Generalforsamlingen i Rambøll
Hvad kan andelsboligforeningen lære af generalforsamlingen i de store selskaber? Og kan generalforsamlingen i den lokale andelsboligforening overhovedet sammenlignes med den hos de store, internationale virksomheder? Vi spørger kommunikationsdirektøreren hos Rambøll om hans erfaringer.
Det kan virke som to verdener, når den internationale virksomhed Rambøll inviterer aktionærer fra hele verden til generalforsamling. Skype-opkald, status på fusioner og en engelsktalende bestyrelse er nemlig en stor kontrast til det lokale fælleshus, kaffekander og en snak om arbejdsdagen, hvor opgangen forresten trænger til en kærlig hånd.
Og så alligevel.
Der er faktisk flere elementer, som går igen, når andelsboligforeningen og Rambøll inviterer til generalforsamling, mener virksomhedens kommunikationsdirektør for Danmark Jesper Fabricius. Sammen ser vi nærmere på lighederne og forskellene, når det kommer til generalforsamlingen med henholdsvis aktionærer og beboere. Og som formand for Andelsforeningen Søndre Fasanvej 93 Brøndkærvej 2 i Valby ved Jesper Fabricius hvad begge dele indebærer.
Om Rambøll
- Rambøll er en førende rådgivningsvirksomhed fra 1945
- Rambøll Fonden er ejer af Rambøll Gruppen A/S. Fonden ejer aktiemajoriteten i Rambøll Gruppen med ca. 97,5 % af virksomhedens aktier. De resterende aktier ejes af Rambøll Gruppens medarbejdere
- Rambøll beskæftiger mere end 16.000 medarbejdere, hvoraf 3.500 arbejder i DK
Proceduren er meget ens
Generalforsamlingen er den øverste myndighed både i andelsboligforeningen og i Rambøll. Her inviteres aktionærerne én gang om året til samling, hvor dirigenten vælges, bestyrelsens beretning fremlægges, regnskabet gennemgås og forslag fra aktionærerne diskuteres. Ja, det lyder bekendt. Skiftes ‘aktionærer’ ud med ‘andelshavere’, er proceduren nemlig meget den samme i landets andelsboligforeninger.
“Lighederne er større, end man lige tror. Selvom det er forskellige principper, minder hele den formelle opbygning af generalforsamlingen om hinanden,“ siger Jesper Fabricius, der selv går ind til sit andet år som formand i sin andelsboligforening.
Transparens og langsigtede investeringer
Udover agendaen på generalforsamlingen er ønsket om transparens og et langsigtet perspektiv også nøgleord, som Jesper Fabricius nævner som meget vigtigt på generalforsamlingerne hos Rambøll, men i særdeleshed også hos andelsboligforeningerne.
Begge steder handler det meget om at sikre transparens og dialog i forhold til de prioriteringer, man har, og de beslutninger, der tages på generalforsamlingen. Man taler begge steder om langsigtede investeringer og prioriteter, da andelshavere også er en slags ejere af foreningen, som aktionærerne ejer Rambøll.
Jesper Fabricius
Den enkelte andelshaver har dog ofte endnu mere at skulle have sagt, pointerer Jesper Fabricius:
“Der er forskel på, hvor tung en stemmevægt man har i et større selskab. Nogle har flere stemmer alt efter, hvor mange aktier de ejer, og sådan er det ikke i andelsboligforeningen, hvor alle har lige meget at skulle have sagt.“
Den store guide til generalforsamlingerne
Det frivillige vs. det professionelle
Og netop ligheden i bestemmelsesgraden hænger godt sammen med den frivillighed, der samler andelshaverne.
Den store forskel er naturligvis, at man bor i andelsboligforeningen, og det gør man ikke på sit arbejde. Det er derfor ikke helt den samme professionelle omgangstone og ramme, der gælder, når man mødes, selvom det både i andelsforeninger og virksomheder er meget vigtigt, at der er en åben og god dialog. Det er derimod den frivillige bestyrelse, der driver foreningen i det daglige sammen med administratoren, og ikke en professionel ansat ledelse.
Jesper Fabricius
Kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves ifølge Selskabsloven på generalforsamlingen. Det betyder, at mindst én gang årligt skal selskaber som A/S, ApS og IVS afholde en ordinær generalforsamling, hvor vigtige beslutninger om selskabet skal gennemgås og besluttes.
Lav et værdidokument
Hvis kommunikationsdirektøren skulle nævne ét punkt, hvor andelsboligforeningerne med fordel kunne tage ved lære, handler det om arbejdet med værdier. Dét gør man i stor stil hos de store selskaber, men ikke nødvendigvis i foreningerne.
“I Rambøll – som i andre store virksomheder – findes der et værdigrundlag, der indgår som en del af medarbejderudviklingen og vægtes højt. Det bør andelsboligforeningerne også mere aktivt sætte på agendaen,“ anbefaler Jesper Fabricius, som selv har været med til at udarbejde et værdidokument i sin forening.
“Faktisk har måden, vi arbejder med værdier på i Rambøll, inspireret mig til at se nærmere på, hvordan værdigrundlaget defineres og leves i det daglige i andelsforeningen,“ siger Jesper Fabricius og uddyber:
I dag har vi et værdidokument, der konkret beskriver de principper, vi gerne vil følge, når vi skal tale sammen, håndtere konflikter og generelt ønsker at håndtere vores ejendom. Alt det, der ligger imellem husordenen og vedtægterne, som ofte er en gråzone.
Jesper Fabricius
Her får Jesper Fabricius og de andre andelshavere sammen sat rammen for, hvordan beboerne taler med hinanden, samarbejder og håndterer at bo sammen i et fællesskab. Et værdidokument, der genbesøges hvert andet år, og præsenteres for nye beboere.