FAQ: Kan man omdanne andelsboliger til ejerboliger?

Hvorfor ønsker nogen at omdanne andelsboligforeningen til ejerboliger?

Der kan være flere årsager til at nogen ønsker at omdanne foreningens andelsboliger til ejerboliger. Det kan være ønsket om at frigøre sig for de økonomiske begrænsninger, så som regler om maksimalpriser og muligheden for, at beboerne personligt kan investere i ejendommen. Ønsket om selvbestemmelse hos andelshaverne, er også en drivkraft, som får nogle andelsboligforeninger til at omdanne deres andele til ejerboliger.

Er det juridisk muligt at omdanne andelsboligforeningen til en ejerforening?

Ja, men der er forskellig lovgivning på området, alt efter hvilken type andelsboligforening, der er tale om. Er det en etageejendom foreligger der stram lovgivning for, om ejendommens andele må omdannes til ejerlejligheder. Er der derimod tale om en andelsboligforening bestående af huse er det langt lettere. Dette skyldes, at andelsboliger, som ligger horisontalt på jorden, og ejes af andelsboligforeningen, må konverteres til ejerboliger, blot ved at foreningen beslutter dette. 

Kan alle andelsboligforeninger omdannes til ejerboliger?

Nej. Der foreligger forbud mod omdannelse af specifikke ejendomme, som huser andelsboligforeninger.
Dette gælder: 

Dog kan bygninger som er påbegyndt opførelse den 1. juli 1966 eller tidligere, som tilhører private andelsboligforeninger, med undtagelser opdeles, hvis det fremgår af reglement og loven, at dette er muligt. 

Huse er lettere at omdanne til ejerboliger

For enfamilieshuse, rækkehuse og dobbelthuse er det nemmere at konvertere andelsboligerne til ejerboliger. Dette skyldes, at disse hustyper ligger horisontalt på jorden, og reglementet lyder at sådanne andelsboliger, som dertil ejes af foreningen, kan omdannes til ejerboliger. Hvis der desuden er tilladelse ifølge lokalplanen samt byggetilladelse, kan boligerne udstykkes til enkeltstående boliger. 

Hvordan foregår omdannelsen af andelsboliger til ejerboliger? 

Selve opløsningen af andelsboligforeningen er reguleret af andelsboligloven samt andelsboligforeningens vedtægter. Beslutningen om omdannelsen træffes på generalforsamlingen ved et kvalificeret flertal. Vedtægterne skriver desuden ofte, at der skal udpeges to likvidatorer til omdannelsen, samt en revisor og en ejendomsmægler. 

Likvidatorerne er almindeligvis advokaten, som agerer rådgiver i omdannelsen og andelsboligforeningens formand. Deres vigtigste funktion er at afvikle foreningens aktiver og forpligtigelser. Dette kalder man likvidation. 

Revisoren står for at opstille selve likvidations-regnskabet og bistår rådgivning i forbindelse med at likvidatorerne udfører likvidationen. 

Ejendomsmægleren anvendes til at værdiansætte ejendomme for at bevise at omdannelsen kan opnå de indtægter, der kræves for at indfri foreningens lån og øvrige forpligtigelser. 

Hvad med foreningens statslige lån? 

Ud over likvidationen, skal andelsboligforeningen i forbindelse med omdannelsen også betale statsstøttelånet tilbage, hvis foreningen har sådan et. Det kan hænde at lånenes størrelse er så store, at det ikke er en økonomisk fordel at gennemføre omdannelsen alligevel. 

Kan en del af andelsboligforeningen blive til ejerboliger? 

Ja. Hvis andelsboligforeningen ønsker at opføre boliger i ejendommens tagetage, kan disse omdannes til ejerlejligheder. Dette sker via udstykning og salg, af lejlighederne som ejerlejligheder. Processen kan foretages også selvom bygningen er fra 1. juli 1966 eller før. Dog skal man være opmærksom på at man ved sådan en løsning får en ejerforening, som andelsboligforeningen bliver medlem af.