En milepæl for andelsboligmarkedet

I slutningen af december 2011 fastslog Vestre Landsret, at en kvinde fra Randers betalte overpris, da hun i 2010 købte en andelsbolig for ca. 500.000 kroner. Efter handlen faldt værdien af kvindens bolig, da andelsboligforeningen optog et fastforrentet lån, hvor swap-aftalen skulle sikre en lavere rente. Men det endte med, at foreningens værdi faldt, hvilket medførte et værditab og dermed en betalt overpris på 352.000 kroner, som kvinden nu har fået Vestre Landsrets ord for var for meget.

Afgørelsen er en udstrakt hånd til de andelshavere, der også kan have erhvervet deres andelsbolig til en overpris. Dette scenarie er ikke utænkeligt, da flere andelsboligforeninger de seneste år har indgået de usikre swap-aftaler.

Dermed er vejen banet for, at købere, der har betalt overpris, kan gå videre med sagen i håbet om at få godtgjort det økonomiske tab. Men ifølge boligekspert fra SDU, Morten Skak, er Vestre Landsrets dom ikke kun vigtig for andelshaverne.

Mere gennemsigtighed

Den her afgørelse er en milepæl for andelsboligmarkedet, der viser, at man som sælger ikke kan løbe fra en overpris, fordi renteswappen skal medregnes i foreningernes regnskaber. Samtidig er dommen med til at skabe mere gennemsigtighed omkring foreningernes økonomi, og derfor tror jeg, at foreningerne i fremtiden vil holde sig fra mere krydrede finansieringsformer. 

Morten Skak tilføjer, at køberne ligeledes skal tage fat i foreningerne for at få indsigt i regnskaber, referater og beretninger.

Et renteswap er en aftale om at bytte rentevilkår, for eksempel fra en variabel rente til en fast rente. Ved et økonomisk tab i forbindelse med et rentefald skal den negative værdi af renteswappen indregnes i foreningens formueopgørelse, hvis foreningen har anvendt en valuarvurdering eller den offentlige vurdering til fastsættelse af ejendommens værdi. Udsving i den lange rente påvirker altså direkte værdien af andelsbeviserne.