De er ‘in’ for tiden: Sådan blev en defekt vandtank til otte nye varmepumper

På en våd sommerdag drog AndelsboligNyts udsendte til den lille, smukke landsby, Laven, der ligger nær Silkeborg. I landsbyen, der er kendt som Danmarks eneste bjerglandsby, bor der knap 400 mennesker, og her kender alle hinanden. Det fortæller Bente Hagen Jensen og Stig Holten, som vi besøger til en god snak om varmepumper. 

Bente Jensen er formand for A/B Gartnervænget, en lille andelsboligforening, der i 2018 fik opsat varmepumper efter et gammelt oliefyr gik i stykker. Og bor man i en lille bjerglandsby, er der ingen udsigter til fjernvarme, så når ens varmeform står af, må man ty til en anden løsning. Løsningen blev varmepumper til foreningen, der blev stiftet i 1996 og består af otte velholdte huse på en og samme vej – fire på den ene side af vejen og fire på den anden. 

På denne kølige sommerdag, i ly for regnen på parrets terrasse, fortæller Bente Jensen, og hendes mand, Stig Holten, os om foreningens varmepumpeprojekt. Med kaffe, hjemmebrygget hyldeblomstsaft og pandekager på bordet, deler parret ud af deres råd og erfaringer. 

En defekt vandtank blev til otte varmepumper 

En defekt vandtank blev starten på foreningens varmepumpeprojekt. Vandtanken tilhørte Bente Jensen og Stig Holten, der kontaktede Jens, en beboer i foreningen, som ifølge formanden ‘er den mest tekniske’ af dem alle. Men Jens kom hurtigt frem til, at der skulle en fagmand til. Så parret fik fat i en fagmand, men der var dårligt nyt: Vandtanken var ikke til at redde. Det gamle oliefyr var simpelthen så gammelt, at det ikke var muligt at skaffe nye dele til det. Så Bente Jensen og Stig Holten skulle på udkig efter en ny varmekilde. Men bor man i en andelsboligforening, er det ikke alle beslutninger, man lige træffer selv. Når det kommer til alt det ydre vedligehold af boligen skal foreningen og bestyrelsen inddrages. 

Bente Jensen fik derfor indkaldt til bestyrelsesmøde, og her drøftede beboerne, om det kun var det ene fyr, de skulle udskifte, eller om de skulle udskifte alle oliefyr på én gang. De blev hurtigt enige om at udskifte alle fyrene, for når alle husene er i samme stand, er de nemmere at sammenligne ved vurdering af dem. Et bestyrelsesmøde blev til flere, og efter et par møder om finansiering og løsning, blev det besluttet, at der skulle opsættes luft til vand-varmepumper i alle husene. 

“Vi kom ret hurtigt frem til, at vi skulle skifte til varmepumper. Egentlig talte vi om varmepumper allerede inden vores vandtank gik i stykker, så det var en let beslutning. Vi kunne jo se, at der ikke var en fremtid i oliefyr,” fortæller Bente Jensen og tilføjer: 

“Og når man er en lille forening, som vi er, er kommunikationen nemmere. Der er ikke så mange, der ikke ser sin mail eller siger, ‘at det har de ikke hørt om.”

Bente Jensen

På en officiel generalforsamling stemte alle ‘ja’ til varmepumper, og sådan blev det besluttet, at otte moderne varmepumper skulle erstatte de gamle oliefyr, der daterede tilbage fra 1996 – året, foreningen blev stiftet. 

Research og planlægning skal der til

At få varmepumper sker ikke fra den ene dag til den anden – og så alligevel. Installationen af en varmepumpe tager omkring to og en halv dag, og lige præcis to og en halv dag tog installationen af parrets varmepumpe, husker Stig Holten, og fortæller, at det, der tager mest tid, er alt det, der kommer inden installationen, nemlig planlægningen. 

Så efter afstemningen og otte ja’er, gik flere beboere i kast og researchede en masse selv. Googler man varmepumper, kommer der tusindvis af resultater frem. Nok til, at man mister pusten. Men ikke hos beboerne i A/B Gartnervænget, der søgte løs efter informationer om varmepumper, såvel som varmepumpevirksomheder. 

Men på nettet eksisterer så mange informationer, at man, som Stig Holten så fint siger det, “simpelthen må tage et valg.” Og det gjorde de. 

Det blev besluttet, at foreningen skulle indhente tilbud fra tre varmepumpefirmaer, og til de tre virksomheder stillede foreningen et særligt krav: Virksomhederne skulle kunne fremvise varmepumperne ‘in action’ eller arrangere, at beboerne kunne gæste kunder af dem for at kunne se dem, imens de var i gang. 

“Vi landede på et lokalt firma fra Silkeborg, som i dag er opkøbt af OK. Det var nogle yderst kompetente folk, der virkelig forstod sig på det, de snakkede om. Den konsulent, som kom ud, var rar og fornuftig, og selvom han jo lidt skulle sælge os en bestemt varmepumpe, var det ikke det, der fyldte,” fortæller Bente Jensen og fortsætter: 

“Og så sørgede firmaet for, at vi kunne komme ud og se, og høre, varmepumper ude hos kunder.”

Flere i foreningen er det, Bente Jensen og Stig Holten kalder, lydfølsomme, og derfor var det vigtigt for dem, at de kunne få lov til at se, eller nærmere høre, varmepumperne, mens de var i gang. De var nemlig bekymrede for støjen. Beboerne besøgte to kunder af varmepumpefirmaet og kunne hurtigt se en sammenhæng: Små varmepumper støjer, større varmepumper støjer ikke. Beboerne besluttede på den erfaring, at der skulle opsættes større varmepumper på boligerne i den lille forening. 

