Derfor er klimasikring af andelsboligforeningen en nødvendighed

Klimaforandringerne ændrer det danske vejr. Ekstreme vejrhændelser så som nedbør, oversvømmelser og stormfloder vil opstå hyppigere og være kraftigere end førhen. Ifølge Amanda Fehler Vallgårda, som er analytiker i Klimalaboratoriet hos CONCITO, Danmarks førende klimatænketank, vil vejrhændelser, som den stormflod, der ramte dele af Danmark i efteråret, på sigt påvirke store dele af Danmark. Især lavpunkter i landet, hvor vand samles, vil være mere udsatte for ekstrem regn.

Vi ser en stor øgning i det areal, som bliver påvirket af stormfloder. De områder som allerede nu bliver ramt, vil opleve hårdere og hyppigere stormfloder. Dertil vil nye områder blive berørt af de stigende vandmængder.

Amanda Fehler Vallgårda, CONCITO

Klimaændringerne betyder ifølge CONCITO, at ca. 30 procent af Danmarks areal potentielt er påvirket af ekstreme vejrhændelser allerede nu. Det omfatter 440.000 helårsboliger og 160.000 fritidsboliger, som er inden for risikozonen.

Konsekvenserne af vejrændringerne har også været til at mærke hos JAC Kloakteknik A/S. Det forklarer indehaver og kloakmester, Paw Andersen, som er ekspert i kloakløsninger til boligforeninger:

“Vi har fået flere henvendelser på klimasikring mod de store nedbørsmængder. Det er typisk at huse og ejendomme ikke kan holde vandet ude. Grundvandet stiger, og derfor kommer der vand i kælderen, som skader ejendommen,” siger Paw Andersen.

Klimasikring og vedligehold er afgørende

De store vandmængder skaber problemer i andelsboligforeningernes ejendomme. Kloakmesteren erfarer, at det almindeligvis er det manglende dræn eller problemer med det eksisterende dræn, som giver anledning til skader, når store mængder nedbør falder.

Dertil er der også en overset faldgrube, som andelsboligforeninger skal være opmærksom på, når det kommer til nedbør, forklarer Paw Andersen:

“Man skal også huske at vedligeholde sine brønde for at sikre sig mod vandet. Hvis man har en tagvandsbrønd, og den er blokeret, så løber vandet ikke ud, hvor det er meningen, at det skal gøre. I stedet løber det typisk mod det lavest liggende område, som er kælderen.”

Eksperten uddyber, at selvom man ikke har en kælder, så er der stadig en betydelig fordel ved at anlægge et dræn:

Det er en misforståelse, at kun ejendomme med kælder skal have dræn. Ved at installere et dræn på et etplanshus, bliver man sikret mod fugt i soklen. Og kommer der først fugt i soklen, kan det trænge igennem til fundamentet, hvilke kan føre til markante skader, herunder frostsprængninger i fundamentet.

Paw Andersen, JAC Kloakteknik A/S

Paw Andersen understreger desuden, at hvis ejendomme gentagne gange bliver skadet, uden der klimasikres, kan forsikringsselskaber vælge ikke at ville forsikre andelsboligforeningen.

“At investere i klimasikring er altså også en forsikring af ejendommens fremtidige levetid – og det kan blive meget dyrere på sigt, hvis man ikke klimasikrer,” siger kloakeksperten.

Årligt vedligehold kan forhindre store skader

Foruden klimasikring slår kloakmesteren et slag for vigtigheden i vedligehold af kloakken og tagrenderne årligt, som værn mod store skader på andelsboligforeningens ejendom:

“Vedligeholdelse årligt er altafgørende, når man vil sikre sin ejendom mod skader fra nedbør og forhøjet grundvand. Det er en relativ lav pris, kloakmestre tilbyder på de her serviceaftaler, der starter på omkring 80 kroner om måneden, hvor man herefter er sikret årligt vedligehold,” siger Paw Andersen.

Med sådan en løsning kommer man potentielle skader til livs, både fordi vedligehold sikrer, at ejendommen er korrekt klimasikret, men ligeså at opstartede skader bliver opdaget i tide.

Kloakeksperten fortæller, at med en vedligeholdelsesløsning, kommer kloakfirmaet ud til andelsboligforeningen og tømmer tagrender og tagvandsbrønde årligt. Dertil bliver kloaksystemet gennemgået hvert andet år.

Flere tiltag kan hindre oversvømmelser i byområderne

Det er dog ikke altid nok at få klimasikret ejendommen. Når vejrændringerne bliver markante, må man klimatilpasse større områder, som hele byer – men det kan der være udfordringer i:

Man kan eksempelvis bygge diger omkring bebyggelses-områderne. Men hvor højt skal man så bygge diget? Hvad gør man, når vandstanden går over diget, fordi klimaændringerne bliver anderledes end man forudsagde? Der er mange usikkerheder forbundet med klimaforandringer, og derfor er der fordele i at tænke i andre løsninger end barrierer i form af diger.

forklarer Amanda Fehler Vallgårda fra CONCITO

I stedet forklarer klimanalytikeren om fordelene ved at sammentænke, hvordan man kan anvende vandparkering i vandoplandet. Vandopland, også kaldet afvandingsområde, er det areal, hvor nedbør transporteres til vandløb, søer og hav.

“Vi ser fordele i at gøre brug af tiltag, hvor man i større udstrækning bruger marker som vandparkering eller genslyngning af vandløb som metode til at forsinke regnvandet, så det løber langsommere igennem vandoplandet,” siger Amanda Fehler Vallgårda.

Og for at sikre ejendomme i byerne, som andelsboligforeninger også typisk er, så er der også muligheder for i højere grad at føre vandet andetsteds, så det ikke oversvømmer bebyggelsesområderne.

“Når det kommer til byområder, så er det grønne områder, legepladser, skateparker, som man kan anvende til vandparkering,” afslutter CONCITOs klimaanalytiker.