Det skal du vide om et andelsboliglån
De fleste kommende andelshavere optager et lån hos banken, når de skal købe en andelsbolig. Men hvor meget bør et lån koste, og er det svært at omlægge et lån til en bedre rente? Læs med her og bliv klogere.
Ligesom et almindeligt banklån
Et andelsboliglån fungerer i princippet som et ganske almindeligt banklån med variabel rente og månedlige afdrag – og en typisk løbetid på 20-30 år, som man kan forhandle sig til. Ser man på bankernes officielle rentesatser på andelsboliglån, spænder det vidt – i gennemsnit ligger andelsboliglånenes rente på omkring fire procent, hvis du har en fornuftig økonomi. Men der er eksempler på alt fra 3,15 til 13,5 procent netop nu.
Den individuelle rentesats afhænger som i andre lånetilfælde af ens økonomi og rådighedsbeløb – et almindeligt lønmodtagerpar bør eksempelvis cirka have et månedligt rådighedsbeløb på omkring 8000 kroner. Man behøver med andre ord ikke en kæmpe økonomi for at få en forholdsvis lav rente.
Pres renten endnu mere
Hos den danske sammenligningsportal Mybanker fremhæver man ofte renten som en stor forhandlingsfaktor, danskerne bør holde in mente, hver gang de optager et lån. Og især nu hvor vi de sidste to år har set et procentvist fald i renten på op til 25 procent, svarende til en årlig besparelse på 8000 kroner på et lån på en halv million kroner. Flere andelshavere bliver ligefrem kontaktet af deres bank med de gode nyheder – men andelshavere skal ikke lade sig forblænde af de faldende renter og ‘flinke’ telefonopkald:
„Når banken sætter renten ned, er det ikke nødvendigvis af god vilje men af nødvendighed, fordi andre banker har gjort det samme,“ fortæller partner hos Mybanker, Morten Westergaard.
Han opfordrer derfor til, at man sikrer sig den bedste pris – nøjagtigt som i enhver anden kundesituation. Det indebærer eksempelvis at presse banken på renten, kende sit værd og tænke over, at banken ikke er alene om at ‘sidde med kortet på hånden’. Mange tøver måske ud fra autoritet, loyalitet og angsten for ikke at kunne låne. Men langt de fleste mennesker kan låne, og man kan være sikker på, at man kun får et lån, hvis banken også får noget ud af det. Og især som kommende andelshaver i storbyen er man populær, fordi bankerne konkurrerer om de unge og købestærke mennesker.
Omlæg med omtanke
Er man allerede andelshaver med en andelsboliglån, bør man også fortsat holde øjne og ører åbne, lyder det fra Morten Westergaard:
„Èn gang om året bør man undersøge markedet og se sine lånevilkår efter i sømmene. Det er ofte en fordel at skifte bank – eller at kende markedet for at kunne presse sin bank til lavere renter,“ forklarer Morten Westergaard og henviser til tjenester som Mybankers sammenligningslister eller ‘Skift-bank’-tjeneste, som kan give overblik over de forskellige muligheder på markedet.
Man bør foruden rentesatsen kigge på etableringsomkostningerne – de kan nemlig ofte forhandles væk, hvis ikke banken allerede selv har slugt dem for at stå stærkere i konkurrencen. Tilbage er der så kun omkostninger til tinglysningsgebyret – men også denne omkostning tager banken somme tider på sig.