Varmepumpefirmaet sørgede selvfølgelig for, at varmepumperne fik den rette dimensionering. Faktisk sørgede virksomheden for alt, fortæller Bente Jensen. Fra vandtanken gik i stykker til alle otte varmepumper var opsat, gik der under et halvt år. 

Varmepumpeprojektet blev et entrepriseprojekt

Foreningen ønskede ikke selv at skulle ringe rundt til montører og vvs-installatører m.v. og planlægge, at først skulle den ene på projektet, så den anden og så endnu en. Foreningen stillede derfor som betingelse, at varmepumpefirmaet skulle stå for alt. Firmaet tog udfordringen op – og spørger man parret, klarede de den til UG. Det eneste de ikke sørgede for var at bortskaffe alle delene fra de otte oliefyr – for foreningen fik selv solgt de otte olietanke til en landmand. Det gik heldigvis ret nemt for sig, fortæller Bente Jensen. Men ellers sørgede varmepumpe-virksomheden faktisk for det hele, fortæller Bente Jensen:

“De sørgede for, ja, alt. Alt fra at vejlede om varmepumperne til at opsætte dem og tilslutte dem. Og de sørgede for at lukke hullerne i tagene efter skorstenene, der jo hørte til oliefyrene. Skorstenene skulle jo væk. Og de gik så langt, at de undersøgte, om de kunne skaffe de samme tagsten, som dem, der allerede lå der. Det kunne de.”

Tilbage i 2018 var det, som det er i dag, muligt at få et offentligt tilskud til en pumpe, men dengang skulle man ikke selv søge – det klarede varmepumpevirksomheden nemlig for foreningen. Bente Jensen husker det som ‘dejlig nemt’. Parret fortæller, at det alt i alt var dejligt nemt at få opsat varmepumperne på grund af den løsning, foreningen valgte – nemlig den at få varmepumpevirksomheden til at stå for det hele. 

Et lån skulle der til

“Det er foreningen, der står for alt det ydre, for det er jo sådan det er at bo i en andelsboligforening. Og det er jo en forbedring af husene. Så det var foreningen, der finansierede varmepumperne,” fortæller Bente Jensen. Men der skulle et lån til: 

“Der stod ikke en million kroner på vores konto, så vi skulle tage et lån,” siger Bente Jensen og tilføjer, at der blev talt om finansiering på flere møder, for tager man et lån, falder værdien af andelene. Men alle var enige om, at det var det, foreningen skulle.

Foreningen kunne presse varmepumpefirmaet lidt på prisen i og med de købte otte varmepumper på én gang, men der var ikke tale om en større rabat: 

“Jeg tror, de gik 25.000 kroner ned på otte pumper,” fortæller Bente Jensen og tilføjer, at de betalte omkring 125.000 kroner pr. varmepumpe. Det vil sige godt og vel en million kroner for hele varmepumpeprojektet. Men som Bente Jensen siger, er de jo en forbedring, der øger værdien af boligerne. 

Varmepumperne sparer beboerne på varmeregningen 

Foreningen nyder rigtigt godt af varmepumperne. De sørger nemlig for, at der altid er rigelig varme i hjemmene og så sparer varmepumperne beboerne mange penge på varmeregningen. Noget, beboerne naturligvis er begejstrede for. 

“De fleste af beboerne har sparet
25 procent årligt på varmeregningen. For Bente og mig er det lidt en anden sag, for vi har brændeovn,” fortæller Stig Holten. Bente Jensen fortsætter: 

“Ja, og så jublede flere af os også lidt, fordi vi slap for oliefyrene af miljømæssige hensyn.” 

Bente Jensen

For skifter man fra et gammelt oliefyr til en ny varmepumpe, er der som regel meget at spare på ikke kun varmeregningen men ligeså på CO₂-kontoen – og en hel del endda. For skiftet betyder typisk en CO₂-reduktion på helt op til 50 til 80 procent. 

Hos A/B Gartnervænget  sidder de godt på  erfaringerne

Beboerne skulle lige vænne sig til, at de ikke længere skulle skrue på termostaterne på radiatorerne, men på varmepumpedelen i bryggerserne – men det gik hurtigt. Og ellers passer varmepumperne sig selv: 

“De kører af sig selv, og vi mangler ikke varme. Heller ikke, når det er rigtig koldt. De mærker efter på luftens temperatur, og regulerer sig derefter. Om sommeren lukker de ned. Så der må være et godt styringssystem i dem,” fortæller parret, der tilføjer at beboerne “alt i alt er rigtig glade.” 

Der skal dog ske et årligt eftersyn af varmepumperne – det eksisterer der nemlig et lovkrav om. 

Der er sket en masse på varmepumpe-fronten siden 2018, men da vi spørger parret, om de har et godt råd til andelsboligforeninger, der drømmer om varmepumper, står det klart, at de sidder rigtig godt på erfaringerne. 

“Et godt råd er at få en virksomhed til at stå for det hele, for det gør det langt nemmere. Og vær opmærksom på lyden. Vores erfaring er, at større varmepumper ikke støjer, men det gør de små,” lyder det fra parret, der i dag ikke mærker til støjgener. 

“Og så anbefaler vi, at man undersøger, om der er en anden forening i nærheden, der har varmepumper, som foreningen kan besøge og høre i virkeligheden. På den måde får man en god fornemmelse for pumperne. Der var nogle, der kontaktede os fra Them for at høre om de måtte komme forbi og se vores varmepumper,” fortæller formanden. Og det måtte de selvfølgelig gerne, for hos A/B Gartnervænget er tanken, at man da selvfølgelig hjælper hinanden – om det er naboer, landsbyens indbyggere eller andre af landets andelsboligforeninger, der har brug for et godt råd eller to.