Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Norca ApS

 Måltiderne binder os sammen

Andelsboligforeningen Abildgården er beliggende i Sdr. Bjert, som er en landsby beliggende 7 km fra Kolding. I 30 år har der været fællesspisning i Abildgården. Måltiderne er centrale omdrejningspunkter, hvor beboerne mødes og taler sammen, og i Abildgården er der tradition for, at den fælles spisning prioriteres højt. Selvom det forventes, at alle foreningens beboere deltager i fællesspisningen, så er der i Abildgården også plads til, at man kan være sig selv.

30 år med fællesspisning

Andelsboligforeningen Abildgården blev etableret efter, at en studiegruppe i små fem år havde arbejdet på at skabe et bofællesskab i Sdr. Bjert: „Vi startede med at være en studiegruppe af mennesker, der kørte rundt og spiste hos hinanden. På et tidspunkt fandt vi ud af, at vi gerne ville danne en forening, og vi tog så rundt alle sammen og så på forskellige boligfællesskaber. Det var her, at vi på et tidspunkt fik tanken om, at man også kunne lave en andelsboligforening“, forklarer Anne, der er en af de beboere, der har været med til at stifte Abildgården, og i dag 30 år efter stadig bor der. „Da vi byggede Abildgården havde vi nogle regler om, at alle hoveddøre skulle vende ud til fællesarealer, og så var det vigtigt at man skulle kunne gå hele vejen rundt om byggeriet“, tilføjer hun.

Abildgården består af 15 rækkehuse og et fælleshus, som er fordelt på fire længer med et grønt område i midten. Husene er udformet forskelligt og er alle mellem 60 og 139 kvadratmeter. „Engang kunne man jo godt bo en familie med tre børn i et hus på 85 kvadratmeter. I nogle af de huse bor man måske kun en nu, for det er nogle helt andre behov, vi har i dag“, tilføjer Per. Selvom familierne i dag er mindre og beboerne lidt færre i Abildgården, så holder man stadig fast i at spise aftensmad sammen fire dage om ugen, ligesom at sociale arrangementer og aktiviteter også prioriteres højt.

Senest fejrede Abildgården foreningens 30 års fødselsdag, og inviterede i den anledning tidligere beboere til en frokost med de eksisterende beboere. Det er ikke kun måltiderne, der binder Abildgårdens andelshavere sammen. Det tætte naboskab udmønter sig også i de udflugter, som beboerne tager på i samlet flok. Sammen har de både været en tur i Bruxelles, på tur til folketinget og næste projekt er et fælles ophold på Højer Højskole.

Fælles måltider er omdrejningspunktet

I Abildgården har man siden de første beboere flyttede ind i 1985 spist sammen. Engang mødtes beboerne alle ugens hverdage til fællesspisning. I dag er mandag taget af den fælles madplan, men man holder fast i at spise sammen fra tirsdag til fredag. „Vi afskaffede mandagen, dengang butikkerne ikke havde åbent så længe i weekenden, og det var et værre stress at skulle nå at handle, for der var vi 45 beboere til mad“, forklarer Lisbet, der også var en af de første beboere, der flyttede ind i Abildgården.

Et måltid koster 25 kroner og 35 kroner om fredagen, hvor der serveres to retter. „Pengene indbetales aconto, men melder man fra i ordentlig tid, så behøver man ikke at betale for dage, hvor man ikke kan være med til at spise. Men man kan altså ikke slippe for at lave mad“, forklarer Lisbet. Per, som er formand i andelsboligforeningen tilføjer om fællesspisningen: „Madlavning det er ligesom omdrejningspunktet heroppe. Det er her vi mødes og snakker. Der er selvfølgelig nogle gange, at man går hjem lige efter man har spist. Det er alt efter hvad folk skal, så sidder vi bare og snakker en halv time eller en time efter maden. Og fredag aften er det to retter og vin – der kan det jo godt gå hen og blive hyggeligt“.

Også til Abildgårdens årlige generalforsamling spiser beboerne mad sammen. Generalforsamlingen afholdes altid en fredag, og når selve generalforsamlingen er afviklet, er der vin og ost på menuen.

Alle laver mad

Måltider og fællesspisning er vigtigt i Abildgården. Derfor er det også vigtigt for andelshaverne, at alle deltager og skiftes til at lave mad på madhold. Både teenagere og gamle er med til madlavning. „Den ældste vi har med på madhold er 89. Hun ser meget dårligt, men hun kører på rutinen, når hun er i køkkenet. Hun er god til at lave gamle klassiske retter, som eksempelvis gule ærter“, fortæller Per. Børn behøver ikke at deltage i madlavningen, før de er færdige med folkeskolen. Herefter skal de hjælpe til på halv tid. „Er man på madhold en uge, så skal man ca. levere 10 timers arbejde, men hvis man ikke er så gammel og går på ungdomsuddannelse, så skal man kun levere 5 timer“, tilføjer Lisbet.

