Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Arkitekt tilbyder gratis bestyrelsesbesøg

Nu kan andelsboligforeninger

Arkitekter kan andet end at tegne. Faktisk kan arkitekter være en vigtig støtte for en bestyrelse i en andelsboligforening. Derfor tilbyder Trio Arkitekter ganske gratis at komme ud til bestyrelser i andelsboligforeninger i København og forklare om, hvordan en arkitekt kan hjælpe bestyrelsen.

– Alle foreninger har noget, som en arkitekt kan hjælpe med, men det er de færreste, der er klar over det. Derfor vil vi tilbyde at komme ud og kigge nærmere på den enkelte forening og give dem nogle gratis ideer til, hvordan de kunne drage fordel af en arkitekt, fortæller Torben Baltsen, der er direktør hos Trio Arkitekter.

Tilbuddet er gældende for alle andelsboligforeninger i København, og bestyrelsen behøver ikke at have specifikke idéer til mødet med arkitekten. Det er nok, hvis man som bestyrelse tænker, at det kunne være sjovt at høre, hvad en arkitekt mon kan gøre for deres forening.

– Vi har gennem mange år beskæftiget os meget med arkitektrådgivning indenfor nybygning, tilbygning, ombygning og renovering, og vi har stor fokus på miljørigtig projektering og energioptimering af byggeriet, siger Torben Baltsen fra Trio Arkitekter.

At Trio Arkitekter har fokus på det miljøvenlige, understreges af, at de i december 2008 blev optaget i Danmarks grønne tænketank, Concito. Formålet med Concito er blandt andet at analysere og formidle, hvordan omstilling til det klimaneutrale samfund bedst og billigst kan ske i både Danmark og resten af verden.

Hvis jeres bestyrelse gerne vil have et gratis besøg af Trio Arkitekter, kan I bestille det ved at sende en mail til cv@abgruppen.dk eller ringe på telefon 77 33 40 06.