Andelsbolig Nytgeneralforsamling

Professor: Gør generalforsamlingen mindre formel

Danmark er sammen med de andre nordiske lande og Holland unik i sin tilgang til frivillighed og foreninger. Og her er generalforsamlingen helt essentiel. Ifølge professor i sociologi Thomas P. Boje fra RUC er over 40 procent af danskerne frivillige. Og særligt de yngre sætter pris på, at deres frivillighed ikke bliver for formel eller bureaukratiseret. Det gælder også for deres virke i andelsboligforeningen.

Der er gode nyheder. Frivilligheden blandt danskerne lever i bedste velgående. Men de frivillige arbejder i dag mere spontant og uden samme faste tilknytning til en forening, som det ellers var traditionen førhen. Og bor du i en andelsbolig, er der stor sandsynlig for, at du også er frivillig. For andelstanken passer nemlig godt ind i historien om Foreningsdanmark.

Professor Thomas P. Boje

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE), Roskilde Universitet

Et ønske om mere kvalitet

Går vi tilbage i tiden til 1800-tallet, begynder vi at se de første tegn på foreninger og frivillighed. Ifølge professor Thomas P. Boje var de altovervejende drevet af et ønske om at få mere kvalitet.

„Frivilligheden opstod da danskerne, og særligt borgerskabet, begyndte at lave foreninger. Dengang var det typisk faglige organisationer, klubber og skoler. Vi har skoler helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, som startede som frivillige foreninger. Det var friskolerne, som ønskede en bedre kvalitet i undervisningen, end de kommunale skoler kunne byde på. I kølvandet på de frivillige foreninger opstod andelsmejerierne og slagterierne. De blev dannet blandt bønderne for at sikre mere kvalitet inden for produktionen. Fuldstændig som friskolerne blev dannet for at sikre god og solid skolegang til børn,“ siger Thomas P. Boje.

Den baggrund gør ifølge ham, at vi senere også får andelsboliger som boform i Danmark. Mange danskere ønskede nemlig mere kvalitet i deres boligvilkår. Den første egentlige andelsboligforening i Danmark så dagens lys i 1912. Den ligger på Nyelandsvej på Frederiksberg og eksisterer stadig den dag i dag.

Vidste du?
– at frivilligheden i de nordiske lande og Holland er større end i England og USA?

Generalforsamlingen er en del af et større fællesskab

Det at danne en forening som en andelsboligforening opstod altså ud fra ønsket om bedre boligforhold, og i dag er andelstanken blevet til meget mere end det:

“Andelstanken gør det at eje en andel til noget kollektivt. Den enkelte andelshaver har også et ansvar for, at fællesskabet fungerer. På den måde er tanken rigtig god. Det betyder, at du er en del af det, vi kan kalde foreningslivet i Danmark. Og det inkluderer også, at du er frivillig. Det er du både i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, men så sandelig også i forbindelse med, at du meget ofte i en andelsboligforening påtager dig en rækker arbejdsopgaver. Det kan være på fællesdagene eller i det daglige,” siger professor Thomas P. Boje.

Andelstanken passer altså godt ind i Foreningsdanmark og hele det demokratiske aspekt, som ligger bag. Og det gør generalforsamlingen også.

Generalforsamlingen kan ifølge Thomas P. Boje ses som en konfirmering og en formalisering af fællesskabet, men det inkluderer også meget mere end det:

“Det er hele den daglige kontakt mellem beboerne og hele spørgsmålet om at være fælles og solidarisk omkring ens boligsituation. I mange foreninger er det typisk sådan, at det er de etablerede, lidt ældre beboere, som går ind i bestyrelsen, da det typisk er denne
aldersgruppe som har tid, og til dels fordi, at denne form for foreningsliv passer bedre til de ældre beboere end til de yngre,”siger professor Thomas P. Boje.

Vidste du?
-at frivillighed i meget høj grad er kombineret med stor lighed i samfundet? Jo mere vi kender hinanden, jo mere ligestillede vi er økonomisk og socialt, jo større tilbøjelighed er der også til, at vi er frivillige.

