Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Boligskatteudspillet set med andelshaverens øjne

Flere eksperter peger på, at andelsboligforeningerne bør glæde sig over det nye boligskatteudspil. Andelshaverne får nemlig lov til at sælge deres skatterabat i 20 år, og samtidig skal de private boligejere betale mere til fælleskassen. Udmeldinger om det offentlige ejendomssystem må andelshaverne dog vente yderligere på.

5. oktober præsenterede regeringen sin samlede boligskattepakke. Den indeholder både forslag til et nyt system for ejendomsvurderinger, samt forslag til hvordan boligskattestoppet afvikles.

Stigende ejendomsværdiskat rammer ikke andelshaverne

I øjeblikket er der et skattestop på ejendomsværdiskatten, mens grundskylden kan stige med op til 7 procent om året. I det boligskatteudspil regeringen netop har præsenteret vil både ejendomsskatten og grundskylden stige efter 2020. Andelshaverne betaler ikke ejendomsværdiskat, og de vil derfor kunne nyde godt af, at ejere af lejligheder og huse kommer til at betale mere til den statslige fælleskasse, end de gør i dag.

Andelshavere kan beholde deres skatterabat

Det nye system for boligskatten giver alle boligejere mulighed for at få rabat på skattebetalingen efter 2020, når skattestoppet udløber. De nuværende ejere kan nemlig få lov til at beholde den boligskat, som de betaler i 2020. Muligheden for den “fastfrosne” boligskat bortfalder dog så snart hus eller ejerlejlighed handles – medmindre man bor i andelsbolig. Skatteudspillet lægger nemlig op til, at det først er når hele foreningen handles og ikke når den enkelte andelsbolig sælges, at skatterabatten bortfalder i andelsboligerne. Det sker meget sjældent, at hele andelsboligforeningens ejendom skifter ejer.

Hvor de private boligejere kun kan bevare deres skatterabat, hvis de bliver boende i deres bolig, så kan andelshaverne derfor glæde sig over, at de kan sælge rabatten videre til en ny ejer. Prisen på andelen falder derfor ikke på samme måde, som den ville have gjort, hvis rabatten ikke blev solgt med, skriver Politiken.

Boligskatten

I dag findes der to typer af boligskatter på faste ejendomme i Danmark: ejendomsværdiskatten og grundskylden. I regeringens udspil til det nye system for boligskatter vil både ejendomsværdiskatten og grundskylden stige. Ejendomsværdiskatten kommer til at lande på 0,6 procent, hvis man køber bolig efter 2021. Boligejere, der har købt deres bolig inden 2021, får en permanent rabat, så deres skat i 2022 ikke bliver forhøjet. Derefter vil skatten følge vurderingerne.

Hvad med ejendomsvurderingerne?

Direktør i andelsboligforeningernes organisation, Jan Hansen, jubler dog ikke endnu. Han kritiserer regeringens boligskatteudspil for ikke at vise konsekvenserne af planen for det offentlige ejendomsvurderingssystem, som landets godt 200.000 andelsboliger er afhængige af. Flere havde forventet at med boligskatteudspillet ville der også komme en klar udmelding på, hvad der kommer til at ske med det offentlige ejendomsvurderingssystem for erhvervsejendomme. Det er desværre udeblevet. “Det er fuldstændig urimeligt at komme med et udspil til et nyt boligskatteudspil uden samtidig at melde noget ud om, hvornår landets andelshavere kan regne med et nyt offentligt ejendomsvurderingssystem,” siger Jan Hansen.

De offentlige ejendomsvurderinger blev fastfrosset i 2012. Siden da er der sket rigtig meget på boligmarkedet, og man ved derfor ikke hvad andelsboligernes værdi vil være, når det nye vurderingssystem lander engang i 2019. Med andre ord aner andelshaverne reelt set ikke, hvordan prisen på deres andelsboliger vil se ud, når de nye vurderinger træder i kraft.

Forslaget til det nye boligskattesystem er endnu ikke vedtaget i Folketinget, men der er bred opbakning til forslaget, som forventes at blive vedtaget.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *