Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Få en god pris med flere håndværkertilbud

Flere og flere boligforeninger har fået øjnene op for at indhente flere tilbud, når de skal bruge et håndværkerfirma til et bygge- eller renoveringsprojekt. Og fordelene er mange, hvis din forening får flere leverandører ud for at se på opgaven. Blandt andet vokser chancerne for et godt tilbud.

I “gamle dage” slog man op i telefonbogen, når man havde brug for en håndværker, hvad enten det drejede sig om en tømrer, en elektriker eller en totalentreprenør. Siden er meget sket. I dag eksisterer der en række firmaer, der formidler byggeopgaver på nettet. Begrebet har de seneste ti år taget fart, og i dag er det lige så almindeligt at bestille håndværkeren på nettet som at slå op i telefonbogen.

Og hvorfor er udviklingen med håndværkertilbud på nettet gået så stærkt – af den simple grund, at boligejere og boligforeninger har opdaget, at chancerne for et godt tilbud bliver øget, når man indhenter flere tilbud.

Nemt og enkelt

En af formidlerne af byggeopgaver til foreninger er Andelsportal.dk, Andelsbolig Nyts hjemmeside, der siden år 2000 har formidlet større og mindre bygge- og renoveringsopgaver mellem firmaets netværk af leverandører og landets boligforeninger. Andelsportal.dk samarbejder med omkring 1.000 leverandører i hele Danmark.

I korte træk forløber processen således, at boligforeningen indsender sin opgave på Andelsportal.dk, hvorefter Andelsportal.dk sender opgaven i udbud hos tre af firmaets landsdækkende leverandører. Herefter kommer de tre leverandører ud til boligforeningen for at se på opgaven, hvorefter de hver afgiver et tilbud, som foreningen frit og uforpligtende kan vælge imellem.

Sikret en god kvalitet


Hos Andelsportal.dk har man i 2012 oplevet en vækst i antallet af byggeopgaver på omkring 30 procent sammenlignet med 2011. En af årsagerne til denne udvikling skyldes blandt andet, at man ved at indhente flere tilbud sikrer en vis kvalitet.

I en telefonbog har man ikke en chance for at finde ud af, hvilken kvalitet det pågældende firma udfører, men ved at indhente tre tilbud øger man mulighederne for en god kvalitet. Dels fordi Andelsportal.dk samarbejder med kvalitetsbevidste leverandører, dels fordi håndværkerne er ekstra bevidste om at gøre et godt stykke arbejde, når de er i konkurrence med to andre.

Konkurrencedygtig pris

Derudover er chancerne gode for at opnå en god pris, da foreningen får tre tilbud, som den kan holde op mod hinanden og eventuelt gå ind i en forhandling om prisen med leverandørerne. Derudover er de tre firmaer bevidste om, at de konkurrerer med to andre, hvorfor de også har et fokus på at tilbyde en konkurrencedygtig pris.

Fordele ved at indhente flere håndværkertilbud:
– Mulighed for en god og konkurrencedygtig pris
– Sikkerhed for en god kvalitet- Udvalgte leverandører udfører opgaven
– En kompetent leverandør i din forenings område
– Slipper for arbejdet med kontakten til håndværkeren

Har din forening brug for flere håndværkertilbud til en opgave, kan I gratis indsende opgaven på Andelsportal.dk, hvorefter I modtager tre uforpligtende tilbud.