andelsboligmarkedfremtidsforskerJesper Bo JensenNadim stubproptech

Hvordan ser fremtiden ud for nye andelsboliger?

Tårnhøje priser, coronakrise og nye regler og love. I en jungle af nye tendenser og behov på boligmarkedet forsøger vi nu at kaste lys over udviklingen, og hvordan andelsboligmarkedet kan komme til at se ud i fremtiden.

I en speciel tid med corona og konkurser er priserne på boligmarkedet steget mod alle odds, og det gælder også for andelsboligmarkedet. Men fortsætter det, eller knækker kurven? Og vil andelsboligerne få kamp til stregen af nye tendenser og behov på markedet? Til at svare på det har vi spurgt to eksperter, der i høj grad har en finger på pulsen, når det kommer til ejendoms- og boligbranchen.

Andelsboliger tåler hverken storm eller medvind

Ifølge fremtidsforsker og direktør for Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, har andelsboligmarkedet det bedst, når det hverken går for godt eller for skidt på boligmarkedet.

“Andelsboligen er en boligform, der har det bedst, når tingene går stille og roligt. Så hvis vi kommer i en krise igen, eller hvis vi igen ser store accelerationer på boligmarkedet, så har vi et problem,” siger Jesper Bo Jensen.

Jesper Bo Jensen

Jesper Bo Jensen
Fremtidsforsker og direktør for Center for Fremtidsforskning

Han forklarer yderligere, at problemet kommer, hvis der enten ryger penge under bordet, fordi det vil give andelsboligerne et dårligt ry, som det skete lige inden finanskrisen, eller hvis vi kommer i den situation, der var lige efter finanskrisen, hvor man ikke kunne få afsat sin andelsbolig.

På trods af at andelsboligerne, ifølge Jesper Bo Jensen, trives bedst, når der ikke er store udsving i markedet, tror han dog, at vi stadig vil se en fortsat vækst på andelsboligmarkedet.

Permanente boliger med natur vil hitte

Den fortsatte vækst, som Jesper Bo Jensen spår på andelsboligmarkedet, skyldes flere ting. Det ene element ligger i dét, at coronakrisen har resulteret i nye prioriteter og behov hos køberen.

“Folk begynder at flytte mere ud af byen, fordi man bliver i stand til at arbejde på afstand. Derfor har behovene også ændret sig sådan, at det eksempelvis for nogle unge familier er på ønskelisten at flytte i et rækkehus, hvor deres bedste venner flytter ind ved siden af, så de i fællesskab kan hjælpe hinanden, og det kunne jo sagtens ske i en andelsboligforening lidt udenfor byen,” siger Jesper Bo Jensen.

De unge familier befinder sig ofte i segmentet, der hedder ‘folk i 30’erne’, og netop dét segment peger Jesper Bo Jensen på, bliver den mest dominerende gruppe på boligmarkedet i det kommende årti.

Foto: Arkitema Aarhus / Irmabyen
Foto: Arkitema Aarhus / Irmabyen

Vi går ind i et årti, hvor det er folk i 30’erne, der bliver den dominerende gruppe. Derfor spår jeg også, at den permanente bolig, såsom en andelsbolig, bliver mere interessant, da familier med børn typisk søger en mere permanent bolig. Så andelsboligen har tiden med sig i forhold til den tendens, dog har den også det førnævnte problem i forhold til, at den ikke er markedskonform,” siger Jesper Bo Jensen og forklarer at andelsboligen ikke er markedskonform, da den kun har tiden med sig, hvis markedet fortsætter med at være stabilt.

Jesper Bo Jensen uddyber også, at seniorsegmentet bidrager til vækst i andelsboligmarkedet, da der er en tendens til, at flere seniorer vælger at realisere deres friværdi for at købe sig ind i en andelsbolig, hvor de ikke skal investere så meget kapital for at leve livet og have det sjovt.

Udlandets pendant til andelsboligen

Piben får dog lidt en anden lyd, når vi spørger Nadim Stub, adm. direktør i PropTech, som arbejder med, hvordan teknologi og innovation kan påvirke og sågar revolutionere ejendomsbranchen. Med Nadim Stubs egne ord repræsenterer PropTech ’innovative løsninger i en stokkonservativ branche’.

Nadim Stub

Nadim Stub
Adm. direktør i PropTech

Ifølge Nadim Stub er der fremgang på andelsboligmarkedet, fordi at det uden andelsboligerne er for dyrt for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet. Dog oplever Nadim Stub også udenlandske bevægelser, der på mange måder udfordrer den ellers meget gamle andelstanke.


