Kompostering styrker 
fællesskabet

“Når andelsboligforeninger komposterer, er det første skridt på vejen mod en grønnere og sundere by, men komposten tilfører også foreninger fællesskab og miljøbevidsthed,“ forklarer Stine Laurberg Hansen. Hun er medstifter af Kompostbudene, som også skaber jobs for socialt udsatte.

Kompostbudene har eksisteret siden efteråret 2015. De arbejder ud fra en vision om at genanvende grønt affald lokalt. Ved at genbruge det grønne affald lokalt i stedet for at brænde det, mindsker man udledningen af CO2, og den proces kan passende startes ved at kompostere.

Kompostbuddene har p.t. 25 kompostprojekter kørende i virksomheder, organisationer og foreninger, hvoraf 10-15 af dem er andelsboligforeninger i København.

Stine Laurberg Hansen fortæller, at flere andelsboligforeninger er blevet glade for deres kompostløsning:

„Når første kontakt mellem andelsboligforeningen og Kompostbudene skabes, vil andelsboligforeningen gerne selv styre hele kompostprocessen, men når det kommer til stykket, vælger de som regel vores løsning Kompost med hjælp, hvor vi kommer og hjælper, vejleder og vedligeholder hele kompostprocessen fra start til slut. Det gør dog ikke projektet mindre rigtigt, for andelshaverne vil nemlig have ligeså stor andel i processen – dog hjulpet på vej af vores ekspertise og interesse på området.“

Kompost er duften af skov

Kompostering er en kontrolleret biologisk proces, hvor organisk materiale bliver nedbrudt. Det kan eksempelvis være grønt affald fra køkkenet eller haveaffald. Disse materialer vil over en periode blive omsat til muld, som derefter vil kunne blive genbrugt. I skovene falder bladene af træerne, hvor de ligger på jorden og formulder på skovbunden. Her vil de bidrage til en sund natur og cyklus samt duften af skov.

„Det er samme proces, man forsøger at opnå med kompostering i andelsboligforeninger, så komposten kan benyttes til eksempelvis sundere bede og planter. Hvis komposten holdes ved lige, bliver vendt og luftes, vil den også dufte af skov,“ siger Stine Laurberg Hansen.

Komposteringsprocessen sker ved, at mikro- og makroorganismer som bakterier, svampe og smådyr omdanner det grønne affald, så det langsomt bliver til kompost. For at organismerne kan leve i komposten, skal der både være ilt og vand til stede. Det er derfor vigtigt at belufte komposten eller vande den, hvis den er for tør. Omvendt må den ikke være for våd, da ilten ikke kan tilføres, og organismer vil dø i takt med, at komposten vil begynde at rådne og lugte. Kompost lagrer samtidig CO2, som er godt for vores miljø modsat den typiske spagnum-jord, man anvender til sine bede og planter.

Komposteringsprocessens varighed er bestemt ud fra beholderens type. Mange foreninger har derfor mere end én beholder til kompost. Nogle foreninger har isolerede beholdere, hvor hele komposteringsprocessen tager 3 måneder, mens de typiske normale beholdere tager mellem 8-12 måneder alt efter, hvordan man behandler og lufter sin kompost.

Kompost er det gode alternativ

Kompost skal først og fremmest ses som en ressource. Den organiske sortering, der sker ved kompostering, skal ses som et supplement til jordproduktion. Til gengæld skal man være opmærksom på problemet med spagnum. Spagnum er den typiske jord, man anvender til jordforbedring af planter og bede i haven eller gårde, og man vil formentlig ikke kunne undgå helt at bruge spagnum-jord til bede og planter, men der findes alternativer, der er sundere for jorden. Spagnum-jord skader nemlig naturen.

Udvindingen af spagnum-jord sker ved højmoser, hvor højmoser på grund af udvindingen bliver tømt eller efterfølgende udtørrer. Man ødelægger med andre ord højmoserne, det lokale dyre- og planteliv i området, og man udleder CO2. Når en meter spagnum udvindes, tager det ca. 1.000 år for naturen at genopbygge sig selv.

Spagnum bliver yderligere tilsat næringsstoffer for at opnå den øgede effekt af jorden. Disse næringsstoffer ligger derimod naturligt i komposten, så man derved skåner miljøet og det lokale plante- og dyreliv fra udvinding af spagnum.

Man vurderer, at vi kun har 30-40 år tilbage af spagnum i Danmark. Kompost er derfor et godt alternativ til spagnum-jord og en god start mod en grønnere og miljøvenligere andelsboligforening.

Start ét sted

Alle typer mennesker bor efterhånden i andelsboliger. Det er før blevet diskuteret, om fællesskaber bliver nedprioriteret i andelsboligforeninger – især ved stor tilgang af unge mennesker i foreningerne men ifølge Stine Laurberg Hansen kan affaldssortering og kompostering være en måde at motivere andelshaverne til både at gøre noget fælles og miljøansvarligt. Hun påpeger, hvordan andelsboligforeninger kan skabe interesse inden for en grøn tankegang:

„Overordnet set er andelsboligforeninger ikke gode til at sortere deres affald. Der vil altid være nogle andelshavere, som ikke går op i, hvor forskellige affaldsformer går hen. Kompost kan afhjælpe denne indstilling. Hvis man fokuserer på ét område til at starte med, såsom grøntsager, kan andelshavere løbende blive mere og mere motiverede og dermed oparbejde en naturlig interesse for at sortere andet end blot grøntsager. Der er derfor forskellige motiveringsmetoder for at få andelshavere med på kompostvognen, selvom det altid vil være svært at få alle med. Et trick er dog at starte i det små og med affaldssortering af én bestemt ting, eksempelvis grøntsager.“

Grønne og socialt ansvarlige

Kompostbudene tænker ikke kun grønt, de tænker også ansvarligt. Derfor har de indgået et samarbejde med Aktivitetscenter Sundholm på Amager, hvor socialt udsatte undervises og uddannes inden for kompostering. Det kan være udsatte som tidligere stofmisbrugere eller hjemløse, der får en normal hverdag, og som hjælper til med hele komposteringsprocessen ude i foreningerne og virksomhederne.

Hvordan får man en kompost i andelsboligforeningen?

Hvad skal du gøre for at starte kompostering i din andelsboligforening?