersen nu sidder i.

– Principielt kan jeg lige så godt droppe at stå i den boligforening, for jeg kan ikke få nogen bolig. Jo, så kan jeg måske få noget om 30-40 år, men det er nu, jeg har brug for en bolig, siger hun.