Gammelt skur har skabt aktivitetskultur

Solen skinner på en ellers kold vinterdag, da vi krydser den nyligt indviede inderhavnsbro, som forbinder det indre København med Holmen. Vi passerer det populære madmarked Street Food og befinder os i et område, der engang var et militærområde. Det vidner de gamle, store skure, som opbevarede kongeskibets chalupper (marinens mindre både) blandt andet om.

Her, langs med de kanaler, som mange kender fra en guidet tur med kanalrundfarten, ligger Andelsboligforeningen Halvtolv. Foreningens treetagers bygninger er placeret smukt helt ned til vandet.

Vi bliver mødt af fem smilende andelshavere i en af andelsboligforeningens i alt 156 andelsboliger. De er alle medlemmer af foreningens hønselav og disker op med små håndmadder og smagsprøver på en øl, der er brygget af foreningens eget øllav.

„Det er en IPA – og normalt er der ikke så mange kvinder, der kan lide den, fordi den godt kan være lidt bitter,“ konstaterer Preben, der har brygget øllen sammen med Halvtolvs øllav.

Halvtolvs ildsjæle

Der er ingen tvivl om, at Preben er én af Halvtolvs mange ildsjæle. Foran sig på bordet har han en stor, grå mappe fyldt med opslag for aktiviteter i Halvtolv, som han stolt fremviser:

„Her er det hønsefesten, og det her er for pølselavet. Vi har også fællessang, fest i skuret og så har vi en klub for de forældreløse pensionister.“ Preben lister et hav af aktiviteter op, imens han bladrer igennem de mange opslag, der er sat i plastiklommer.

I den grå mappe er der også eksemplarer af Gadespejlet, som er et beboerblad for Halvtolv, der udkommer jævnligt.

„Hvis du kan nævne et lav, som vi ikke har herude, så bliver jeg imponeret,“ siger Kirsten og nikker hen mod mappen.

I dag er det som repræsentanter for hønselavet, at de fem beboere er samlet. Dorthe er formand for hønselavet, som også er opstået på hendes initiativ. Da hun for fire år siden flyttede fra Brabrand til andelsboligforeningen fik hun lyst til at undersøge, om det var muligt, at de fik høns i Halvtolv, ligesom de havde haft det, hvor hun boede før.

„Jeg satte simpelthen en annonce i Gadespejlet for at høre, om der var andre, der ville være med. Og det var der. „ Ti andelshavere meldte sig hurtigt på banen som hønsepassere. Før de kunne komme i gang, skulle kommunen dog ansøges, for det var deres jord, som hønsehuset skulle placeres på. Efter en lidt omstændig ansøgningsproces, som også resulterede i en udgift på 5.000 kroner for en byggetilladelse til det lille hønsehus, var godkendelsen på plads. Hønsene kom til i april 2015, og i dag er de blevet lidt af et tilløbsstykke for både foreningens beboere og områdets daginstitutioner, der gerne slår et smut forbi, når de er på tur.

På besøg i Rævens Lyst

På en tur rundt på Halvtolvs arealer får vi lov at se hønsehuset, og vi overværer, hvordan hønsene ivrigt kaster sig over de medbragte madrester. På hønsehuset, der kækt er døbt ‘Rævens lyst’, er der ophængt billeder og navne på alle hønsene.

„Naij se, der er lagt et grønt æg.“ Lene viser et æg med en grøn skal frem, da vi træder ind til hønsene. Det er den høne, der går under navnet Fru Møe, som producerer de grønne æg. Og særpræget ved hendes æg har gjort dem særligt eftertragtede blandt andelsboligforeningens børn.

Hønselavet har ti medlemmer, der skiftes til at passe hønsene på ugebasis. To gange om dagen bliver hønsene fodret, og de nylagte æg går til ugens hønsepassere.

„Den uge, hvor jeg stod for hønsene, blev der lagt 35-40 æg. Det er flot for vinterlægningen,“ konstaterer Lene. Kan man ikke nå at spise alle æggene selv, så er en æggebakke med friske æg også en kærkommen værtsgave, når man er på besøg hos andre.

I hønselavet er der også tid til andet end at passe fjerkræ; gruppen arranger blandt andet en hønsefest, hvor den helt særlige disciplin hønsebingo bliver afviklet. Til hønsebingo placeres hønsene i et område med numre på jorden, og de deltagende spiller ganske enkelt på, hvilket et af numrene, der først får en høneklat.

