Hos A/B Gimle skåler de for fællesskab og forskelligheder

På årets sidste sommerdag besøgte vi A/B Gimle i den nordsjællandske by Birkerød. Et seniorbofællesskab med fællessang, fredagsbar og flag i flagstængerne, når en beboer har fødselsdag. Hos Gimle – som foreningen kaldes i daglig tale – handler det om at løfte i flok. Bogstaveligt talt. I seniorbofællesskabet har de nemlig ingen vicevært, og det betyder, at fællesarealerne, fælleshuset og andre praktiske opgaver skal løftes af andelshaverne, sammen. På en hyggelig stenterrasse foran det velholdte fælleshus satte vi os godt til rette med bestyrelsesmedlem Susan Mortensen og formand Niels Grundtvig til en snak om hverdagen i Gimle og vejen til et godt sammenhold i seniorbofællesskabet.

“Vi ses til fredagsbaren”

Der er ingen tvivl om, at fællesaktiviteter er en vigtig del af konceptet hos Gimle.

“Vi har fælles middage en gang om måneden, hvor vi skiftes til at lave mad. Vi spiser sammen, sludrer og synger. Det er socialt samvær på et plan, hvor vi kan følge med og ikke behøver at sidde lårene af hinanden,” siger Susan Mortensen og fremhæver fredagsbaren som et godt eksempel på det gode sammenhold i foreningen.

“Vi har fredagsbar kl. 17.00, hvor vi mødes med hvert vores glas. Det kan lige så godt være vand som det kan være en gin og tonic. Her sidder vi sammen i tre kvarter inden vi ønsker hinanden god weekend. Vi vender verdenssituationen og hører til, hvem der skal noget i weekenden, om der er nogle huse, vi skal holde øje med eller om der er nogle, vi skal støtte godt op om eller handle ind for,” forklarer Susan Mortensen, som sammen med sin mand faktisk laver aftaler ud fra, at de naturligvis skal deltage i den hyggelige fredagsbar.

Formanden Niels Grundtvig supplerer: “Fredagsbaren startede faktisk under corona, hvor vi ikke kunne spise sammen. I stedet satte vi en stol ud for hvert hus og kunne skåle hele vejen ned ad vores hyggelige allé.”

Man må gerne stille krav

Imens den hjemmebryggede te hældes op i kopperne og kanelstangen skæres ud, spores snakken ind på, hvordan bestyrelsen byder velkommen til nye beboere.

“Vi har ikke en venteliste, men en interesseliste. På den måde kan vi vælge, hvem vi vil have ind i foreningen. Det er vigtigt, når vi ikke er så mange beboere. En af de vigtige ting er, at vi har en god aldersspredning. Vi er selvadministrerende og skal selv passe vores udearealer, hvorfor vi er på udkig efter nogle, der gerne vil være med, deltage og hjælpe,” siger Niels Grundtvig og uddyber:

I samtalen med kommende beboere lægger vi ikke fingre imellem, hvad man skal lave i foreningen, så man er klar over, hvilke forventninger, der er til en. En af dem er, at når man har alderen, så deltager man. Man kan deltage på flere måder – måske bager man småkagerne, sætter kaffe over til møderne, rydder op eller dækker bord til fællesspisningerne.

Susan nikker anerkendende:

“For os var det vigtigt at bo i et seniorfællesskab. Tilfældigt falder min mand over, at der var en ledig bolig i Gimle. Vi skrev os på interesselisten, men troede, at der kunne gå år før vi hørte noget, men faktisk blev vi kaldt til samtale et par timer efter,” siger hun med et smil og fortsætter:

“Vi så boligen og ville det rigtig gerne. Så havde vi en anden samtale med bestyrelsen, der var meget seriøs, men også meget hyggelig. Vi blev spurgt ind til, hvad vi forestillede os at bidrage med og hvad forventningerne var. Fællesskabet tiltalte os meget, og så krydsede vi bare fingre.”

Susan og hendes mand har nu boet hos Gimle i et års tid og er stadig meget glade for beslutningen.

Alle beboere kan nedlægge veto

Når bestyrelsen finder en eller flere beboere, de gerne ser flytte ind i seniorbofællesskabet, så laver de en anbefaling til resten af andelshaverne.

“Alle beboere har vetoret og kan komme med indsigelser i forhold til, hvem der ønsker at flytte ind. Det kan enten være, at man vil vide mere om vedkommende eller har noget personligt uforeneligt. Vi er kun 12 huse, så det er helt okay, hvis man ikke ønsker, at en skilt ægtefælle flytter ind,” siger formanden og påpeger, at vetoretten dog aldrig er brugt.

“Vi jokede med, at vi med vores indflytning ville være tre sygeplejersker i Gimle, så måske synes de andre beboere, at det var for mange. Min mand er politimand – det kunne jo være, at foreningen ikke ønskede sådan en. Men heldigvis var der ingen indvendinger,” griner Susan. Og Niels understreger, at det er skønt at have dem begge boende.

Aldersspredning er vigtigt

Hvis du tænker på ordet seniorbofællesskab, tænker du måske god tid, hygge og ældre beboere. Hos Gimle er der plads til alt det, men også meget andet. Her er der nemlig en stor aldersspredning blandt beboerne – faktisk hele 39 år.

“Det med alder er ikke altid retvisende for, hvad man kan. Her er både beboere, der er pensioneret og dem, der stadig er i arbejde. Vi er aktive og slår græs, klipper hæk og løfter en bred vifte af viceværtopgaver i flok,” siger Niels Grundtvig og fortsætter:

“Det er noget vi har som mål – altså at fastholde, at der er spredning på alderen. Det har en enorm kvalitet, at der er forskellige aldersgrupper. Vi har eksempelvis en 90-årig major boende, der ved en masse om, hvordan tingene har været tidligere og hans kone, der er enormt dygtig til at huske. Det giver noget særligt, når vi holder fest.”

Kan man involvere alle?

“Det er simpelthen super svært at få alle involveret i en andelsboligforening, men ikke her, da vi netop har selekteret på beboerne og deres vilje til at bidrage. Der er jo selvfølgelig nogle, der har det vanskeligere ved at deltage end andre. Her prøver vi at sige, at der så er nogle andre opgaver, der passer bedre, hvis man ikke er vild med eksempelvis havearbejde,” forklarer Niels Grundtvig, som reflekterer over fællesskabets betydning for dem, der ikke søger det lige så meget:

“Når vi er en gruppe, der meget gerne vil deltage og være med, så kommer vi også til at overtage mange af beslutningerne. Og det er heller ikke fremmende for, at alle er med. Det er fedt for os, der er med, men man skubber også dem væk, der ikke vil være med. Det er en balancegang. Man skal acceptere, at vi er forskellige og gør tingene forskelligt,” påpeger han.

Energirenoveringer i vente

Det næste projekt, som foreningens bygningsgruppe skal kaste sig over, omhandler nye vinduer. De er nemlig ved at indhente tilbud på at få renoveret vinduerne i de 12 parcelhuse. Og vinduesprojektet står ikke alene.

“Boligerne er 30 år gamle, og nu begynder vi at være der, hvor ting skal renoveres, såsom vinduer og døre. Vi har gasfyr alle sammen, som vi skal gøre noget ved. Her er det oplagt, at vi bliver koblet på fjernvarmenettet, da det ikke ville være optimalt med varmepumpestøj, når vi bor så tæt,” siger Niels Grundtvig og uddyber:

“Det er held i uheld, at vores gasfyr alligevel skal udskiftes nu og det så passer med de nye regeringskrav og fjernvarmeudrulningen. Vi kalder os heldige, da de nuværende gasfyr blev udskiftet samtidig i tidernes morgen, så derfor har de også samme udløbsdato nu her. Gasfyret er nemlig ellers en egen forbedring, men nu kan vi indhente et samlet tilbud.”

Udover gode energirenoveringer har foreningen også fået etableret el-ladestandere i januar. For som Susan Mortensen siger, er det jo vejen frem.

Spring ud i det

Formanden Niels Grundtvig har boet i A/B Gimle i 9 år sammen med sin kone. De kom fra et stort hus med en masse vedligeholdelse og en travl hverdag med egen restaurant i et område med ældrebebyggelse. De valgte først andelsboligforeningen grundet det økonomiske perspektiv, men er i dag ikke i tvivl om, at seniorbofællesskabet var det helt rette.

“Der er noget godt ved andelsboligformen, da vi holder prisen nede, så det er billigt at bo her. Det er en stil vi har valgt, der giver plads til større diversitet,” siger Niels Grundtvig, hvis anbefaling er klar:

“Vi kan klart anbefale det. Det er godt for os. Vi lærte, at det at flytte i seniorbofællesskab skal man gøre tidligere end man tror. Det tager tid at blive etableret og vænne sig til en ny bolig, så spring ud i det.”

Og det er Susan Mortensen helt enig i:

“Gør det ikke for sent i livet, da du ikke kan få glæde af fællesskabet. Det bliver mere populært med seniorbofællesskaber, og jeg forstår godt hvorfor. Man får hjælp til at handle ind eller hvis afløbet er stoppet, hvis man har IT-problemer eller noget fjerde. Samtidig er der folk omkring en, der gerne vil give en hånd eller er klar til en snak.”

Ved at flytte ind, når man er yngre, har man også et større overskud:

“Da vi flyttede ind, fik vi af vide, at der forventes af os unge – i denne her sammenhæng – og hvis man kan noget, så skal man gøre det. For når man så bliver ældre, kan man med god samvittighed tænke, at man har ydet sin del og det derfor er okay, at man ikke kan bidrage på samme måde,” fortæller Susan Mortensen og fortsætter:

“De ældre der bor her nu har ydet deres del, og nu kan de høste frugterne af det arbejde, de har lavet. Så kan de måske lave kaffen eller sørge for kage til havedagen.”