Handlekraftig forening tager kampen op mod vandmasserne

Et stenkast fra de fire hvide statuer, der står som et varetegn på stranden i Esbjerg, besøger vi andelsboligforeningen Buntmagertoften. Omgivet af vand og natur emmer de nærliggende fællesarealer af charme. Men hverdagen på den jyske vestkyst er ikke altid lutter glade dage. Foreningen har i mange år haft problemer med regnvejr og grundvand, og de seneste års kraftige regnskyl har medført, at vandet nu er trængt ind i foreningens krybekældre.

En årelang kamp mod stigende vandmasser

Vandproblemer er på ingen måde en ny udfordring i andelsboligforeningen Buntmagertoften. Lige siden foreningen blev stiftet for 33 år siden, har problemet i bogstavelig forstand luret lige under overfladen. Grundvandet står nemlig så højt, at et kraftigt regnskyl ofte betyder vand i beboernes flisebelagte baghaver. Udfordringerne finder dog også sted udenfor foreningens havelåger. Både stisystemer og marker bag boligerne ligger jævnligt under vand, og de nærliggende åer er blevet forurenet.

“Vores forenings største problem er, at grundvandet stiger. Det stiger faktisk så meget, at hvis jeg går ned og løfter det grå brønddæksel i haven, skal vi ikke mere end 30 centimeter ned, før vi når vandet. Til tider stiger det op over, og så har jeg vand i hele baghaven,” fortæller Jarl Thiesen, som er næstformand i andelsboligforeningen.

Andelsboligforeningen, som består af tretten rækkehuse, skråner ned ad villavejen Buntmagertoften. Det betyder, at nogle af beboerne i foreningen oplever problemerne mere end andre. I værste tilfælde er vandet nået helt ind i beboernes krybekældre: “De fire nederste huse er værst ramt. Her er vandet nemlig trængt ind i krybekældrene. Vi går selvfølgelig ikke ned og kigger hver anden dag, men vi konstaterede for nyligt, at der i de fire nederste boliger var tre-fire centimeter vand,” siger formand Kjeld Graves Christensen.

Kommunen tager afstand fra problemet

Da problemet efterhånden var blevet en stor belastning for beboerne, kontaktede næstformand Jarl Thiesen Esbjerg Kommune for at høre, om man i fællesskab kunne finde en løsning på klimaudfordringerne.

“Det som fik mig til at reagere var, at vi oplevede vandproblemerne i egen bolig. Det var slet og ret det, der satte mit pis i kog. Samtidig har vi også problemer, når vi oplever store regnskyl. Så laver vores kloakker rigtig meget larm og kan trykke vand op, fordi vi ligger sidst på strengen,” beretter en frustreret Jarl Thiesen.

Kort efter kom tilbagemeldingen fra kommunen. Svaret var kontant: Foreningen skulle selv løse grundvandsproblemerne. Den kontante udmelding fra kommunen fik dog ikke andelsboligforeningen til at kaste håndklædet i ringen. Næstformand Jarl Thiesen valgte at deltage i vælgermøder og kontakte lokalaviser for at gøre opmærksom på problematikken. Problemet fangede kort efter lokalrådets interesse, som sagtens kunne nikke genkendende til andelsboligforeningens frustrationer: “Vores fællesinteresse er, at Buntmagertoften har et problem med grundvandet, og vi har en bæk, som ikke kan aftage vandet og samtidig er forurenet. Det er vi som lokalråd, som lokalområde, som naboer, voldsomt utilfredse med,” siger lokalrådsformand Holger Schrøder.

Hovederne lægges i blød

Efter kommunens tilbagemelding var gode råd dyre. Vandet stod stadig ind i krybekældrene, og stisystemerne var stadig ofte oversvømmet. Med eller uden kommunens hjælp skulle der skrides til handling. Men i Buntmagertoften tager beboerne denne slags udfordringer i stiv arm: “Vi bruger hovedet. Nu har jeg jo levet næsten alle mine år ved vandet, og så lærer man, hvordan det fungerer og, ud fra det bruger man sin sunde fornuft,” fortæller Jarl Thiesen med et smil på læben.

