Hvad skal man stemme til folketingsvalget 2022, hvis man er andelshaver?

Hos Socialdemokratiet synes vi godt om andelsboligen som boform. Den rammer ind i, og formår at være den konstruktive mellemform mellem ejer- og lejeboligen. Det er en god mellemvej.

Den store udfordring har jo været de voldsomme prisstigninger, som vi har vidne til med alle ejerboligerne på boligmarkedet. Her har andelsboligerne, i nogen grad, været gjort til genstand for samme. Det vil sige der har været overvejende spekulation i at putte penge i sektoren. Vi har fået valuarsystemet ind over, fordi der nogle, der lod det tidligere vurderingssystem forvitre, så det ikke længere kunne passe. Det synes vi er ærgerligt. Der ligger nu en opgave til de nye folketingsmedlemmer, der skal have fundet en vej frem for vurdering af andelsboliger. For det er et fornuftigt alternativ til de to fremherskende måder at bo på.

Radikale Venstre tænker, at andelsboligen er et rigtig godt supplement til, at der skal være forskellige måder at bo på. Vi synes, det er en rigtig fin mulighed for at vælge noget andet end ejer- og lejeboligen. Det er en god måde at bo på, fordi man deler en foreningstanke. Man bor sammen i en forening med andre, der også er medlemmer af andelsforeningen. Det mener vi er et godt alternativ, hvis man ikke passer ind på ejer- og lejerboligmarkedet.

Vi mener, andelsboligmarkedet er udfordret af det, som andelsboligejerne har ventet på i et stykke tid – nemlig værdiansættelsen. Det er en udfordring, at man ikke ved, hvordan den lige ender med at se ud.

Vi har det fint med andelsboliger, og vi oplever, der er mange, der er glade for deres andelsbolig. Det er jo en boligform, som har eksisteret på det danske boligmarked i mange år, så dem ser vi også, der er i fremtiden.

Udfordringerne ligger i værdiansættelsen af andelsboliger, og hvordan man skal gøre det fremadrettet. Det forventer jeg, at der bliver diskuteret i næste folketingsperiode, og det håber jeg selvfølgelig, at jeg kan være en del af. Når det kommer til værdiansættelsen, synes Det Konservative Folkeparti, at der skal en valuar på, som værdisætter foreningen uvildigt, og som kender til boligmarkedet. Så får man værdiansat boligerne rigtigt, så folk ikke afleverer værdier til andre.

Nye Borgerlige er et parti, der arbejder for mindre politisk indblanding i civilsamfundet. Derfor har vi heller ikke specielle holdninger til konceptet omkring andelsboliger. Hvis det fungerer for den enkelte borger, er det godt, men vi ser generelt ikke at boliger skal bebos, handles, lejes eller ejes på bestemte måder, som politikerne bestemmer. Politikerne skal i højere grad lade borgere være i fred – også når det gælder boligmarkedet.

Liberal Alliance synes, at andelsboligerne er en god boform for dem, som ønsker at bo på den måde. Altså et sted, hvor man er mere fælles omkring det hele, end hvad man kan opleve i en ejerforening. Men samtidig et sted hvor man har mere at bestemme, end hvis man bor til leje. For de mennesker, der synes, at det er den bedst mulige måde at bo på, er andelsboligen helt ideel. I Liberal Alliance har vi ikke en foretrukken boligform, som vi synes skal favoriseres over andre. Vi synes blot, at folk skal søge hen til den boligform, der passer bedst til dem.

Der er selvfølgelig en udfordring i, at der i andelsboligforeninger kan være modsatrettede interesser. For eksempel taler jeg med en, der bor i en andelsboligforening, som er meget fortørnet over, at flertallet i foreningen ikke vil benytte en valuarvurdering. De vil hellere fastholde en forholdsvis lav andelskrone, hvor den person, jeg taler med, synes, at vedkommende har en bolig, som er mere værd og som burde prissættes højere. Det er så den anden side af medaljen, når man søger det fællesskab, som er i andelsboligforeningerne. Så kan det være, at flertallet vil noget andet end man selv vil.