Et skur med adelige aner

Hønsebingo er blot et af mange kreative initiativer, der får opbakning i AB Halvtolv. På en tour de force ud i AB Halvtolvs imponerende faciliteter bliver vi ført ind i ‘skuret’. Navnet ‘skuret’ er ikke helt retvisende for bygningens størrelse. Skuret, der er fra 1860’erne, er nemlig på størrelse med en hal og et levn fra dengang, området var ejet af hæren. Det vidner om en svunden tid, hvor de mindre både, chalupperne, som hørte til Kongeskibet, stod til opbevaring, når de ikke var med til søs. AB Halvtolv har i alt to af disse skure, som begge ligger helt ud til vandet.

Allerede inden, der var flyttet beboere ind i AB Halvtolv, var det besluttet af de kommende andelshavere, at det ene skur skulle benyttes til opbevaring af både. Foreningens første lav, bådelavet, blev således allerede etableret på den stiftende generalforsamling for andelsboligforeningen. På en rundvisning i skuret ser vi kajakker, kanoer og fællesbåde, der er til fri afbenyttelse for alle andelshavere. Her er også en sauna, som foreningens vinterbadere benytter, når de om morgenen er ude at dyppe sig i det kolde vand, der løber rundt om foreningen. I det skur, som bliver benyttet til samvær og sociale arrangementer, får vi for alvor et indblik i, hvor mange fællesaktiviteter foreningen faciliterer. Her er både en stor grill, borde og stole til mere end 100 mennesker samt et lærred, som benyttes til filmvisning.

Vi har torsdagsgrill hernede hver torsdag. Så kommer man bare ned og smider noget på grillen, hvis man har lyst til det. Her er også mange, der sætter sig og drikker morgenkaffe ud til vandet

Preben, Andelshaver i AB Halvtolv

„Vi har torsdagsgrill hernede hver torsdag. Så kommer man bare ned og smider noget på grillen, hvis man har lyst til det. Her er også mange, der sætter sig og drikker morgenkaffe ud til vandet,“ fortæller Preben, mens han viser det imponerende skur frem.

Men det stopper ikke her. Skuret ligger helt ned til vandet. Og når de store døre bliver slået op, svømmer de lokale svaner forbi for at se, om der falder lidt mad af. Om sommeren kommer der også en båd med jazzband og lægger til. Musikerne giver et par jazznumre for de af Halvtolvs beboere, der er samlet til torsdagsgrill og får til gengæld seks øl langet over rælingen på deres båd. Traditioner har de masser af i Halvtolv.

Hemmeligheden er et fælles sted

Ud over at have en adelig historie spiller skurene også en helt central rolle i kulturen og samværet, der eksisterer i AB Halvtolv i dag. Mange af de sociale aktiviteter og idéerne til de forskellige lav har nemlig deres udspring i aftener med grill og sludren i skuret.

„De fysiske rammer herude medvirker til, at vi laver alle de her ting sammen. Et bådelav er oplagt, når man har vandet og skurene. Omgivelserne inspirerer til, at vi kan noget fælles,“ forklarer Dorthe.

Bjarne supplerer hende og uddyber, hvordan deres samvær er organiseret i Halvtolv:

„Den måde, vi kommer sammen på herude, er ofte organiseret i vores lav eller klubber – så mødes man lige med hønselavet eller med litteraturklubben. Hemmeligheden er, at vi har et fælles sted, hvor vi kan gå hen og være sammen – og omvendt kan vi gå hjem til os selv, når det passer.“

Men de mange fælles aktiviteter er også et resultat af, at et flertal af andelsboligforeningens beboere har tid i hverdagen. To tredjedele af andelshaverne er pensionister, der nyder godt af, at deres kalendere ikke længere er fyldt op med fuldtidsarbejde. Til gengæld kan flere af beboerne nikke genkendende til, at det kan være svært at finde tid til sammenkomster og sociale bekendtskaber udenfor bebyggelsen.

Til spørgsmålet om, hvordan andre andelsboligforeninger kan få lignende sammenkomster i deres andelsboligforening, er meldingen klar:

„Vi ved godt, at det ikke er alle, der kan få det, vi har herude, stablet på benene. Derfor handler det om at starte i det små,“ fortæller Preben. Han har snakket med andre boligforeninger, hvor han har rådet dem til at afvikle mindre arrangementer, som eksempelvis grillaften i gården. Går det godt med de mindre arrangementer kan ambitionsniveauet skrues op efterfølgende, og større tiltag, som en hønsegård, kan iværksættes.

Men det handler også om at være ude i god tid. En eksisterende kultur kan være svær at ændre, forklarer Bjarne:

„Er det en gammel forening uden noget fælles, så er det svært at få noget på benene. Det er ikke nok bare at gå ned i gården. Inden vi alle sammen flyttede ind i Halvtolv, der glædede vi os jo allerede til de ting vi skulle herude.“ Bjarne råder derfor særligt de nystartede andelsboligforeninger til at være hurtigt ude af starthullerne, hvis de vil skabe en kultur, hvor man laver fælles ting sammen.