Selvom alle skal være med til at lave mad og vaske op, så er der i Abildgården også plads til, at fællesskabet kan vælges til og fra. Det er tilladt, at man spiser sin mad hurtigt og går hjem. Lisbet forklarer: „Der er aldrig nogle, der sidder helt alene og spiser deres mad, men det er heller ikke sådan, at vi sidder på lårene af hinanden“. I det hele taget er beboerne glade for fleksibilitet i Abildgården. Man kan sagtens melde fra, hvis man ikke kan deltage i et måltid, ligesom man også kan have gæster med. „Er man syg, ude at rejse eller måske på barsel i en periode, så kan vi sagtens tage hensyn til det. Så kan man blive tilbudt at blive fritaget i en periode“, fortæller Sus.

Hjemmedyrkede grøntsager på menuen

Køkkenhaven, som beboerne selv passer, er ganske imponerende. Med det blotte øje kan en besøgende skimte, at alt fra squash, artiskokker, græskar, rødbeder, hindbær, krydderurter, rabarber og tomater bliver dyrket. Her er et frodigt drivhus, og samtidig har beboerne også bevaret en del af den oprindelige æbleplantage, som deres boligforening er bygget på. Æblehøsten går blandt andet til hjemmepresset æblemost. De mange forskellige grøntsager fra køkkenhaven bliver brugt i den fælles madlavning, og spist af andelsboligforeningens beboere. Rødbederne, som bliver gravet op på billedet, blev eksempelvis anvendt i en rødbedetzatziki, der var en del af aftenens menu.

Det er ikke kun grøntsagerne i køkkenhaven, som beboerne henter inspiration til madlavningen i. I Abildgården har man også haft gæstekokke på besøg fra både Somalia, Afghanistan og Spanien, der stod for madlavningen og lavede mad til beboerne. Ydermere finder beboerne selv inspiration i en bred vifte af kogebøger og køkkener, når ugens retter skal planlægges. „Vi får i hvert fald meget mere forskellig mad, fordi folk har mange forskellige idéer om, hvordan det skal være, og hvad vi skal lave. Går man herhjemme, så kan man godt gå lidt træt i de samme retter“, forklarer Lisbet.

I Abildgården har man fundet en god vekslen mellem pligt og frivillighed. Køkkenhaven er et eksempel på dette

„Haven var et projekt, hvor vi alle til at starte med skulle have et stykke jord, vi passede, men med tiden blev det frivilligt, og det er der mere og mere der er. Det fungerer bedst sådan“,

forklarer Sus.

Køkkenhaven bliver nu drevet efter interesse. Ønsker man at dyrke et stykke jord, så er man velkommen til det og man vælger selv, hvilke afgrøder, man ønsker at arbejde med.

Uforpligtende fællesskab

I Abildgården er måltiderne det centrale omdrejningspunkt. Flytter man hertil, så skal man være en del af fællesspisningen, og man skal være med til at lave mad, ligesom at det også er forventet, at man deltager i fælles arbejdsweekender, hvor foreningens fælles arealer bliver vedligeholdt og rengjort. Der er en forventning om, at man deltager i og bidrager til fællesskabet. Til gengæld er det fællesskab, som beboerne har sammen i fælleshuset et fællesskab, som de selv definerer som uforpligtende. Sus fortæller om, hvad en tidligere beboer fra Abildgården savnede allermest efter hun flyttede: „Hun fortalte mig, at det hun savnede allermest, det var det uforpligtende. Når hun inviterede gæster i hendes nye parcelhus, så sad de der hele aftenen. I fælleshuset, der kan man byde ind med det man gider på dagen, og så kan man gå hjem igen“. Den tidligere beboer syntes det var meget mere forpligtende at bo i et parcelhus, hvor folk kom på besøg og var der hele aftenen, og man stod for alt som vært. „I Abildgårdens fælleshus kan man vælge om man vil være lidt sammen eller meget sammen. Nogle gange bliver man hængende rigtig længe, og andre gange så går folk hjem hurtigt“.

Det uforpligtende fællesskab og de faste, men fleksible rammer lader til at være noget, som beboerne værner om i Abildgården. Beboerne vælger selv, hvornår de vil på madhold, og om de ønsker at være på madhold med familiemedlemmer eller foruden, ligesom at de som ikke kan nå at møde til deres madtjanser kan få lov til at forberede mad dagen inden. I ferieperioderne, hvor fællesspisning tages midlertidigt af kalenderen, kan de også mødes og grille sammen spontant. „Når man i dag fortæller, hvordan man bor, bliver man tit mødt af folk, der siger: jeg kan ikke bo så tæt, og den ordning bliver alt for tæt for mig, men faktisk, så er det ret befriende, at det praktiske som madlavning er man fælles om“, tilføjer Sus.

For beboerne i Abildgården handler det nemlig også om at gøremål, som vedligeholdelse og madlavning hviler på og klares af fællesskabet i andelsboligforeningen, så den enkelte beboer har mere tid til overs i hverdagen. At fællesskabet tilmed også byder på sociale rammer, som beboerne trives i er dog en væsentlig tilføjelse.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *