byfornyelsefællesskabforeningsprojektklimatilpasningmiljøbevidsthed

Klimatilpasning, 
et foreningsprojekt med fællesværdi

Alt tyder på, at vi i Danmark går vådere tider i møde. Flere andelsboligforeninger har fået øjnene op for de klimamæssige udfordringer, som det våde vejr medfører. Det resulterer i grønne løsninger, der giver andelshaverne et grønt åndehul i asfaltjunglen.

Lørdag d. 2. juli 2011. 130.000 mennesker var samlet til festival under åben himmel på Dyrskuepladsen i Roskilde, andre havde lige taget hul på sommerferien. Vejrudsigten lovede et lavtryk fra Sverige, som ville bevæge sig ind over Danmark, hvilket kunne udmunde i et skybrud. Skybruddet blev desværre en realitet, og mange danskere husker netop denne lørdag aften for de oversvømmede kældre, lukkede motorveje og 
gader, der lå under vand. For danskere i størstedelen af landet er dette skybrud gået hen i hukommelsen som et af de værste uvejr i nyere tid.

Fremtiden byder på endnu flere regnskyl

Skybruddet d. 2. juli 2011 satte for alvor tingene i kog hos forsikringsselskaberne rundt omkring i landet på grund af de store skader, regnen forårsagede. Bare i København er vurderingen fra landets forsikringsselskaber, at skaderne har kostet dem mere end seks milliarder kroner siden 2010. Og noget tyder på, at vi skal vænne os til at have paraplyen under armen, når vi forlader hjemmet. Ifølge Jan Rasmussen, som er projektchef for klimatilpasning i Københavns Kommune, kan vi forvente os mere regnvejr og endnu flere skybrud fremover. Denne bekymring deles af flere andre kommuner. Forklaringen skal angiveligt findes i mængden af nedbør på tidspunkter af året, hvor vi ikke sædvanligvis er vant til at opleve store mængder regn.

“Udover flere kraftige skybrud om sommeren er en af de store udfordringer, at vi også får mere regn på de tidspunkter af året, hvor der ikke er blade på træerne til at suge vandet. Vi får altså meget mere regn om vinteren, og det er et problem,” fortæller Anne Stougaard, som er chefkonsulent i By- og Miljøforvaltningen hos Gladsaxe Kommune.

Klimatilpasningsløsningerne begynder at skyde frem

Mange kommuner var allerede begyndt at tænke i klimatilpasningsbaner, men efter skybruddet i 2011 blev det klart for alle, at handling var nødvendigt med det samme. Skybrudsplaner blev sat i værk, og kommunerne begyndte nu at tænke på, hvordan udsatte områder kunne klimatilpasses. Den første tanke hos mange borgere og politikere var at udvide det eksisterende kloaksystem for nemmere at kunne håndtere fremtidens regnmasser. Hurtigt viste udregninger dog, at kloakudvidelsen langt fra ville være den optimale løsning:

„Det, der stod klart, da vi lavede analyserne, var at problemet kunne løses ved at udbygge kloakkerne – og der var mange, som sagde, at vi jo bare kunne gøre det. Det viste sig bare, at det er en uoverkommelig økonomisk opgave, som vil koste langt over 20 milliarder kroner,“siger Jan Rasmussen

Kommunerne begyndte derfor at tænke i andre baner for at fjerne noget af belastningen på kloaksystemerne. Løsningen blev at bruge overfladen til opmagasinering af vand. I modsætning til udvidelse af de allerede eksisterende kloaksystemer, fungerer investeringen i grønne områder også som et grønt åndehul i de trafikerede byområder. Sidenhen er interessen for klimatilpasningsløsninger vokset. Nu er det ikke længere kun kommuner, der søsætter nye projekter. Interessen er voksende fra alle fronter, og flere almene boligforeninger og andelsboligforeninger ser pludselig også en fordel i at tænke alternativt for at løse foreningens klimaudfordringer.


0 billeder
Vis i fuld skærm

Andelsboligforeningerne begynder at røre på sig

Rundt omkring i landet har andelsboligforeninger allerede taget klimatilpasningsløsningerne til sig. Flere foreninger har benyttet sig af de såkaldte LAR-løsninger. LAR står for lokal afledning af regnvand eller lokal anvendelse af regnvand. Begrebet ‘lokal anvendelse af regnvand’ er specielt aktuelt i enkelte andelsboligforeninger, hvor kreative løsninger har medført, at regnvand-
et er bliver benyttet til foreningens fællesvaskeri i stedet for at sive ned i kloakkerne. Andre foreninger har i bogstavelig forstand tyet til mere naturlige løsninger. Grå gårde er flere steder forvandlet til grønne områder, hvor regnvejrsbede og birketræer suger det overskydende regnvand til sig.

Hos Rørcentret på Teknologisk Institut kan den stigende interesse mærkes: 

”Folk er begyndt at få øjnene op for, at de her alternative løsninger også skaber noget merværdi, som ikke er 1:1 kroneafregnet i forhold til traditionel kloakering. Og det begynder folk at få øjnene op for,” siger Kristoffer Sindby-Larsen, som er konsulent for Rørcentret på 
Teknologisk Institut.

Få tilskud til andelsboligforeningens klimatilpasningsprojekt

Hvis andelsboligforeningen overvejer at investere i et klimatilpasningsprojekt, kan der i mange kommuner være hjælp at hente. En mulighed kan være at koble sig af det kommunale kloaksystem:
“Nu hvor vejret har ændret sig så meget, kan vi se, at uanset hvor meget større vi bygger kloakkerne, så er det ikke nok til at håndtere alt det regn, som kommer. Derfor blev vi enige om, at vi skulle til at tænke anderledes. Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan med infrastrukturen, men vi skal samtidig også have nogen til at koble deres regnvand af kloaksystemet,” forklarer Anne Stougaard.

Afkoblingen fra det kommunale kloaksystem kan tilmed give mening rent økonomisk, hvis andelsboligforeningen i forvejen går med renoveringsplaner. I sin tid opkrævede kommuner og forsyningsselskaber et tilslutningsbidrag for at være tilsluttet det kommunale kloaksystem. Vælger andelsboligforeningen at afkoble sig kloaksystemet, betaler flere kommuner og forsyningsselskaber nu noget af tilslutningsbidraget tilbage til de initiativrige foreninger. I visse tilfælde kan der være tale om millionbeløb:

„På daværende tidspunkt var det sådan i Gladsaxe Kommune, at boligforeninger kunne få omkring 23.000 kroner per boligenhed tilbage i tilslutningsbidrag som et engangsbeløb. For nogle boligforeninger er det seks-syv millioner kroner, de har fået tilbage,“uddyber Anne Stougaard.

Sådan sættes hjulene i gang

Selvom et klimatilpasningsprojekt kan være omfattende, er der gode råd at hente, når den rigtige løsning skal vælges. Fra Rørcentret på Teknologisk Institut lyder et klart bud på, hvem der kan sætte hjulene i bevægelse på projektet: “Min anbefaling vil være at tage fat i en rådgiver, hvis det er større anlæg, eller en regnvandskonsulent, hvis det er mindre anlæg. Rådgivere sidder med rådgiveransvar, forsikringer og bruger tid på at projektere, hvilket gør dem oplagte at bruge for større anlæg,” siger Kristoffer Sindby-Larsen.

Gladsaxe Kommune tilbyder også gode råd til, hvordan andelsboligforeningen kan samle idéer til den rigtige klimatilpasningsløsning. “Det kan være rigtig godt at tage ud og kigge i de boligforeninger, der har lavet regnvejrsløsninger. Fx i Gladsaxe eller i gårdmiljøerne i København. Man skal ud at se det, man skal ville det, og man skal forstå det. Tag på de her inspirationsture og nedsæt en gruppe ikke kun bestående af bestyrelsesmedlemmer, men også af skeptikerne i foreningen. På den måde kan det skabe noget at være fælles om i foreningen,” 
slutter Anne Stougaard.

Om forfatteren: Jakob Knutzen er kommunikationspraktikant hos Andelsportal.dk. Her bidrager han til udarbejdelsen af nyheder og artikler om andelsboligmarkedet. Kommunikation og formidling ligger naturligt for Jakob, da han til dagligt studerer virksomhedskommunikation på CBS.