Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
STAD Erhverv

Andelsboligforeninger på Facebook – et online naboskab på godt og ondt

Sociale medier fylder mere og mere i den danske befolknings dagligdag. Den udvikling afspejler sig også i andelsboligforeningerne. De benytter Facebook-grupper som samlested for den interne kommunikation. Vi har set nærmere på dette online naboskab, og hvad det betyder for den daglige kommunikation i andelsboligforeningerne.

I dag er det de færreste, som er uden en Facebook-profil. Det gør Facebook-grupper til et fordelagtigt sted at samle andelsboligforeningens beboere. Med et enkelt klik kan bestyrelsen dele vigtig information, og beboere kan hurtigt få svar på spørgsmål eller dele en sjov begivenhed med deres online naboer. Selvom en Facebook-gruppe kan virke ligetil, er der også nogle udfordringer ved at bruge Facebook som intranet i foreningen, påpeger cybersociolog Stine Gotved.

Notifikation: Så er der igen varmt vand i opgang 12

I Andelsboligforeningen Borupgaard bliver den interne Facebook-gruppe brugt flittigt. Praktiske meddelelser fra bestyrelsen bliver slået op med informationer om møder, uregelmæssigheder eller sociale begivenheder. Andelsboligforeningens beboere skriver opslag, deler billeder og er gode til at hjælpe hinanden med svar på spørgsmål. Facebook-gruppen, der blev oprettet i 2012, har i dag 225 medlemmer og er en lukket gruppe kun for foreningens beboere.

Næstformand Bjarne Madsen synes, at andelsboligforeningens Facebook-gruppe fungerer godt som et informationsmedie, hvor bestyrelsen hurtigt kan melde ud og informere om relevante situationer i andelsboligforeningen:

„Facebook-gruppen bruges af bestyrelsen til at komme med meddelelser. Vi informerer om et problem, eksempelvis et manglende tv-signal eller at der ikke er noget varmt vand. Vi kan bruge gruppen til en hurtig udmelding og komme med information om, hvad beboerne kan forvente, eller hvordan de skal forholde sig,“ fortæller Bjarne Madsen. Og Borupgaard er langt fra den eneste andelsboligforening, der benytter Facebook som intranet.

Spørger man cybersociolog og lektor på ITU, Stine Gotved, er Facebook et smart medie til den daglige kommunikation i foreningen da de fleste beboere er facebookbrugere i forvejen, og det derfor er nemt at skabe kontakt denne vej. Alligevel har Stine Gotved valgt at fraråde sin egen andelsboligforening at bruge Facebook som intranet, fordi hun spotter to problematikker ved denne brug – en rettighedsproblematik og en fællesskabsproblematik.

Dokumentdeling og rettigheder

Den første problematik omhandler det usikkerhedselement, der er ved at dele dokumenter og billeder på Facebook. Her henviser Stine Gotved til de rettigheder, man fraskriver sig, når man tilmelder sig en tjeneste som Facebook.

Både i forhold til hvem, der har ejendomsretten til de dokumenter og billeder, man deler i en Facebook-gruppe, men også, hvorvidt det der deles i gruppen forbliver i gruppen, eller om det bliver delt i andre netværk.Tanken om, at andelsboligforeninger til en vis grad fraskriver sig ejendomsretten til deres internt skrevne dokumenter, var et usikkerhedselement, der for Stine Gotved og hendes andelsboligforening betød, at de valgte Facebook fra.

„Jeg satte selv hælene i, da vi skulle have nyt intranet, fordi jeg mener, vi har en del dokumenter (referater, budgetter, målsætninger osv.), der ikke giver mening at dele. Selvom jeg ikke lige kan gennemskue, hvem der har en interesse i at dykke ned i dem, så er der alligevel et legalt problem i, at de ikke længere er vores egne dokumenter, så snart de kommer på Facebook,“ forklarer Stine Gotved.

For Stine Gotved er Facebook god til sjove hverdagsopslag og delbare begivenheder i foreningen, men hun anbefaler, at andelsboligforeninger sætter sig ind i de gældende regler omhandlende rettigheder ved dokumentdeling på Facebook, inden de gør brug af denne funktion.

