Den oversete varmecentral

Mange andelsforeninger har brugt store summer på isolering og nye vinduer for at spare på varmen. Men en af de mest oplagte muligheder for at spare penge og energi bliver tit overset. Det er varmecentralen i kælderen med pumper, varmevekslere, varmebeholdere og reguleringsudstyr. Varmecentralen er andelsboligens hjerte, og den fortjener mere opmærksomhed. Der kan være mange penge at tjene på at få den efterset af en ekspert, justeret og måske fornyet. Et nyt reguleringsanlæg, som kan fjernstyres af en professionel VVS-installatør, koster 15-30.000 kr., men investeringen er hurtigt tjent ind, for ejendommens varmeregning bliver typisk 10-15 pct. mindre.

Vejrkompenseringsanlæg

Det fleste varmecentraler har et såkaldt vejrkompenseringsanlæg, som regulerer vandtemperaturen i radiatoranlægget afhængig af udetemperaturen. Jo koldere det er uden for, jo varmere er vandet, der løber ud til radiatorerne. Grunden til, at man installerer vejrkompensering er, at man derved kan spare varmetabet fra rørene i ejendommen. En hovedregel er, at der kan spares ca. 10% af varmen, hvis man installerer et vejrkompenseringsanlæg. Hvis man har fjernvarme, kan man spare mere, idet man også afkøler returvandet til fjernvarmesystemet bedre. Desværre ses tit, at vejrkompenseringsanlægget er stillet forkert og så højt, at man er sikker på, at ”ingen klager”. Dermed har man et unødigt stort energiforbrug og øgede energiomkostninger.

Sommersluk

Mange ældre varmecentraler har desuden ikke automatik, der sørger for, at varmeforsyningen til ejendommen helt nedlukkes om sommeren. Denne sommer-slukfunktion sikrer, at pumperne til centralvarmeanlægget slukkes i sommermånederne, så der ikke strømmer varmt vand ud i rørene hele sommeren. Alene slukningen af pumperne i sommermånederne reducerer elforbruget til pumperne med ca. 25%. Dertil kommer det man sparer ved, at der ikke er varmetab i rørene.

Pumper

Mange ældre pumper kan reguleres i trin, så det er muligt at tilpasse pumpens ydelse efter behov. Men lige som med vejkompenseringen stilles pumperne for højt fx på højeste trin for at sikre, at ingen fryser en kold vinterdag. Der kan tit være god økonomi i at få udskiftet pumperne med nye moderne energisparepumper, som selv regulerer pumpens ydelse afhængigt af behovet for vandgennemstrømning i varmesystemet.

Indregulering

Mange andelsboligforeninger har udført større eller mindre energibesparelser og fx udskiftet vinduer eller isoleret tag. Men ofte ser man, at varmeanlægget ikke er blevet justeret efter disse forbedringer. Justeringen vil typisk indebære, at vandflowet i radiatoranlægget skal indreguleres, pumperne nedreguleres og vejrkompenseringen indstilles. Det kræver en fagmand, som typisk er autoriseret vvs-installatør, der har specialiseret sig i varmesystemer i ejendomme.

Gode råd

Som det fremgår, er det ikke lige til at finde ud af, om varmecentralen fungerer, som den skal og ikke bruger for meget energi. Der er dog en løsning, som kan håndtere flere af de ovennævnte problemer og lette andelsboligforeningerne i det daglige.
Løsningen er at få installeret en ny moderne elektronisk regulator, som udover at fungere bedre end de gamle regulatorer også kan tilgås via internettet. På den måde kan andelsboligforeningens vvs-installatør følge anlægget hjemmefra via en webside. VVS-installatøren kan derfor hurtigt gribe ind, hvis der er problemer, og justere anlægget hjemmefra, så det kører energimæssigt optimalt.
Vi har i Det Økologiske Råd set eksempler på, at sådanne nye reguleringer med fjernadgang kan give op til 10-15 % besparelse ved en investering på 15-30.000 kr. afhængigt af varmecentralens størrelse.
Det er således en god idé både for klimaet og for pengepungen at interessere sig mere for, hvad der sker i ”den oversete varmecentral”.