Lysten driver værket – også når der skal luges ukrudt

“Man skal ikke føle sig forpligtet til at gå og luge ukrudt i køkkenhaven. Man skal gøre det af lyst,“ fortæller Per. Han har været med til at passe afgrøderne i andelsboligforeningen Vidjekærs køkkenhave i snart 30 år. Køkkenhaven passer han sammen med de fem andre medlemmer i foreningens udegruppe. Udegruppen passer ikke kun køkkenhaven – de varetager hele spektret af udendørsarealer og står for både snerydning, græsslåning, staudebedet og bærbuskene på andelsboligforeningens fællesarealer. Men det gør ikke Per og de andre medlemmer i udegruppen noget. De er med i udegruppen af egen fri vilje og interesse.

Fællesgrupper drevet af interesse

Udegruppen er blot én af utallige grupper i Vidjekær. Her er beboerne fælles om mere end de fleste; de spiser sammen alle ugens hverdage, hjælper hinanden med tøjvasken og skiftes til at gøre rent. Men det stopper ikke her. I Vidjekær har de også en fælles indkøbsordning, så beboere kan forsyne sig med dagligvarer i foreningens fælleshus.

„Når man bor her, behøver man næsten ikke at gå i butikkerne selv,“ fortæller Anne Mette og viser lageret med de mange dagligvarer frem. Hun flyttede til Vidjekær for to år siden sammen med hendes mand og deres tre teenagebørn. Familien valgte at flytte til Vidjekær, fordi de godt ville prøve at bo et sted, hvor man var fælles med andre.

„Vi ville ikke bare flytte til et eller andet villakvarter, så vi søgte efter bofællesskaber. Og dét, de havde i Vidjekær, var bare så tiltalende, fordi det virkede velfungerende,“ fortæller Anne Mette.

Vidjekær får tit ros for at være et velorganiseret fællesskab. Foreningens mange grupper er nemlig sat i verden for at gøre hverdagen let for beboerne. Nogle grupper tager sig af madplanen, en anden tager sig af rengøring, og der er sågar også grupper for både affald, vedligeholdelse og digitalisering af foreningens kommunikation. Beboerne trives under det organiserede fællesskab, hvor de kan bidrage netop der, hvor lysten er størst:

„Det er rart, at jeg ikke behøver at koncentrere mig om alle grupperne. Jeg ved, at der er nogle, der tager hånd om de andre opgaver. Så kan jeg være med i de grupper, hvor jeg har størst ønske om at bruge mine kræfter,“ siger Anne Mette.

Selvom de i Vidjekær går op i, at værket skal være drevet af lyst, så kender de fordelen ved at have regler og opgaver nedfældet på skrift. Derfor har de en såkaldt hvidbog for andelsboligforeningen. I hvidbogen er det defineret hvilke arbejdsgrupper, der er i Vidjekær, hvad deres arbejdsområder er, og hvilke forventninger, der er beboerne imellem:

„Hvidbogen er alle mulige skrevne og uskrevne regler. Det er forventninger om, hvad der skal ske. Og hvad man har af fælles pligter. Det er godt at have det på skrift, så man kan undgå at gå fejl af hinanden,“ forklarer Per. Hvidbogen viser de til udefrakommende, der ønsker at købe én af de 20 boliger, de har i Vidjekær, så de er sikre på, at købere ved, hvad det vil sige at bo i bofællesskabet Vidjekær.

Det skal være lystbetonet at gå i køkkenhaven

Selvom Vidjekær har en Hvidbog med regler i foreningen, så er der ikke nogen tvang. Balancen mellem lyst og pligter lader til at fungere. Når udegruppen skal passe afgrøderne i køkkenhaverne, er det uden at have nogen struktur og bestemte aftaler.

„Det er min erfaring, at det er en god idé at undgå de faste aftaler. Vi bliver skuffede i en gruppe, hvis der er nogen, der ikke holder det, der er aftalt. Så er det meget bedre med en stor grad af frivillighed, for så bliver man lettere positivt overrasket,“ forklarer Per.

Derfor gør det heller ikke noget, at medlemmerne i udegruppen har forskellige meninger om, hvornår der er behov for at luge ukrudt.

„Man bliver inspireret af de andre og opdager hurtigt, hvis der er nogle, der går i haven og arbejder. Så får man lyst til at gå derop og give et nap med,“ siger Anne Mette.

Også valget af afgrøder er præget af lyst. De grøntsager og bær, de dyrker i køkkenhaven, har ofte stået på ønskelisten hos de resterende beboere. Andelshaverne i Vidjekær kan nemlig selv forsyne sig i køkkenhaven med alt fra porrer, kål, salat, bønner og et stort udvalg af bær. I år har der været et ønske om at udvide bærsortimentet med jordbær, og det ønske vil udegruppen naturligvis opfylde.

Kun en lille del af afgrøderne går til fællesspisningen i Vidjekær. Det meste bliver høstet og spist af beboerne, når de lyster. Særligt i sommerperioden, hvor fællesspisningen er på sommerferiehold og køkkenhaven samtidig står i fuldt flor, er det oplagt, at Vidjekærs 62 beboere kan forsyne sig fra den økologiske køkkenhave.

Indretning efter behov og ønsker

I Vidjekær er de sammen om meget mere end en køkkenhave. Det afspejler sig også i indretningen af boligforeningen. Fællesarealerne tæller blandt andet et beboerhus på 360 kvadratmeter, en legeplads, hønsegård, en fælles sø, fodboldbane og så har de for nyligt fået bygget en specialdesignet multibane med ramper bænke og cykelskure.

De mange fællesfaciliteter spiller en særlig rolle i de sociale relationer beboerne imellem. På legepladsen falder forældrene tit i uformelle samtaler, når børnene leger. Den interaktion værner de om i Vidjekær. Indretningen skal imødekomme udviklingen og beboersammensætningen:

„Vi har rent faktisk set en udvikling fra, at børnene førhen opholdt sig uden for synsvidde til i dag, hvor vi har mange små børn, der leger meget tæt på deres hjem og under større opsyn. Derfor har vi rykket legepladsen tættere på,“ forklarer Per.

Et andet behov, som Vidjekær også dækker ved deres indretning, er behovet for privatliv. Der skal nemlig både være plads til samvær med de andre beboere og til, at man sætter sig udenfor for at trække sig lidt tilbage og er sig selv. De forskellige huse har derfor deres egne haver, hvor beboerne selv kan styre om, der skal være lukket til med hække eller hegn, eller om der skal være åbent ind til de andre andelshavere.

I Vidjekær går de op i at søsætte projekter, som beboerne brænder for på fællesarealerne. Det giver nemlig også en ejerskabsfølelse, som får andelshaverne til at værne om projekterne – også selvom det ikke altid går som planlagt. Som det var tilfældet med foreningens udendørs pizzaovn: „Det er en lidt sjov historie,“ siger Anne Mette. Per forsætter:

„Der var én, der ville bygge en pizzaovn og mente, at det nok ville koste omkring 500 kroner i materialer, men nu har den kostet 10.000 kroner. Pizzaerne er virkelig gode, men vi tør ikke regne prisen ud pr. pizza endnu,“ siger han og griner.