Andelsboligkonceptet er relativt unikt for lande som Danmark og Tyskland, men i eksempelvis London koster det meget mere at komme ind på boligmarkedet. Derfor ser vi nogle PropTech-tiltag, der handler om at hjælpe unge mennesker ind på markedet.Nadim Stub

Han uddyber, at dette er boligløsninger, der på mange måder agerer som en andelsbolig, men hvor man har været nødt til at tænke innovativt, fordi den grundlæggende platform ikke har været bygget op omkring dét at have en andelsboligforening. Han fortsætter:

“Løsningen kan eksempelvis være, at man laver en start-up-virksomhed, hvor du som ung boligsøgende finder en bolig, som du kun kan købe 10 procent af, hvor start-up-virksomheden så går ind og køber lejligheden for dig, men du står som 10 procent ejer af lejligheden på skødet. Herefter betaler du eksempelvis 5.000 kr. i husleje og af de 5.000 kr. konverteres 1.000 kr. ind til et ejerskab af lejligheden.”

I storbyer med høje boligpriser ser Nadim Stub altså en tendens, hvor en anden form for andelsbolig er blevet udviklet. Og det er bestemt ikke en tendens, som han mener vil være på lånt tid – tværtimod.

“Jeg tror, at den tendens vil eksplodere de næste mange år. Der er nemlig et stort behov for en model, der kan hjælpe unge mennesker ind på boligmarkedet i byer med ekstreme priser. Og så skal vi selvfølgelig heller ikke lukke øjnene for de mange penge, som virksomhederne kan tjene på de løsninger,” understreger Nadim Stub.

Truer udlandets pendant Danmarks andelsboligmarked?

Ifølge Nadim Stub kunne andelsboligmarkedet i Danmark godt tage ved lære af nogle af de udenlandske PropTech-tiltag med fokus på innovation, automatisering og teknologi.

“Jeg vil vove den påstand, at 85 procent af al ejendomsadministration kan automatiseres i dag. Derfor kunne man sagtens kigge på andelsboligmarkedet og gøre det væsentligt mere rettidigt. Hvis man tager den innovative og teknologidrevne virkelighed, vi ser i samme regi i udlandet, og perspektiverer det ind i andelstanken, kunne det være, at det rent praktisk vil blive et meget mere intelligent aktiv,” siger Nadim Stub.

Ifølge Nadim Stub er en automatisering og en mere rettidig udgave af andelsboligen måske ikke nok. Han peger nemlig på, at det godt kan tænkes, at der kommer nogle helt nye modeller, der vil drive andelsboligmarkedet i Danmark.


Der er jo en stigning i markedet i Danmark, og nu hvor der kommer nogle modeller fra udlandet, der giver dét at have en andel en anden konstruktion, hvorfor skulle det så ikke komme til Danmark?Nadim Stub

“Fordi det, der er attraktivt i en andelsboligforening, er jo dét, at du har ejerskab i noget, men hvis du kan få præcis de samme vilkår i en ejerforening og ikke skal lade dig begrænse af kun at kigge i en masse af andelsboliger, men derimod også ejerboliger, hvorfor skulle du så ikke gøre det? Så handler det jo bare om, hvorvidt der er en tjenesteleverandør, der kan facilitere det – og det er netop det, vi ser rigtig meget i udlandet.”

Nadim Stub understreger dog, at det ikke er til at sige, hvorvidt det vil være muligt for sådan en tjeneste at fungere i Danmark. Derudover også at det måske slet ikke er relevant at træde ind i et marked, hvor der allerede er en attraktiv boligform i form af
andelsboligen, men han afviser det ikke ud fra et kommercielt synspunkt.

Hvad fremtiden præcist bringer er umuligt at forudsige, men der er ingen tvivl om, at vi lever i en foranderlig verden, hvor både innovation og pandemier påvirker vores behov og det gælder også på boligmarkedet.

Om forfatteren: Mette Blume arbejder i kommunikationsafdelingen hos Andelsportal.dk. Her arbejder hun blandt andet med udarbejdelse af artikler og guides om andelsboligmarkedet. Mette læser en bachelor i Journalistik- og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, og har derfor en forkærlighed for journalistik og formidling. I øvrigt har hun bred interesse for samfundet og dets udvikling i mange henseender.
Skriv en kommentar