energirenoveringklimatilpasningklimaudvalg

Ekspert fra Klimarådet: Det går alt for langsomt

Klimaforandringerne har længe været på dagsordenen, og det er en kendsgerning, at byggeriet har en stor andel af den samlede CO2-belastning og energiforbrug. Derfor har man i andelsboligforeninger unægteligt også en oplagt mulighed for at bidrage positivt til de ambitiøse klimamål, der i 2019 blev aftalt i Folketinget. Vi har talt med Per Heiselberg, der er professor på Aalborg Universitet og Klimarådets ekspert på bygningsområdet, som gør os klogere på, hvordan det ser ud i byggeriet i forhold til at nå klimamålene 2030 og 2050, samt hvordan man som andelsboligforening kan yde sit bidrag. (Foto:klimaraadet.dk)

Danskernes årvågenhed på klimaet blev i særlig grad cementeret ved Folketingsvalget i 2019, da ‘klima og miljø’ var dét emne, der fik allermest omtale, hvilket efterfølgende fik statsminister Mette Frederiksen til at kalde valget for ‘det første klimavalg i danmarkshistorien’.

Senere i 2020 vedtog Folketinget Klimaloven, hvori det blev bestemt, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 procent sammenlignet med niveauet i 1990 – og senest i 2050 skal vi være fuldstændig CO2-neutrale.

Byggeriet er, som de fleste nok har hørt en gang eller to, en af de store syndere på udledning af drivhusgasser. Det leder os til spørgsmålet: Hvordan går det i byggeriet med at bidrage til at nå klimamålene?

Kort om Per Heiselberg

  • Uddannet Ph.d., civilingeniør.
  • Professor på Aalborg Universitet og viceinstitutleder på BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø.
  • Medlem af Klimarådet siden august 2020.
  • Vandt i 2018 ‘Det Bæredygtige Element, Personprisen’ for sit arbejde med at fremme bæredygtighed i byggeriet.
  • Vandt i 2017 ‘ELFORSK-prisen’ sammen med Chen Zhang for deres projekt ‘Naturlig køling og ventilation via diffus loftindblæsning og termoaktive konstruktioner’.
  • Medlem af Energiklagenævnet.
  • Bestyrelsesmedlem i Danvak ApS og i IDA HVAC.

“Jeg synes, at vi er på vej i den rigtige retning. Det har vi været i 50 år. Altså vi startede jo med at se på boligernes energibehov allerede i 70’erne,” siger Per Heiselberg fra Klimarådet, men påpeger, at det ikke går hurtigt nok:

“Det går alt for langsomt. I forhold til den aktivitet, der er nu, kommer vi slet ikke op på det aktivitetsniveau for energieffektiviseringer, der matcher vores samfundsøkonomiske potentiale. Her kunne vi sagtens to- eller tredoble den nuværende aktivitet. EU presser jo meget på for, at man i medlemslandene skal indføre nogle planer for renoverings- og energieffektiviseringsindsatsen i bygninger i de kommende år, fordi det generelt går for langsomt – ikke bare i Danmark, men i alle de europæiske lande.”

Energitilskuddet: Øger incitament – men er også en barriere

En undersøgelse fra Realkredit Danmark viser, at det er økonomiske incitamenter, som betyder mest for danskerne, når de overvejer energiforbedrende renoveringer. Nogle af redskaberne til at skubbe den grønne omstilling godt på vej er derfor Energistyrelsens Bygningspulje, også kendt som Energitilskuddet i daglig tale, samt andre fradrags- og tilskudsordninger.

Med Bygningspuljen kan man som privat og boligforening søge om tilskud til skift af varmekilde, renovering af klimaskærmen og optimering af boligens drift. Søger man midler fra Bygningspuljen, må man ikke i forvejen have accepteret et tilbud på opgaven, og man skal bo i en ejendom med energimærke E, F eller G. Samtidig er der begrænsede midler i hver ansøgningsrunde. Derfor er der flere, som forgæves søger om tilskud – og i nogle tilfælde også vælger at udskyde energiforbedringen.

“Det, der kan være udfordringen med sådan en pulje, er, at på den ene side kan den give incitament til at gå i gang med energirenoveringen, men på den anden side virker den også som en barriere. Dem, der ikke får tilskud, venter jo så til næste gang. Eller næste gang igen. Så den virker både som incitament for dem, der får tilskud, men som en barriere for alle de andre – for de går jo ikke i gang, hvis de ikke får tilskuddet,” forklarer Per Heiselberg.

Byggeriets CO2-belastning: Fremstilling af byggematerialer vs. driftsenergi

Der bygges i Danmark, Europa og resten af verden – meget endda. Og byggeriet, som dækker alt fra motorveje, boliger og kontorer, er i sig selv en stor klimasynder, der står for lige godt 40 procent af al energirelateret CO2-udledning.

