Irmingersgades hængende haver
Oldtiden bragte en masse vidunderlige ting med sig, og en af de specielt vidunderlige var Babylons hængende haver. Dette vidunder er på beskeden vis blevet oversat til en flot form for vertikal beplantning på og nær andelsboligforeningen ved Irmingersgade. Læs mere her om andelsboligforeningens hængende haver, hvordan de pynter i bybilledet og hjælper gadens kloakker.
I de danske storbyer er der mange flader, der har potentiale til at blive brugt fordelagtigt for bymiljøet. Dette har båret løsninger såsom tagbeplantninger og grønne gårdområder med sig, der både har pyntet i bybilledet, men også haft effekt i forhold til afledning af regnvand. Men den horisontale dimension er ikke nødvendigvis den eneste, man kan gøre brug af, når man etablerer beplantninger i storbyens gader. Det er Irmingersgades hængende haver et eksempel på. De er at finde på Imingersgade 2-4, Sortedam Dossering 73 og Ryesgade 84 i København. Her er nemlig et grønt væghængt plantebillede på 150 kvadratmeter.
Det levende gavlmaleri
Der er flere grunde til, at det er et interessant initiativ med et vertikalt gavlbed. Først og fremmest skaber æstetikken i et grønt bybillede en ny dimension til de ellers grå betongader. Udover et friskt æstetisk pust, spiller de grønne gavlbede også en rolle for biologien i byen. På trods af deres beskedne størrelse, forventes det, at bedene kan tilføre biodiversitet til området ved at skabe nogle mere attraktive rammer for både insekt- og fuglelivet.
Gavlen er hovedsageligt bestående af stedsegrønne planter, nærmere 75 %, hvilket vil sige, at de vertikale bede har et grønt livligt
udseende året rundt. Derfor er det hovedsageligt stauder, der er at finde i bedene, da de holder farven året rundt, og samtidig trives de i jord, der er våd hele døgnet.
Derfor kan man altså kalde Irmingersgades hængende haver for et levende maleri i bybilledet, der både skaber en naturlig og æstetisk ramme og tilfører dyreliv, der ellers under andre omstændigheder ikke var forekommet.
En funktionel udsmykning
Der vil i de kommende år være en stigende mængde af nedbør i Danmark, og for at komme regnen i forkøbet og sikre, at kloakkerne kan holde stand mod vandet, kan man gennem lokal afledning af regnvand (LAR) fordele nedbøren ud med forskellige grønne tiltag, der kan suge vandet. Udover at skabe et flot og levende byrum, har gavlbedene også en praktisk funktion, som kan have stigende betydning for de danske gader. Gavlene kan nemlig opsamle regnvand fra bygningernes tagrender, hvilket skåner kloakken fra en unødig mængde af regnvand. På den måde hjælper andelsboligforeningens vertikale bede kloakkerne, og sikrer samtidig også, at vand bliver ledt væk fra eventuelle oversvømmelsespunkter i bygningen.
2 kommentarer
Tak for din artikel omkring gavle.
Vi har en gavl, hvor vi kunne tænke os løsningen,
Har du mulighed for at oplyse, om hvem der kan etablere den, firma?
Hej Erik
Vi har også besvaret din mail. Både Skou Gruppen og Sbs Rådgivning A/S har været inde over projektet. Du kan finde kontaktoplysninger her:
https://skougruppen.dk/oesterbroejendom-faar-et-loeft-med-baeredygtig-byfornyelse/
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Viser 0 af 2 kommentarer