Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Konkursramte andelshavere vinder endnu en omgang over banken

Der faldt i går dom i en spektakulær sag mellem Andelsboligforeningen Klostergaarden og Nordea. Klostergaarden fik i går medhold i en sag om forhøjet husleje, som de kæmpede med Nordea. 92 andelshaverne kan derfor nu vinke farvel til en regning på 4,5 millioner kroner.

Andelsboligforeningen Klostergaarden, som er beliggende i København, har i en længere periode været i strid med Nordea om en forhøjet boligafgift.

Sagen om Nordea og Klostergaarden

Sagen mellem Nordea og Klostergaarden går mange år tilbage. I december 2010 besluttede andelshaverne at ophæve en tidligere vedtaget forhøjelse af boligafgiften, som skulle være igangsat 1. Januar 2011. Allerede på dette tidspunkt var Klostergaarden i alvorlige økonomiske problemer og havde derfor udarbejdet en genopretningsplan med Nordea, som blandt an det indbefattede stigningen i boligafgiften. Man fandt dog ud af, at denne genopretningsplan ikke var tilstrækkelig og derfor besluttede man at droppe den første udgave af genopretningsplanen og gå i gang med en ny. Den nye genopretningsplan blev dog aldrig en realitet, for i maj 2011 blev Klostergaarden efter eget ønske taget under konkursbehandling efter eget ønske.

Denne beslutning har medført et retsligt efterspil Nordea, som har stævnet andelsboligforeningen Klostergaarden og dens beboere. Nordea mente nemlig ikke at andelsboligforeningen havde ret til at aflyse de planlagte huslejestigninger, og derfor har banken krævet, at Klostergaardens tidligere andelshavere skal betale de planlagte stigninger.

Ikke flere tab til beboerne

Domsafsigelsen i går i Højesteret betyder, at Nordeas krav om at gennemføre de planlagte stigninger er afvist. Derfor kan Klostergaardens beboere og tidligere andelshavere glædes over, at de ikke skal betale stigningen i boligafgiften, og ej heller huslejestigningen med tilbagevirkende kraft. Dommen betyder, at beboerne ikke påføres yderligere tab ud over de 25 mio. kr., de allerede har tabt.

Beløbet, som Nordea krævede efterbetalt var i landsretten på et sted mellem 27.000-67.000 kr. pr. lejlighed, skriver Finans. Det samlede beløb, som Nordea har krævet svarer i alt til en efterbetalt husleje på mere end 4,5 millioner kroner.

Nordea Bank Danmark og Nordea Kredit skal desuden også betale sagsomkostningerne på sammenlagt 750.000 kr.

Hele dommen fra Højesteret kan findes her

Konkursboet skal stadig behandles

Selvom Klostergaarden i går har fået medhold i Højesteret, så er deres konkursbo endnu ikke afviklet endnu. Michael Barding, som er formand for Interesseforeningen Klostergaarden, udtaler i denne forbindelse til Berlingske Business: ”Retfærdigheden er endelig sket fyldest. Vi håber med denne dom, at der snart kan skabes ro for beboerne efter flere år med betydelig usikkerhed for ejendommens familier. Dommen rydder samtidig vejen for, at kurator kan afslutte bobehandlingen af konkursbeboet hurtigt”

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentarer

AvatarHanne nielsen

Vil gerne vide, hvad der sker, hvis en andelshaver ikke har råd til beholde sin andel og fraflytter den.

Viser 0 af 1 kommentarer