Den største udfordring er, at andelsboligerne er så afhængige af politiske beslutninger. Det så vi for eksempel, hvor regeringen ville gribe ind over for prisen på private udlejningsboliger. Dette ville også påvirke andelsboligernes pris, fordi de i høj grad er knyttet op til valuarvurderinger, og valuarvunderingerne er knyttet op til de private udlejningsejendommes pris. Så som andelshaver må man være lidt nervøs for, hvad politikerne går og beslutter, fordi det kan føre noget positivt, men det kan også have noget negativt med sig. Det synes jeg er den største udfordring.

Vi ønsker desuden at ophæve lovgivningen omkring, hvordan andelsboligforeninger skal prissætte sig. Jeg synes, at andelsboligforeningerne helt frit skal kunne bestemme om man vil sælge andelene billigt eller dyrt. Man behøver ikke engang at knytte det op på en valuarvurdering. Jeg mener, at man må gerne sælge andelene meget dyrt, men også sælge dem billigt, hvis det er det, flertallet beslutter.

Foreningerne skal også kunne bestemme frit, hvis andelsboligforeningen vil omdannes til ejerboliger. Liberal Alliance synes, at det er en udfordring, at politikere bestemmer for meget over andelsboligerne, og det skal i stedet være medlemmernes frie valg, der afgør foreningens fremtid.

Moderaterne er tilhængere af andelsboliger som en god og sund boligform, der bør udbredes mere. Dette gælder også, når vi skal i gang med at tale boligformer på Lynetteholmen og andre udbygningsområder.

Jeg er boligadvokat med bred erfaring inden for boligområdet, herunder også med stiftelse af andelsboligforeninger og med en række problemstillinger på andelsboligområdet. Udfordringerne omkring stiftelse af andelsboligforeninger ligger i finansieringsmulighederne, hvor kravene er strammet og i tilslutningskravet, hvor udlejningsejendomme med bl.a. mange ældre beboere er svære at stifte. Det er også svært at stifte, når der er et større efterslæb på vedligeholdelsen.

Moderaterne er tilhængere af at skære ned på værdifastsættelsesmetoder og hælder til udelukkende at satse på valuarvurderinger. Gerne med længere levetid end hidtil. Det andet låser markedet, gør det ufleksibelt og åbner op for penge under bordet.

Hos Dansk Folkeparti er vi glade for andelsboligen. Andelsboligen giver nemlig borgere med lave indkomster i byerne mulighed for at for at få en god bolig, der koster færre penge end ejerboligerne.

Andelsboligmarkedet står blandt andet over for udfordringer med de mange sorte penge, der florerer ved indbetaling af boligerne, som sker på baggrund af den høje efterspørgsel, der er på andelsboligerne. Desuden udgør valuarvurderingerne også en udfordring, da de gør andelsboligerne dyrere. Dertil mener Dansk Folkeparti at de lukkede lister, som mange andelsboligforeninger anvender, er et stort problem. De mange borgere, der ikke står på en liste, er nemlig i høj grad udelukkede fra at komme ind på andelsboligmarkedet. Dette er især en udfordring i København og Aarhus.

I Frie Grønne synes vi, at andelsboligen er et super godt alternativ til ejermarkedet. Med en grad af demokratisk ejerskab og masser af muligheder for fællesskab, er det det uden tvivl en boligform, vi i højere grad bør styrke.

Andelsboligmarkedet lider under nogle af de samme dynamikker, som ejermarkedet lider under. Det har for nogle været en hurtigere vej til at spekulere i at komme på boligmarkedet af økonomiske årsager. Derudover mener vi, at der er brug for gennemsigtighed omkring både ventelister og andelsforeningernes økonomi.

Vi i Venstre synes, det er en god boform, som gør at flere måske finder det overskueligt at købe sig ind et sted, fordi man er en del af et fællesskab. Man kan synes det er en lidt større mundfuld, hvis man ikke har tradition for at købe ejerboliger, og her hjælper fællesskabet i andelsboligforeninger, som kan være, at man tager skridtet til at komme ind på boligmarkedet.

Og så er der også det ved andelsboligformen, at vi har brug for mange forskellige typer af boformer alt efter, hvor henne i livet, man er og hvad man trives med. Her er det vigtigt, at vi bliver ved med at have andelsboligerne.

Der er desværre en række udfordringer. En udfordring, som man kan sige er en trussel mod andelsboligerne, er at de bliver opkøbt. Det seneste jeg har set, er et aktstykke hvor der er to andelsboligforeninger, der ønsker at blive købt op til almene boliger. Og det får vi ikke flere boliger af – vi får faktisk færre. Og det bekymrer mig faktisk lidt. Jeg synes nemlig, det er fint, at vi har almene boliger, men jeg synes ikke at det er andelsboliger, der skal laves om til almene boliger.

Det er i hvert fald en bekymring jeg kan have – både hvis andelsboligforeningerne bliver omdannet til almene boliger, men også hvis opkøbt fra store ejendomsselskaber bliver for populært.

Enhedslisten er positive overfor, at der er andelsboligforeninger, hvor man vægter et større fællesskab. For os er det også vigtigt, at det ikke ender med, at andelsboliger bliver for dyre. Vi er meget skeptiske overfor de prisstigninger, der er i nogle byer. Det er vildt forskellige økonomiske vilkår, der er omkring andelsboliger – om det er i København eller om det er i Hadsten, hvor der er andelsboliger til salg. Vi synes at værdistigningerne i for eksempel København er blevet alt for store. Det ville være rigtig godt, hvis man kom til frem til i alle andelsboligforeningerne at holde priserne nede.

Jeg synes det er spændende, hvis der opstår nye andelsboliger. I nogle af de områder, hvor vi har udsatte boliger og boligområder, hvor at man er pålagt at lave en såkaldt udviklingsplan, som vi i højere grad vil kalde en afviklingsplan, der burde man i stedet for at rive boliger ned lave nye andelsboliger. Jeg besøgte et område i Esbjerg, hvor der står 3-4 relativt nyrenoverede boliger, hvor det vil være helt forfærdeligt hvis de skulle rives ned. Vi holdt et parallelsamfundsmøde, hvor der opstod en dialog imellem ministre, BL og ABF, hvor man drøftede mulighederne omkring at de almene boliger, ville kunne laves om til en andelsboligforening. Og det håber jeg man kan gøre flere steder, så man kan bevare noget fællesskab i de boligområder.

Alternativet er positive omkring andelsboligformen. I det hele taget, så er det hele andelstanken, som vi godt kan lide i Alternativet, fordi den forbinder det bedste fra fællesskabet samtidig med at det også nogle gange er rart at kunne gøre nogle ting selv. Andelstanken i selskabsform er jo, at hver mand har en stemme, men hvis man ligger meget i det, får man også mere ud af det. Man har den her fælles ejendom, og så har man så brugsretten til en bolig, der så er ens egen. Man får en ansvarsfølelse for ejendommens stand, når man har aktive medlemmer, i modsætning til for eksempel i en lejebolig, hvor det er udlejeren eller viceværtens skyld, hvis der er noget galt

En af de største udfordringer er, hvordan man kobler andelsboligmarkedet til ejerboligmarkedet. Med valuarvurderingerne har man fået mere fri prisdannelse, som i vores optik er med til at udhule idéen omkring andelsboligtanken. Andelsboligerne bliver for dyre. Omvendt skal man også finde en kobling, ellers skal man i hvert fald have udbygget byttesystemet i forhold til andelsboligerne. Og det kunne man sikkert også sagtens finde ud af, for ellers er man i risiko for at få et andelsboligmarked, der stagnerer. Der vil det være de samme, som kommer til at sidde på lejlighederne. Det var det som man tidligere så. At der var folk, der sad i nogle meget store og billige lejligheder, men de havde ikke råd til at flytte videre som man eksempelvis så med folk oppe i alderen. Det skal man finde ud af, hvordan man gør på en ordentlig måde.