Erfaringer fra bestyrelsen: Man skal sikre foreningens interesser på tværs af alle grupper
Som bestyrelsesmedlem får du en vigtig stemme i andelsboligforeningen og muligheden for at påvirke det livsrum, du indgår i. Det betyder dog langt fra, at det er nemt at sammensætte en bestyrelse – og måske skyldes det, at flere er i tvivl om, hvad bestyrelsesarbejdet egentligt indebærer. Vi besøger to erfarne bestyrelses-ildsjæle og hører deres gode råd til bestyrelsesposten.
Bestyrelsen som et repræsentativt mini-demokrati
Som nabo til den kendte Ørstedsparken i centrum af København ligger A/B Nr. Farimagsgade 21-25B. En mindre andelsboligforening, der med sine kun 30 andelsboliger rummer et stort ønske om en bred beboerdiversitet – også i bestyrelsen. Vi fanger Nina Palesa Bonde til en god snak om, hvad en andelsboligforening bør rumme. Og med mere end ti års erfaring som bestyrelsesmedlem, er hun den helt rette at spørge.
Tal om elefanten i rummet
Det første råd, Nina kommer med, handler om habilitet. Det er nemlig utrolig vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem tør deklarere egne interesser, så andelshaverne aldrig er i tvivl om, at man handler på foreningens vegne.
“Som bestyrelsesmedlem er din fornemmeste opgave at arbejde for, hvad der er godt for foreningen – og ikke kun, hvad der er godt for dig selv. Det er vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem er skarp på at følge vedtægterne og træder til siden, hvis der kunne opstå særskilte interesser. Jeg gør derfor meget ud af at deklarere, hvad tankerne bag en beslutning i bestyrelsen er,”
siger Nina og uddyber:
“Hvis der eksempelvis har været problemer med bopælspligten, så har jeg sagt højt, at jeg ikke selv har interesse i lejligheden, men at vi skal følge vedtægterne. Man skal ikke være berøringsangste i bestyrelsen. Lad os få elefanten ud i rummet og sige højt, at beslutningen intet har med egeninteresse at gøre – kun foreningens. På den måde undgår man også hvisken i krogene,” forklarer Nina, der selv trådte ud af bestyrelsen for at værne om habiliteten, da hun skulle renovere sin andelsbolig.
Efterlysning: Unge bestyrelsesmedlemmer søges
En anden mærkesag for Nina er at få en bredere aldersgruppe repræsenteret i bestyrelsen.
“Bestyrelsesarbejdet er et mini-demokrati. Det er derfor utroligt vigtigt, at den består af et repræsentativt udsnit af dem, der faktisk bor der. Ofte er bestyrelsen bestående af de ældre beboere, der har siddet på posten i mange år, men jeg synes, det er vanvittigt synd, at der ikke er flere unge med. Det er jo også deres andelsboligforening og deres penge,” siger Nina, der første gang meldte sig ind i en andelsbestyrelse, da hun var i starten af 20’erne.
I stedet for at vi snakker om larmen fra det irriterende ungdomsband, så bør vi vende det på hovedet og snakke om de forskelligheder, der skal være plads til i foreningen. Hvorfor ikke foreslå et musikrum i cykelkælderen eller et cross-fit-anlæg i gården? Det kræver, at den yngre generation melder sig på banen og bidrager,” siger hun.
Gør det klart, at alle kan bidrage med noget
Spørger man det erfarne bestyrelsesmedlem, hvorfor det kan være svært at rekruttere nye medlemmer til den frivillige bestyrelsespost, er svaret klart: Det skyldes gennemsigtighed.
Siddende bestyrelser i almindelighed har nok den tilgang, at hvis man ikke aktivt melder sig, så vil man det ikke. Jeg prøver at vende det rundt og sige, at vi skal prøve at lokke nye medlemmer til ved at fortælle dem, hvad vi laver og gøre opgaverne mere gennemsigtige,” siger Nina, der mener, at folk nok tror, at bestyrelsesarbejdet koster mere tid og viden, end det egentligt gør.
“Min egen oplevelse udefra var, at det virkede knastørt at være med i bestyrelsen, men sådan er det ikke nødvendigvis. Alle kan bidrage, og det glemmer man måske nogle gange, da bestyrelserne ofte bliver sammensat af dem, der går op i det tekniske – så som den pensionerede bankmand, eksperten i forsikringer eller håndværkeren,” mener Nina og uddyber:
“Andelsboligforeningens bestyrelse kan præges meget bredere. Måske er det dit job at skabe god stemning og vande potteplanterne eller tjekke, om opgangene er i ordentlig stand en gang om måneden. Bestyrelsesarbejdet behøver ikke kun at rime på realkreditlån, byggeentrepriser eller andre mastodontopgaver.”
To gode råd til at få nye kræfter i bestyrelsen
Nyt blod i bestyrelsen kan betyde nye idéer og et tiltrængt opgør med “Jamen det plejer vi at gøre”-mentaliteten.
Bestyrelsesmedlemmet Nina har to gode råd til at rekruttere nye medlemmer:
- Prik til nogle konkrette beboere, I mener vil være relevante at have med ombord. Det vil få dem til at føle sig set og anerkendt og derved øge chancerne for et ja.
- Find nogle små ad-hoc-opgaver, beboerne kan starte med, så de kan få ejerskab og smag for foreningsarbejdet. Det kan skubbe til lysten for at sidde i bestyrelsen, hvor man ser resultaterne her og nu. “Det var den nye vaske-
maskine, vi har købt. Den står her og den virker.”
Hos A/B Toftevang må man gerne være forskellige
Hos den hyggelige andelsboligforening Toftevang er der plads til forskellighed og beboerdemokrati. Det handler nemlig om at skabe rum til alle – lige fra den travle børnefamilie til den pensionerede enespænder.
“I bestyrelsen arbejder vi for det fælles gode. Endegavlen skal isoleres, selvom det kun gavner beboere ud til gavlen, og trampolinerne skal etableres på legepladsen, selvom ikke alle har børn. Det handler nemlig ikke om, hvad den enkelte vil, men hvad der i det store perspektiv er godt for alle,” forklarer formanden Jim Schultz, som vi en smuk efterårsdag møder til en god snak om bestyrelsesarbejdet på viceværtens kontor.
Jim kaldes til dagligt for Bimmer – og det er et kendt navn i A/B Toftevang. Han er nemlig født og opvokset i Toftevang tilbage til dengang, hvor etagebyggeriet i de røde mursten husede børnefamilier i hobetal. I dag er beboersammensætningen dog et godt mix.
“Toftevang blev en andelsboligforening for omkring 10 år siden, hvor andelskronen blev holdt nede, så tidligere lejere kunne købe sig ind – også dem uden mange midler. Her er der plads til, at folk er forskellige. For det er forskellighederne, der gør samfundet til det, det er i dag,” uddyber Bimmer, som med et glimt i øjet nogle gange omtaler Toftevang som Tossevang.
F for formand og faglighed
Bimmer meldte sig ind i bestyrelsen for omkring otte år siden, hvor han startede som bestyrelsesmedlem. Hans mærkesag var klar: Ejendommen skulle vedligeholdelses, og han bidrog gerne med sin erfaring.
“Med en baggrund som murer vil jeg gerne have noget at skulle have sagt i forhold til renovering af ejendommen. Jeg har et kendskab til foreningen og et kendskab til fagligheden, så jeg kan nemt spotte fejl og mangler. Jeg ved også, hvornår vi skal have ekstern hjælp på,” siger Bimmer, som de seneste år er blevet formand i foreningen. Og vedligeholdelsesprojekterne har været mange i årenes løb. Lige fra kloaksystemer og isolering til vinduer og renovering af grønne arealer er punkter, bestyrelsen har haft højt på agendaen.
“Vi tænker en 1,5-2 procent huslejestigning ind om året til istandsættelse af vores gode, men gamle ejendom. Vi vil nemlig gerne komme projekterne i forkøbet, så de ikke rammer os som en ubehagelig og pludselig ekstraregning,” fortæller formanden, som tydeligt har styr på fagtermerne. Og i bestyrelsen supplerer de hinanden godt, mener Bimmer. Han tager sig af dialogen med håndværkerne, mens andre er gode til papirarbejde og samle op på de gode idéer.
LÆS OGSÅ: Guiden til bestyrelsesarbejdet →
A/B Toftevang
- Ligger i grønne omgivelser i den Nordsjællandske by, Kgs. Lyngby
- Består af ca. 140 andele, der er mellem 50-74 m2 store
- Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter
- Værdigrundlaget i foreningen bygger på: Fællesskab, åbenhed og ansvarlighed
- En løbende og konstruktiv dialog mellem bestyrelse og andelshavere er i højsædet
Kalder en spade for en spade
Bimmers faglighed som murer kommer også til udtryk i hans sprog, hvis han selv skal sige det. Han er nemlig ikke bange for at kalde en spade for en spade.
“Mit sprog er ikke altid ligeså modereret. Jeg kalder en spade for en spade, men det ved mine med-bestyrelsesmedlemmer godt. Der er plads til den gode snak alligevel,” siger Bimmer, som mener, at man ikke skal påtage sig formandsposten, hvis man er på et korstog efter ros. Han uddyber:
“Formandsskabet kan være en svær rolle at bestride, hvis man kun tåler ros, og det skal man vide. Sidste gang vi afholdte en genralforsamling, roste en andelshaver vores bestyrelsesarbejde, og det var en cadeau, vi virkelig blev glade for. Nogle gange hører man som bestyrelse nemlig kun, når noget ikke er som det skal være.”
Medansvar er et vigtigt ansvar
I andelsboligforeningen Toftevang har man to arbejdsweekender om året med projekter, hvor alle kan deltage. De har også en nyanlagt petanquebane, en billardklub hver torsdag og et forsamlingshus tæt på, som alle kan leje. Med andre ord: Der er plads til fællesskab.
“Man har et ansvar over for ens naboer, og derfor prøver vi i bestyrelsen at skabe rum for fællesskab på vores mange flotte fællesarealer. Under coronanedlukningen tilbød vi også hjælp til hinanden, og generelt tror jeg, at vi er gode til at banke på og spørge ind til hinanden,” siger Bimmer og mindes et hyggeligt arrangement, hvor beboerne stegte pattegris og lam sammen.
Om Bimmer er formand om mange år, ved han ikke. Han vil nemlig gerne give plads til nye. Han vil dog helt sikkert altid gerne have en stemme i foreningen – det er nemlig vigtigt for ham.
“Jeg synes, at det er sjovt at være med til at forme Toftevang, få den vedligeholdt og komme tæt på beboerne – mine naboer. Det er fordelen ved at lægge tid i bestyrelsesarbejdet, og det kan anbefales til andre,” slutter formanden.