Tænk alternativt som forening og få de yngre med

At løfte pegefingeren over for de yngre beboere og forlange, at de skal med til den årlige generalforsamling, er ikke stedet at starte.

Thomas P. Boje anbefaler, at I som bestyrelse og forening tænker alternativt.

„Mange foreninger – både andelsboligforeninger og andre – skal ikke kun fungere ved den årlige generalforsamling, de skal helst også fungere i det daglige. Det kan I få til at ske ved, at alle jævnligt er med til at træffe afgørelser om, hvad der skal foregå, og at I i foreningen måske gør det til en mindre formaliseret proces,“ anbefaler professoren.

En generalforsamling kan ifølge professor Thomas P. Boje derfor være udmærket, hvis den har karakter af at være en mere uformel mødeplads for diskussion af fælles anliggende. Den behøver ikke at finde sted efter børnenes sengetid men kan foregå en søndag formiddag med deltagelse af alle beboere.

For ham handler det om at bryde med den traditionelle måde at holde generalforsamlinger på. Det vil nemlig skabe mere engagement at gøre den mindre formel og til noget, I også kan samles om i hverdagene. Professor Thomas P. Boje tilføjer også, at en generalforsamling bør handle om meget andet end økonomi, reparationer og ombygninger. Den bør også vedrøre, hvordan I får det daglige liv til at fungere i foreningen.

Og den uformelle tilgang til generalforsamlingen vil særligt lokke de yngre beboere til. Deres tanke om frivillighed har nemlig rykket sig gevaldigt gennem de seneste årtier – og er langt fra den samme, som da man i 1800-tallet stiftede de første foreninger.

Sådan ser frivilligheden og foreningen ud – anno 2020

At færre yngre beboere deltager hænger sammen med måden, frivilligheden har udviklet sig på. Den er nemlig blevet spontan, og ofte er de frivillige ikke tilknyttet en forening.

Det som sker i øjeblikket er, at mange frivillige ikke gider være med i den etablerede frivillighed, som den kommer til udtryk i foreninger med generalforsamlinger, månedlige møder og bestyrelsesarbejde. Deres frivillighed er en mere spontan form for aktivisme, som hele klimaområdet er et godt eksempel på. Her ser vi spontane aktioner og protester. Thomas P. Boje

Han påpeger, at i mange tilfælde opstår frivilligheden først og foreningen senere – tænk på venligboerne, klimaaktivismen og så videre.

„Det afgørende er at undgå at få det formaliseret og bureaukratiseret for meget, når man danner en forening. Det skal ikke være indviklet at deltage. Netop som nogle unge måske har følelsen af med den årlige generalforsamling og bestyrelsesarbejdet,“ afslutter professor Thomas P. Boje, der bestemt ser foreningen leve videre i fremtiden, men som en mindre formel instans.

Ida Landt
Om forfatteren: Ida Landt er kommunikationsmedarbejder på Andelsportal.dk. Her skriver hun nyheder og guides inden for alt med andelsboligforeninger. Ida er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet, og har de sidste 9 år selv været andelshaver i en andelsboligforening.
Kommentarer

Jeg har skrevet til jer før fordi jeg mangler indblik i den elektroniske udvikling til brug for andelsbolig foreningerne. Sidst fik jeg at vide at det kom i næste nummer, men som jeg husker det handlede det mere om kageopskrifter end om afstemning m.v. Hvem arbejder med degitalisering af den tunge årlige forsamlings afstemning og tunge fuldemagtssystemer med 25% husstande fremmødt. Har det ikke jeres interesse? hvor skal jeg kigge hen?

skriv et svar
Helle Ella - 2 uger siden

    Hej Helle

    Tak for din kommentar. Vi skrev om den digitale andelsboligforening, men du har ret i, at vi ikke gik direkte ned i afstemningsdelen. Jeg vil anbefale, at du kontakter administrationsselskaber, der tilbyder digital administration. Det gør flere af dem, også dem, der er nævnt i Andelsbolig Nyt. De har den tekniske indsigt, som du søger.

    De bedste hilsner
    /Nynne – Andelsportal.dk

    Nynne PG
    Nynne PG - 2 uger siden