altaneraltanregleraltanretningslinjerKøbenhavns KommuneTeknik-og Miljø

Stor debat om altanregler i Københavns Kommune

I København er politikerne lige nu meget uenige om et sæt nye altanregler. Flere partier mener, at der er lagt op til nogle alt for stramme regler for de borgere, der ønsker at få opsat en altan, mens andre partier mener at nye altanregler er nødvendige for at undgå prisstigninger på de københavnske boliger.

Mange andelsboligforeninger har fået opsat altaner på deres ejendomme i løbet af de senere år og flere drømmer om, at det skal blive deres tur en dag. Men det er måske slut, for de andelsboligforeninger, der har adresse i Københavns Kommune. Bliver et nyt sæt retningslinjer stemt igennem vil langt flere få afslag på deres altanansøgninger.

Uenighed i Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune sendte torsdag d. 8.10.2020, efter et møde i Borgerrepræsentationen, et sæt nye retningslinjer for altaner i høring.

Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet har lagt op til stramninger af de nuværende altanregler. Stramningerne indebærer blandt andet, at altaner vil være styret af afstanden til bygningen overfor. Altanerne ud til gården må med forslaget kun være fra 70-130 centimeter dybe, hvor de i dag må være op til 150 meter dybe, og så må de heller ikke med de nye retningslinjer dække så mange vinduer, som de må i dag. Reglerne bliver også strammet for altaner ud til gaden, hvor altanerne maksimalt må være 90 centimeter dybe.

Ligeledes vil bevaringsværdige bygninger, bygninger fra før 1856 og dekorerede facader heller ikke få mulighed for at få opsat altaner. I dag er der blot en opfordring til, at altanen placerer sig på en måde, der tager hensyn til symmetri og dekorationer i gaden. Ifølge flere politikere er disse opfordringer ikke tilstrækkelige, da de mener, at der i dag bliver opsat altaner uden hensyn til arkitektur.

Retningslinjerne, der er sendt i høring

  1. Altanens størrelse vil være bestemt af afstanden til bygningen overfor.
  2. Altaner ud til gården kan derfor være fra 70-130 centimeter dybe alt afhængigt af hvor langt væk andre bygninger er placeret. I dag må altaner være op til 150 centimeter.
  3. Altanerne må ikke dække lige så mange vinduer, som de må i dag.
  4. Altanerne ud til gaden må i dag være op til 130 centimeter dybe, mens de med de nye retningslinjer maksimalt må være 90 centimeter dybe.
  5. Bygninger bygget før 1856, gadefacader på såkaldte SAVE 1-, 2-, og 3-bygnigner, samt dekorerede facader kan ikke få altan.
  6. Det vil ikke være muligt at få altan, når man bor i stuen medmindre, at der er en frihøjde på op mere end 2,8 m.

På ældre facader i smalle gader er der også lagt op til et forbud mod altaner ud mod gaden.

Der har været så stor uenighed partierne i mellem, at der ved et møde, hvor der kom flertal for stramningerne blev lavet en protokolbemærkning anført af Klaus Mygind, SF:


SF, Dansk Folkeparti, de Konservative, Venstre og de Radikale ser altaner som en væsentlig forbedring af boligforholdene i den ældre boligmasse. SF ønsker ikke, at muligheden for at lave altaner imod gården yderligere begrænses. Altaner ud mod gaden skal fortsat kunne etableres med respekt for husets og gadens arkitektoniske værdier. Vi ser ikke nødvendigvis, at altaner forringer et hus ‘æstetiske kvalitet.’

Et af de argumenter, der er blevet fremlagt for at stramme altanreglerne kommer fra Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der vil stramme altanreglerne for at undgå ulighed på boligmarkedet. I en artikel bragt i foråret i Berlingske Tidende har hun udtalt:


Der er ikke nogen tvivl om, at der er københavnere, som synes, det er dejligt, at de har fået en altan, men jeg er bekymret for, hvad det gør ved boligpriserne. I forvejen er der pres på boligpriserne, og det kan jo være med til at fordyre boligmassen, at så mange flere lejligheder får altaner.