Flere gode løsninger er kommet ud af, at andelsboligforeningen i fællesskab lægger hovederne i blød. Beboerne i de sidste fire huse har nu et selvstændigt dræn i krybekældrene, som er koblet til foreningens fællesdræn. Derfra løber vandet ud til nærliggende grønne områder. Og alt tyder på, at de kloge løsninger har en positiv effekt på problemerne i krybekældrene. Vandet er drænet væk fra de fire sidste huse på vejen, men det har været og er fortsat en kostelig affære for den lille andelsboligforening: “25.000 kroner kostede det i sidste omgang. Forrige år var det 20.000 kroner, så det er 45.000 kroner på to år. Jeg vil nok skyde på, at vi har ofret 75.000-80.000 kroner i årenes løb på at få lagt dræn øst for huset, og hvert år skal vi jo have renset det op. Det koster os penge hvert år at få spulet det ud, både op langs huset og ned til søen. Der er en fast udgift på et par tusinde kroner forbundet med at holde det i gang,” forklarer Kjeld Graves Christensen.

Samtidig pointerer både formand og næstformand, at selvom vandet er ude af krybekældrene, så løser det ikke endegyldigt problemerne: “Regnen kommer så voldsomt, og der kommer så store mængder. Der er en skov herhenne, som jeg kører igennem hver eneste dag. Den sejler simpelthen, fordi der er så meget vand. Den bliver ødelagt af det,” fortæller næstformand Jarl Thiesen.

„Vi bruger hovedet. Nu har jeg jo levet næsten alle mine år ved vandet, og så lærer man, hvordan det fungerer, og ud fra det bruger man sin sunde fornuft.”

Jarl Thiesen, næstformand i AB Buntmagertoften

Fokus fra kommunen er nødvendig

Spørger man beboerne i andelsboligforeningen Buntmagertoften, er der bred enighed om, hvordan klimaudfordringerne skal håndteres. Selvom foreningerne i Esbjerg kan klare nogle af udfordringerne selv, kræver projektet den fornødne støtte fra kommunen.

“For cirka 12 år siden rensede kommunen op hernede ved bækken. På daværende tidspunkt var det fint og flot, men i løbet af de sidste 12 år er det gået hen og blevet et problem, fordi der ikke er blevet gjort noget ved det,” siger Kjeld Graves Christensen. Jarl Thiesen supplerer: “Drømmescenariet er at få sænket vandstanden, og det sker kun ved, at kommunen ændrer nogle ting. De skal have bygget nogle bassiner, de skal få renset ud, og de skal af med det forurenede vand.”

Samtidig håber beboerne i andelsboligforeningen Buntmagertoften på, at deres gejst og gåpåmod kan få opildnet andre foreninger og beboere i Esbjerg til at råbe op i kampen mod vandmasserne: “Andre borgere har bare ikke ville frem med det. Men nu er der nogle, der har prikket lidt til byen, og så kommer det. Vi håber i hvert fald, at de kommer frem. Der er jo også mange bønder ude i periferien, der har problemer med vandet. Der er problemer både nordpå og sydpå,” fortæller næstformand Jarl Thiesen.

Alle for én

Selvom andelsboligforeningen er lille, er fællesfølelsen stor blandt beboerne i de tretten boliger i Buntmagertoften. Mange af beboerne har boet i rækkehusene lige siden andelsboligforeningen blev dannet, og derfor var der heller ikke nogen tvivl i bestyrelsen om, hvad der skulle gøres, da vandproblemerne først opstod: “Det er ligesom med musketerer: Det er alle for én. Godt nok har vi levet med problemerne i 33 år, men hver gang der skal sælges en bolig, er folk oppe på dupperne: Hvad med vand? Og det er vi jo nødt til at imødekomme. For at skabe ro omkring det, valgte vi at skære igennem og lave dræn. Det var det bedste, vi kunne gøre her i andelsboligforeningen. Så måtte vi jo betale det beløb, som det nu engang kostede,” fortæller Kjeld Graves Christensen.

I lokalrådet bliver andelsboligforeningens handlekraftige tilgang til vandproblemerne anerkendt. “På mange måder har denne forening fejet for egen dør. Det kommunen mener, foreningen skulle lave for at udbedre problemet, det har de også gjort. Når man så kommer uden for egen dør, er det op til andre at tage affære”, slutter Holger Schrøder.