Når udledningen af CO2 fra bygninger omtales, skelner eksperterne mellem selve fremstillingen af byggematerialer, herunder også opførslen og renovering af bygninger, og dén driftsenergi, der benyttes i dagligdagen til hverdagsaktiviteter såsom varme, lys og til madlavning, når bygningerne er opført.

“Vi har i mange år fokuseret på, hvordan vi kunne reducere energiforbruget i bygninger. Nu har vi lige så meget fokus på, hvordan vi kan reducere CO2-belastningen. CO2-udledningen fra materialerne, vi bruger i byggeriet, og de tekniske løsninger, vi putter ind i byggeriet, har en indvirkning på CO2-belastningen. Derfor kigger vi i dag lige så meget på selve planlægningen og opførelsesfasen, som vi kigger på driftsfasen, fordi vi i opførelsen af byggeriet i virkeligheden i dag udleder mere CO2 end i selve driftsfasen,” siger Per Heiselberg.

Hvem er Klimarådet?

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Kilde: www.klimaraadet.dk

Byggematerialer er den store udfordring

Kigger man nærmere på, hvor i byggeriet de store udledninger af drivhusgasser sker, er det i fremstillingen af byggematerialer. De seneste mange år er der i forskellige byggereglementer stillet krav til forbedring af bygningers energieffektivitet, og det er også en af grundene til, at det generelt ser fornuftigere ud i den andel af byggeriet sammenlignet med fremstillingen af byggematerialer, hvor man ikke har set lige så mange krav.

Produktionen af byggematerialer af træ, metal, mursten og glas belaster klimaet. Det kræver nemlig i mange tilfælde høje temperaturer og kemiske processer, når det fremstilles. Særligt beton udleder meget CO2, når det fremstilles, fordi cement, som er en del af betonen, kræver temperaturer op mod 1.500 grader i sin produktion. Samtidig er beton på globalt plan et af de allermest benyttede byggematerialer, da det fremstilles af relativt tilgængelige råmaterialer – nemlig cement, vand, sand og sten.

“Byggeriet har jo en indflydelse, fordi der er et relativt stort ressourceforbrug. Hvis vi kigger fremadrettet, så vil mange af de CO2-emissioner, vi vil se nu og i de kommende år, være relateret til byggematerialer – altså til opførelse og renovering af byggeri,” siger Per Heiselberg og supplerer:

Der er altså to ting i det. Der er dét at spare på vores materialeressourcer. Men det andet er også, at det sparer CO2-emissioner, hvis vi genanvender byggematerialer.”

Stadigvæk vigtigt med effektivisering af driftsenergi

I driftsfasen af opført byggeri benyttes der i højere og højere grad grøn energi. Naturgas- og oliefyr udskiftes eksempelvis i stor stil til fordel for mere energirigtige varmekilder i form af fjernvarme og varmepumper.

“I selve driftsenergiforbruget, som vi i fremtiden ser ind i, vil der ikke være lige så stor reduktion i CO2-emission – eller i hvert fald et mindre potentiale. Det skyldes, at vores energiforsyning bliver mere baseret på vedvarende energi,” fortæller Per Heiselberg.

Selvom potentialet for at spare på udledningen af drivhusgasser er mindre, er det stadigvæk vigtigt fortsat at optimere denne del af byggeriet. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke produceres nok grøn energi i Danmark, og der derfor stadig importeres sort energi – eksempelvis naturgas. Og da det er dyrt at udvide selve produktionen af vedvarende energi, kan vi billigere understøtte den grønne omstilling med energieffektive boliger.

Vi producerer i dag ikke al den vedvarende energi, vi selv skal bruge. Vi har faktisk en nettoimport af energi. Og det betyder, at hvis boligerne og boligforeningerne reducerer deres energibehov, så frigøres vedvarende energi, vi har til rådighed, til andre formål. Og så kan boligerne være med til at reducere behovet for udbygning af mere produktion af vedvarende energi,” siger Per Heiselberg.

Altså er det stadig fordelagtigt at få reduceret energibehovet i boligerne ved at tætne klimaskærmen med isolering og skifte utætte døre og vinduer samt renovere boligernes lys- og varmeinstallationer, hvilket trods alt både gavner pengepungen såvel som klimaet.

Om forfatteren: Daniel Christian Hinchely er ansat som kommunikationsmedarbejder, hvor han blandt andet bidrager til de artikler og informationer, du finder her på andelsportal.dk. Daniel er nyligt uddannet cand.merc.(kom.)’er med speciale i digitale medier og organisationer fra Copenhagen Business School. Siden 2016 har Daniel været andelsbolighaver, hvor han i starten af 2021 trådte i andelsforeningens bestyrelse og har derfor særlig stor interesse for, hvad der rører sig på andelsmarkedet.
Skriv en kommentar