Andelsportal i Licitationen
Byggeboom hos andelshavere
Boligforbedring: De nye lånemuligheder for andelshavere har for alvor sat gang i boligforbedringsarbejder i andelsboligmassen. Andelshavere har således på bare tre måneder lånt 2,5 mia. kr. og bruger rigtig mange af pengene på at istandsætte deres andelslejligheder.
Ejerne af landets godt 180.000 andelsboliger har pantsat deres boliger for op imod 2,5 mia. kr. Det svarer til knap en tiendedel af den samlede friværdi i boligerne, og det gennemsnitlige lån ligger på 200.000 kr.
“Heldigvis for betalingsbalancen bruger de ”nyrige” andelshavere ikke alle pengene på langvarige forbrugsgoder og dyre udlandsrejser. Rigtig mange penge bliver brugt dér, hvor de oprindeligt kom fra; Nemlig i andelslejligheden”, for klarer servicechef Karsten Arendt fra Andelsportal.dk
“Vi har siden 1. februar i år videreformidlet arbejdsopgaver for over kr. 200 mio. og regner med at runde kr. ½ milliard inden året er omme”, fortsætter servicechef Karsten Arendt.
Andelsportal.dk er en af Danmarks største boligportaler, som gratis servicerer landets andelsboligforeninger. Portalen har over 5.000 unikke brugere om måneden, som aktivt bruger services som gratis rådgivning, nyheder og ikke mindst muligheden for at lægge arbejdsopgaver i udbud.
“Succesen skyldes bl.a. muligheden for at private kan lægge arbejdsopgaver i udbud. Når vi modtager en arbejdsopgave sender vi den ud til 2-3 leverandører, som herefter vender tilbage med tilbud på arbejdsopgaven indenfor 72 timer”, forklarer Karsten Arendt, som blev ansvarlig for formidling 1. februar på www.andelsportal.dk.