Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Boganmeldelse: A/B Andelsboliger

Der er ikke meget litteratur om andelsboligforeninger, men Finn Träff og Rasmus Juul-Nyholm har skrevet en ny bog. Læs anmeldelsen her.

Det vil være synd at sige, at danske biblioteker er oversvømmet med litteratur om andelsboliger. Faktisk skal man nærmest hive en lup frem og knibe øjnene sammen for at finde noget litteratur om emnet, men det retter Finn Träff og Rasmus Juul-Nyholm nu op på med deres bog, A/B Andelsboliger.

Den er et uundværligt værktøj for bestyrelsesmedlemmer i en andelsboligforening og for medlemmer der ønsker at sætte sig ind alt fra den daglige drift, medlemmernes rettigheder, stiftelse af en forening, til for eksempel køb og salg af en andelsbolig. Med A/B Andelsboliger og ABF Håndbogen i hånden, så har man den litteratur man skal bruge som bestyrelsesmedlem i en forening.

Bogen kan også med godt udbytte læses af administratorer, ejendomsmæglere eller advokater, der har med andelsboliger at gøre.

A/B Andelsboliger giver et godt overblik over regler og praksis på et højt, men forståeligt niveau. Den er samtidig bygget op, så den kan fungere som et godt opslagsværk.

Finn Träff er advokat med speciale i fast ejendom, mens cand. merc. Rasmus Juul-Nyholm er direktør i Administrationshuset A/S. De to forfatteres kendskab til branchen skinner igennem og der er et gennemgående højt fagligt niveau i hele bogen.

Hvis du ønsker at rekvirere den nye bog, så kan den købes her.