Ekspert advarer: Almene boliger kan smadre markedet
Kommunernes planer om at bygge næsten 17.000 almene boliger, kan få alvorlige konsekvenser for det i forvejen pressede boligmarked, vurderer ekspert.
Fremover kan det blive endnu sværere, at komme af med sin andelsbolig til en fornuftig pris. Får mange kommuner har store planer om at bygge masser af nye almene boliger. Hvor det er en fordel for de mange lejere, der leder efter et sted at bo, kan det blive en betydelig hæmsko for andelshavere, der gerne vil sælge boligen. De mange nye boliger kan nemlig risikere at slå bunden ud af det i forvejen pressede boligmarked.- Hvis vi forestillede os, de blev bygget inden for et år, så ville det slå boligmarkedet i stykker, siger lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i bolig-økonomi Morten Skak til DR.Klar med spadenKommunerne fik sidste år tilsagn til at bygge næsten 17.000 almene boliger. Det er det højeste antal i 30 år, og det vil altså ifølge Morten Skak skabe ubalance på boligmarkedet.
Han mener dog, at der er behov for flere almene boliger. Det er især ældre og studerende, der efterspørger billige lejeboliger.
– Ældre flytter ud af deres boliger og over i lejeboliger, og vi får flere og flere studerende. De efterspørger bedre boliger og vil ikke bo på gamle kollegieværelser, siger Morten Skak.