Lovforslag kan give ny rabat til andelsboliger
I et nyt forslag er et flertal i folketinget klar til at give andelsboligejerne rabat på 2,5 procent rabat på grundskylden. Vurderingerne af ejendommene vil forsat være fastfrosne.
I det forslag, som i går blev sendt i høring vedrørende Skats ejendomsvurderinger få mulighed for en ny rabat. I lovforslaget er der lagt op til at regeringen sænker grundværdien med 2,5 procent og dermed falder regningen for grundskyld. I modsætning til private boliger, som rækkehuse, villaer, ejerlejligheder eller lignende får andelsboligerne ikke nedsat den samlede ejendomsværdi. Når grundværdien sænkes vil regningen for grundskyld også sænkes. Ejerboligerne fik allerede rabatten på 2,5 procent tilbage i 2013.
Fastholdelse af andelsboligernes værdi
Aflysningen af de offentlige ejendomsvurderinger betyder at de mange andelsforeninger, der får deres andelskrone fastsat efter den offentlige ejendomsvurdering kan se langt efter en ny vurdering af deres ejendom. Foreningerne vil nemlig først få en vurdering i begyndelsen af 2019. De andelshavere, der ønsker at sælge skal derfor væbne sig med tålmodighed, hvis de vil sælge deres andel til en opdateret pris. Flere og flere andelsboligforeninger vælger på denne baggrund, at få deres ejendom vurderet af en privat valuar, fordi at de mener at den maksimalpris, som de kan tage for deres andelsboliger ikke afspejler den reelle værdi.
Flertal på Christiansborg
Lovforslaget har ifølge Politiken flertal i Folketinget. Rabatten på grundskyld er blevet tilføjet som et krav fra Enhedslisten, men også regeringen, SF, Venstre og Dansk Folkeparti støtter op om forslaget.
Rabatten på 2,5 procent på vil både tilfalde andelsboligforeninger og ejendomme med lejeboliger. Sammenholdt med fastfrysningerne af de tidligere ejendomsvurderinger kan rabatten på grundværdier koste den danske stat en tabt skatteindtægt på cirka 45 millioner om året fra år 2017 til 2020.
Andelsboligforeningerne får rabat uden at ejendomsværdierne nedsættes, idet at andelsboligforeninger ikke betaler ejendomsværdiskat, men blot grundskyld.