Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Krav om HFI- eller HPFI-afbryder pr. 1. juli 2008

Siden 1994 har det været et krav, at alle nye boliger skal have en HPFI-afbryder. Men fra 1. juli 2008 udvides kravet om en HPFI/HFI- afbryder til også at omfatte eksisterende boliger, og dermed også i andelslejligheder. Hvem der skal betale de ca. 2000 kr. det koster at få en HPFI-afbryder kan variere fra forening til forening. Spørg jeres bestyrelse eller administrator.

Gode øvelser til din HPFI- og HFI-afbryder

Hvis du allerede har en HPFI- eller HFI-afbryder er det vigtig at motionere den en gang i mellem. Motion i denne forbindelse består i al sin enkelthed i et tryk på prøveknappen, som er mærket med et “T”. Når det er så vigtigt at teste H(P)FI-afbryderen på prøveknappen, er det fordi, du ved det enkle tryk “smører” afbryderen. Det betyder populært sagt, at afbryderen er i god form, hvis der skulle blive brug for den.

To gang om året

HPFI- eller HFI-afbryderen er normalt anbragt sammen med dine sikringer. Når du tester en afbryder, slukkes der for strømmen i dele af eller i hele huset, og dermed altså også for fx video og elektriske ure. Derfor er det oplagt at foretage testen, når du alligevel skal justere apparaterne ved overgangen fra vinter- til sommertid og omvendt.

Kontakt en autoriseret installatør- Hvis en HPFI- eller HFI-afbryder ikke kobler ud første gang, når man trykker på prøveknappen, skal man kontakte en autoriseret elinstallatør, som også kan installere en ny afbryder, hvis du ikke allerede har den. Husk at du kan få op til tre tilbud på din installation, hvis du lægger din opgave ind på www.andelsportal.dk/indhenttilbud.dk.

Yderligere informationer

Sikkerhedsstyrelsen arbejder blandt andet på at øge elsikkerheden i boliger, og kan læse mere om de nye regler på deres hjemmeside www.sik.dk.