Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Norca ApS

Andelsboligmarkedet: Arena for kampen mellem fællesskab, frihed og økonomi?

På et hamrende populært andelsboligmarked støder fællesskab og solidaritet ind i økonomiske interesser og ændrer den oprindelige tanke – eller gør den?

Prisen presses, flere og flere vil være en del af andelsboliglegen, og sorte penge i andelshandler er i visse tilfælde en realitet. Vi taler om det gode gamle andelsboligmarked, der i disse år forandrer sig i takt med vores økonomiske (hen)syn. Men hvad udtrykker udviklingen, og skal vi sige farvel til andelstanken, som vi skabte den? Nej, siger en forsker – men fællesskabet bliver presset af markedstanker og kapitalgevinster.

Et marked under forandring

Diskussionen om andelsboligpriser, frisætning af markedet, enorme valuarvurderinger og døden for den mangfoldige boligform i storbyerne har man ikke skullet lede længe efter de senere år.

I Andelsbolig Nyt og på Andelsportal.dk har vi skrevet om handler, hvor køber sort har skullet købe sælgers gamle kano som en del af handlen for 50.000 kroner. Vi har rapporteret om situationer, hvor købere selv har opsøgt sælgere med løftet om ekstra penge under bordet, og vi har hørt liberale partier foreslå at lave andelsboliger om til ejerboliger. Også visse økonomer har kritiseret markedet for at tage stadigt mere hensyn til kortsigtede gevinster frem for de langsigtede i foreningen. Senest har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen ud fra erkendelsen om et problem – men med ønsket om at bevare den mangfoldige boligform – nedsat et udvalg til at undersøge, hvordan man kan modernisere reglerne på markedet, andelsboligernes prisfastsættelse og de økonomiske hensyn. Og det har udvalget frem til oktober 2017 til at komme med overvejelser om.

Fællesskabsfølelsen daler

Men som et led i det øgede fokus på fortjeneste og økonomiske forandringer rejser spørgsmålet om fællesskabet sig: For ebber fællesskabet ud, når økonomiske hensyn vinder ind? Er gadefesterne virkelig gået af mode?

Spørger man antropolog og lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, Maja Hojer Bruun, er det også relevante spørgsmål. Markedet spiller en stigende rolle for andelsboligformen – og når økonomiske hensyn i stigende grad vægtes og skal leve side om side med venskaber og fællesskab, kan det være svært at vægte hvilket ‘fællesskab’, der er vigtigst.

Maja Hojer Bruun har forsket i, hvad det vil sige at eje og drive et hus i fællesskab som en andelsboligforening – og hun spotter visse udfordringer med at forene fællesskab, gårddage og venskab med hensynet til penge og økonomi.

Usikkerhed dæmper lysten til fest

Presset på fællesskabsfølelsen i nogle foreninger kan ifølge Maja Hojer Bruun skyldes usikkerhed blandt andelshaverne.

I 2005 ophævede man pantsætningsforbuddet, og andelshaverne kunne herefter låne med pant i deres lejlighed. Det fik priserne på andelsboligerne til at stige, og det skabte en økonomisk forskel mellem de, der havde andelen fra tidligere og de, der kom til efter 2005.

Højere priser gjorde og gør nemlig, at de nye andelshavere fik en større gæld, når de købte sig en andelsbolig. Maja Hojer Bruun uddyber:

„Usikkerhed er central her; der opstår to grupper af andelshavere – de med stor gæld og de med friværdi. Når man som gældssat i bund og grund er usikker på at kunne sælge, på om man kan komme af med lejligheden og på foreningens investeringer, dæmper det måske lysten til at engagere sig i gårddage, fester og lignende.“ Hun fortsætter:

„Når huset er det fælles fundament, og fundamentet er usikkert på grund af gæld, lægger det jo en dæmper på det øvrige fælles i foreningen.“

Dog har hendes forskning også vist eksempler på, at fællesskabet i nogle foreninger udspringer og forstærkes af de fælles gældsudfordringer.

Bebrejd økonomi, ikke andelstankegang

Men forandringen er til stede. Så hvor andelsboligmarkedet med flere nystiftelser i 80’erne og 90’erne havde det fint, fokuserer nutidens foreninger i højere grad på at gøre sig attraktive og lave informationsmateriale til mæglerne for at tiltrække ‘de rigtige’ beboere og tjene penge på andelsboligerne.

Men udviklingen stammer fra noget større, end hvad der bare sker på foreningsniveau:

„Forandringerne skyldes byfornyelse, pres på priserne, en boligboble og politiske beslutninger, som har gjort, at pantsætning af medlemmernes andele blev tilladt, nye lånemuligheder blev indført, og offentlige vurderinger blev sat højere,“ forklarer Maja Hojer Bruun.

Det er alt sammen faktorer, der har været med til at sætte agendaen i foreningerne, og som har påvirket andelsboligmarkedets udvikling og identitet.

Så i stedet for at se skævt til andelshavere, der naturligt nok ikke siger nej til høje vurderinger og ekstra penge – eller dømme de enkelte foreninger og deres handlemuligheder – bør vi rette blikket mod fremtidens nationale boligpolitik:

“Andelstanken er ikke nødvendigvis under pres; den har sådan set ikke ændret sig – men det har økonomien i det sidste årti altså,“ understreger Maja Hojer Bruun.

Faktaboks

  • I Danmark udgør andelsboliger cirka syv procent af den samlede boligmasse
  • I København udgør andelsboliger 1/3 af boligmassen
  • Andelstanken stammer tilbage fra 1800-tallets arbejderbevægelse og mejerifællesskaber
  • Danmark har hundrede års erfaring med at forvalte privat ejerskab kollektivt gennem ejer-, andels- og grundejerforeninger
  • Danskerne forbinder generelt begrebet fællesskab med noget positivt – så længe fællesskabets uskrevne regler om respekt for fælles uafhængighed og privatliv overholdes
  • Ordet fællesskab knytter sig op på sociale bånd og regler – og stammer fra ‘at lægge hjorder sammen og tage vare på kvæg'(fæ)

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *