Dårligt købmandskab

Manglende vilje til udlån og for høje renter er konkurrenceforvridende og med til at holde andelsboligmarkedet fastfrosset.
Urimelig forskelsbehandling og høje fundingomkostninger er en stærk medvirkende årsag til at købere af andelsboliger og andelshavere, der ønsker at låne med sikkerhed i andelen, er henvist til lån med renter, der er mange gange højere, end hvad boligejere skal betale for at finansiere deres bolig.

Bankernes dårlige købmandskab

De høje fundingomkostninger – altså prisen for hvad danske pengeinstitutter skal betale  for at låne på de internationale kapitalmarkeder –  er i høj grad et resultat af manglende tillid til den danske finanssektor og dårligt købmandskab i visse pengeinstitutter. Og selv diverse bankpakker har ikke på afgørende vis kunnet nedbringe fundingomkostningerne. Taberne er de danske boligkøbere, der enten skal have finansieret et køb af en andelsbolig eller restfinansieret købet af en ejerbolig.

Konkurrenceforvridende

Den høje udlånsrente er i den grad konkurrenceforvridende i forholdet mellem ejer og andelsboliger og medvirkende årsag til, at sælgere af andelsboliger må nedsætte prisen på andelsboligen. Jo højere finansieringsomkostninger desto dårligere er konkurrenceforholdet, hvilket betyder større prisfald på andelene.

Banker bør bidrage til bedre finansiering

Nu kan der selvfølgelig argumenteres for, at pengeinstitutternes mulighed for at funde billigere er begrænset – da skaden er sket, og det tager tid at genoprette den internationale tillid til den danske banksektor. Men alligevel mener jeg, at de danske pengeinstitutter bør komme i arbejdstøjet og bidrage til bedre finansiering af andelsboliger.

Nogle banker har simpelthen slået bremsen fuldstændig i. Fra en situation for 5-8 år siden, hvor pengeinstitutterne nærmest ukritisk finansierede hvad som helst, oplever flere og flere potentielle andelskøbere, at pengeinstituttet siger nej til udlån. Det er ikke fordi, jeg ønsker at spole tiden tilbage til 2005, men pengeinstitutterne kan også blive for restriktive i deres udlån.

Helt urimelig renteforskel

Samtidig mener jeg, at der er en helt urimelig renteforskel på en boligejers restfinansiering og en andelshavers finansiering med pant i andelen. Ud over at både boligkøberen og andelskøberen skal betale en rente, der er alt for høj på grund af bankernes høje fundingomkostninger, så skal køberen af en andel betale 2-3 procentpoint højere rente end boligejeren, der får restfinansieret sit boligkøb i et pengeinstitut.

Bankerne begrunder forskellen med en svagere pantsikkerhed i andelen end i ejerboligen, men realiteten er, at antallet af tvangsauktioner på andelsboliger er forsvindende lille i forhold til tvangsauktioner på ejerboliger. Og jeg mener derfor, man med rette kan spørge pengeinstitutterne om, hvor store tab de reelt har haft på finansiering af andelsboliger i forhold til tab på ejerboliger? Og om de tab, man har haft, ikke primært skyldes alt for høje udlån og dårligt købmandskab?