DI Dansk Byggeri: 80 procent vil få afslag eller blive begrænset

DI Dansk Byggeri vurderer, at op mod 80 procent fremover vil få enten afslag eller en godkendelse på betingelse af, at altanen bliver markant mindre end planlagt med de nye retningslinjer:

“Der lægges op til, at langt færre københavnere skal have mulighed for at få en altan, fordi ud over at flere vil få afslag, så skal altaner helt generelt være mindre. Derfor vil flere ansøgere blive mødt med fx et krav om, at altanen kun må være 60 cm dyb, og så er altanen ikke brugbar til ophold, fordi der ikke engang er plads til to stole. Dermed vil en tilladelse i flere tilfælde være ubrugelig for beboerne,” siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius i en pressemeddelelse.

Forslaget vil ramme alle etageejendomme, men særligt bygninger, som er opført før 1920 vil kunne mærke konsekvenserne. Byrummonitor skriver, at hvor det i dag er muligt at opføre altaner mod gaden på cirka 40 til 60 procent af alle lejlighedsbyggerier opført mellem 1856 og 1920, lægger de nye retningslinjer op til kun at gøre det muligt for 5 til 15 procent af lejlighederne. Mens det slet ikke skal være muligt at opføre altaner hverken mod gaden eller gården på bygninger opført mellem 1650 til 1856.

Der er siden stramningerne i 2016 etableret mindst 10.000 altaner på både små og store ejer-, andels- og lejeboliger i København i følge DI Dansk Byggeri.

En evig debat

Det er ikke første gang, at altaner er til debat i København. Efter en lang periode med mange tilladelser indførte Københavns Kommune tilbage i 2016 et ganske restriktivt regelsæt, som allerede blev ændret i 2017, fordi Borgerrepræsentationens politikere pressede på.

Og netop derfor mener flere kritikere af stramningerne, at man ikke allerede kan revidere altanreglerne.

Både politikere og brancheorganisationer peger nemlig på, at der mangler eksempler på, at det er gået galt efter 2017, hvor Københavns Kommune sidst reviderede reglerne. Københavns Kommune fører desværre ikke statistik over, hvor mange altanprojekter, der er blevet afvist siden 2017 – og derfor kan det blive svært at afgøre, om der stadig bliver givet tilladelser til altaner, der skærmer facaderne eller om disse allerede bliver afvist med det nuværende regelsæt.

“Desværre stammer nogle af de eksempler på altaner, der har været fremlagt som begrundelse for yderligere stramninger, fra bygninger med altaner, der er opsat før de seneste stramninger i 2016. Vi bakker op om, at vi skal bevare de arkitektoniske værdier, og at altaner ikke må genere underboer og naboer, men det kan de nuværende regler langt hen ad vejen sørge for. Det er få præciseringer, der er brug for, ikke det store indgreb, der nu lægges op til,” udtaler Torben Liborius fra DI Dansk Byggeri.

Underskriftindsamling skal forhindre retningslinjer i at blive vedtaget

Lysogluft.nu er et initiativ som er skabt af interesseorganisationen for altanfirmaer, under Dansk Industri. Lysogluft.nu har oprettet en underskriftindsamling, der har til formål at få stoppet de forslåede retningslinjer og i stedet beholde de nuværende retningslinjer. I slutningen af oktober 2020 havde knap 1.000 mennesker underskrevet underskriftindsamlingen.

Intentionen med underskriftindsamlingen er at aflevere samtlige underskrifter til politikerne ved høringens afslutning ultimo november.

Høringsperioden skal nu bruges på at få mere afklaring om hvilke altanprojekter, der får afslag og hvilke, der har fået godkendelser med regelsættet fra 2017.

Helt centralt for høringsperioden bliver også debatten om, hvor store altaner københavnerne egentlig ønsker sig. Udfordringer med blandt andet dagslys i stuelejligheder, som bor under dybe altaner, har nemlig været en del af den årelange debat. Marcus Vestager, som er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet og initiativtager til de nye stramninger, mener, at altaner også har værdi for københavnerne, hvis de er mindre. Den holdning deler han dog ikke med hverken altanfirmaer eller mindretallet i Teknik- og Miljøudvalget.

Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.
Skriv en kommentar