Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Nørhalne Murer ApS

Andelsportal i Berlingske

Syv ud af 10 andelsboliger er værdisat for lavt

Med et snuptag kan mange som ejer en andelsbolig få reguleret værdien op. Det viser en ny stikprøve, som Andelsportalen.dk har foretaget.

Tusindvis af danske andelsboliger kan let stige ganske betydeligt i værdi – i mange tilfælde med 50 procent eller endnu mere.

Da værdien af andelsboliger nu kan belånes, er det af stor betydning.Det viser en undersøgelse fra »Andelsportalen.dk,« som drives af AB Gruppen, og som servicerer landets andelshavere og andelsboligforeninger med rådgivning, nyheder på boligmarkedet og arbejdsopgaver i udbud.

De har undersøgt vurderingen af 100 danske andelsboligforeninger og fundet ud af, at hele 70 procent af foreningerne benytter den offentlige vurdering til at fastsætte værdien. På den måde går de helt glip af store værdistigningerne på ejendomsmarkedet.

»Hvis andelsforeningerne ændrer vurderingsprincip fra den offentlige vurdering til en valuarvurdering, er der store penge at hente. En valuarvurdering vil sige, at en ejendomsmægler eller særlig ekspert sætter en realistisk pris på boligen, og den ligger i disse år typisk langt over den offentlig vurdering,« siger direktør Martin Borgstrøm fra Andelsportal.dk.

Nye love på andelsboligområdet sætter den enkelte andelshaver i stand til at belåne sin andel. Derfor er der stigende interesse for at andelskronen – værdien af andelslejligheden – skal være så høj som mulig, så også andelshaverne kan drage fordel af de stigende priser på det danske ejendomsmarked.

Statsautoriserede valuar Ove Jørgensen fra Nybolig Erhverv i København siger da også, at der er store beløb på spil.

»Vi har vurderet ejendomme det sidste halve år i København, som i gennemsnit er steget mellem 20 til 30 procent og endda helt op til 57 procent. I sidstnævnte eksempel kunne den enkelte andelshaver sælge eller belåne sin lejlighed til mere end det dobbelte af den tidligere vurdering,« siger Ove Jørgensen fra Nybolig Erhverv.

Lav rente hjælper

Årsagen til de stigende vurderinger hænger bl.a. sammen med den lave rente.
»Investorerne er villige til at købe en ejendom, som kun forrentes to til tre procent om året, da renten er så lav i øjeblikket,« fortæller Ove Jørgensen.

Det er dog væsentligt, at foreningen vælger en autoriseret valuar, som har den rette markedsindsigt. Det er nemlig en forudsætning, at valuaren i det daglige beskæftiger sig med salg af udlejningsejendomme, så de kender den aktuelle markedsværdi på foreningernes ejendomme.

»Vi anbefaler dog, at foreninger hensætter 15 procent af ejendommens nye vurdering til fremtidige reparationer og vedligeholdelser, så foreningen har en buffer,« siger direktør Martin Borgstrøm fra Andelsportal.dk.