Rettigheder ved billede- og dokumentdeling på Facebook Når du tilmelder dig den tjeneste, som Facebook er, tildeler du en række rettigheder til Facebook. Du giver herunder retten til, at Facebook må bruge eller videregive dine billeder uden at kreditere eller informere dig. Uploader du et billede eller et dokument på Facebook, mister du styringen med, hvor billedet bliver brugt. Eksempelvis kan din nabo kopiere og dele dit billede, uden du bliver informeret om dette. Derfor er det væsentligt at overveje, hvad man deler i en Facebook-gruppe. Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Er det slut med sedler i opgangen?

Ifølge Borupgaards næstformand Bjarne Madsen er Facebook-gruppen med til at styrke sammenholdet i foreningen:

„Vores Facebook-gruppe er med til at skabe en tryghed i vores forening. Bevidstheden om, at man kan komme i kontakt med sine naboerne så hurtigt, er en betryggende faktor. Flere beboere har også lært hinanden at kende gennem Facebook-gruppen,“ siger næstformanden.

Men fællesskabsfølelsen på Facebook er tosidet, mener Stine Gotved. Her fremhæver hun den anden problematik ved Facebook – nemlig en opdeling af foreningens beboere i hvem, der er på Facebook, og hvem, der ikke er. For kan man som andelsboligforening forvente, at alle vil bruge Facebook?

Hos Borupgaard er bestyrelsen meget opmærksom på denne opdeling. Foreningen deler derfor alle relevante opslag fra Facebook på foreningens hjemmeside også. På den måde har alle beboere adgang til de mest relevante informationer.

Andelsboligforeninger på Facebook bør, ifølge Stine Gotved, huske på, at der stadig er mange, som vil have gavn af en seddel i opgangen eller information på hjemmesiden.

Takt og tone på Facebook

Selvom sociale medier er en velintegreret del af de flestes hverdag, har de kun været på banen i ti år. Der er derfor ikke gamle traditioner, vi kan trække på; ingen Emma Gad-bog for Facebook, der fortæller, hvad der er god skik.
Hos Borupgaard er der derfor klare retningslinjer for, hvad man tolererer i Facebook-gruppen:

”Vi skal kunne lukke ned, hvis en dialog går i den forkerte retning. Vi accepterer ikke, at folk skriver grimt eller hænger overboen ud, fordi han støjer. Oplever vi grimt sprog, slettes opslagene og så sender vi en personlig besked til dem, der har skrevet dette, at det ikke accepteres. Sker det igen, vil personen blive fjernet fra gruppen,“ forklarer Bjarne Madsen.

Facebook-grupper kan nemt blive en platform for interne stridigheder, hvilket ikke er meningen. Om andelsboligforeninger skal have decideret regelsæt for adfærden på Facebook er meget forskelligt fra forening til forening, mener Stine Gotved. Hun uddyber:

”Der er nogle andelsboligforeninger, der har husordner, der specificerer ned til den mindste detalje, hvad man må og hvad man ikke må – og så er der andre, hvor man ikke har regler i fokus på samme måde. Facebook-gruppen bør være en refleksion af foreningens nuværende regler og rammer.”

Facebook-grupper med forbehold

I stedet for at hoppe direkte med på Facebook-bølgen anbefaler Stine Gotved, at andelsboligforeninger stopper op og reflekterer over deres online færden.

”Facebook har sine begrænsninger. Man kan godt bruge Facebook til synlighed og fornemmelse af hverdagen, men samtidig risikerer man, at der er nogen, som føler sig udenfor. Hertil kommer hele rettighedsproblematikken, som er værd at have med i overvejelserne,” understreger Stine Gotved.

Borupgaard har fundet en god model til kommunikation på Facebook i foreningen. De har regler og rammer for onlineadfærd, og i dag er foreningen tilfredse brugere af Facebook som foreningens intranet. I samspil med andelsboligforeningens hjemmeside får beboerne hurtig information fra bestyrelsen. Facebook-gruppen har styrket sammenholdet i andelsboligforeningen, og der er tilmed opstået venskaber andelshaverne imellem gennem Facebook-kontakten.
VIDEO-GUIDE: Sådan opretter din andelsboligforening en Facebook-gruppe – trin for trin

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *