altanaltanprojekteksperterforskning

Fordele og ulemper ved altanprojektet i andelsboligforeningen

Et altanprojekt i andelsboligforeningen kan virke som en stor mundfuld og give anledning til mange spørgsmål. Men fortvivl ej, vi har nemlig spurgt to eksperter om fordele og ulemper ved altaner i andelsboligforeningen.

Det kan virke uoverskueligt og omstændigt, når foreningen vil have etableret altaner – derfor giver to eksperter os nu et indblik i, hvad der er op og ned for andelsboligforeningerne, når den svære beslutning skal træffes: Altaner eller ej?

“Et privat uderum i direkte forlængelse af boligen”

For mange beboere starter et altanprojekt med drømmen om et lille privat frirum under åben himmel i direkte forlængelse af boligen. Det fortæller Antropolog og seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet, Marie Stender.

“Mange beboere drømmer om en altan, fordi den giver et privat uderum i direkte forlængelse af boligen, hvor man ikke nødvendigvis behøver at tage del i det fælles. For mange beboere handler det nemlig om, at man har et privat rum udenfor, der giver en nem adgang til lys og luft,” siger Marie Stender.

Marie Stender har stået i spidsen for et forskningsprojekt for Aalborg Universitet, hvor det er blevet undersøgt, hvordan og hvor meget københavnerne bruger deres altaner. Her viser det sig, at særligt muligheden for en åben altandør vægtes højt hos beboerne.

“Ifølge vores undersøgelse er mange begejstrede for muligheden for at kunne åbne altandøren og få frisk luft ind,” siger Marie Stender.

Marketingchef hos Altan.dk, Ulrik Knudsen, er enig i, at altanen er et frirum, der giver anledning til aktiviteter og muligheder for beboerne.

“Jeg synes, at en altan giver en masse muligheder. Du kan spise derude, hygge dig og tage sol, men jeg synes også, at alle de ting, der automatisk kommer med altanen, er mindst lige så vigtige. Du kan åbne døren og få lys ind – alle de små ting, som man bare gør uden at tænke,” siger Ulrik Knudsen og tilføjer, at en af Altan.dks kunder engang sagde, at altanen gav dem mulighed for “at være i vejret”.

Marie Stender

Marie Stender
Antropolog og seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet

Forskningsprojektet: Altaners Sociale Liv

Forskningsprojektet, som blandt andre Marie Stender står bag, udgav en rapport den 17. februar 2021, der har til formål at give et indblik i, hvordan altaner forandrer det sociale liv i byen.

Fem nedslagspunkter i rapporten:

  • Altaner giver beboere en mulighed for at nyde bylivet på afstand
  • Altaner bliver en del af bybilledet og det fælles rum
  • Altaner medfører ekstra øjne på bylivet, fordi den private kontrol når ud i det offentlige rum
  • Altaner bliver et symbol på sociale forskelle
  • Altaner kan give en værdimæssig stigning i boligens økonomi

Læs mere om forskningsprojektet på:
www.altanliv.aau.dk

Naboerne kommer tættere på

Altanen giver ikke kun beboerne mulighed for at nyde et godt glas vin i aftensolen – ifølge eksperterne bringer altanen nemlig også beboerne tættere på hinanden på godt og ondt.

“Selvom altanen giver beboerne et privat frirum, så er det også vigtigt at huske, at naboerne kommer tættere på, og det er både på godt og ondt. Det kommer naturligvis an på, hvordan mulighederne er for at lave altanerne, men hvis boligerne ikke er opført med altaner, så vil det tit føles som om, at naboerne kommer tæt på,” siger Marie Stender. Hun tilføjer, at naboerne både kommer tættere på, når man er på altanen, men også blot når altandøren står åben.

En altan kan give anledning til konflikter

Selvom Altan.dk lever af at sælge altaner er det vigtigt for Ulrik Knudsen at understrege, at de godt ved, at en altan i nogle tilfælde kan føre til konflikter blandt beboerne.

“Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er blåøjede. Hos Altan.dk ved vi godt, at der selvfølgelig kan opstå nabouenighed og konflikter i forbindelse med altanprojekter i andelsboligforeningen,” siger Ulrik Knudsen.

Ulrik Knudsen

Ulrik Knudsen
Marketingchef hos Altan.dk

Marie Stender er enig og tilføjer, at det er helt naturligt, at et altanprojekt kan føre til konflikter blandt beboerne.

“Nogle beboere hilser og snakker over altanen, og det er selvfølgelig godt, men det kan også skabe konflikter, særligt hvis man bor i nærheden af nogen, der lever meget anderledes end en selv,” forklarer Marie Stender.

Hun uddyber, at det f.eks. kan lede til konflikter, hvis underboen ryger, når man ikke selv gør det. “Sådan er det selvfølgelig med alle naboer – altaner eller ej – men grænserne bliver rykket i og med, at man har en altan, og derfor kan det blive forstærket,” siger Marie Stender.

Der er mange måder at bruge altanen på

Ifølge Marie Stenders forskningsprojekt er der stor variation i, hvad altaner bruges til – alt fra hyggelige middage med familien til vanding af blomster er på listen over, hvordan altanerne er i brug. Dog viser det sig også ifølge forskningsprojektet, at altanerne står tomme meget af tiden, men åbne døre er ofte spottet, og det er også en måde at bruge sin altan på, mener Marie Stender.

“I undersøgelsen har vi ikke kun set på, hvad folk laver på altanen. Vi har også talt åbne døre, og dem er der mange af, og det er jo også en måde at bruge en altan på,” siger Marie Stender og tilføjer, at det meste af tiden sidder folk ikke derude og spiser eller drikker kaffe. Mange går også bare kort derud og ryger en cigaret, taler i telefon eller tager bestik af vejret. På den måde er der flere forskellige måder at bruge sin altan på.

Hvad laver folk på altanen
Kilde: forskningsprojektet: Altaners Sociale Liv

Spørger man Marie Stender, hvad beboerne primært skal forvente at bruge deres altan til, så er det ikke nødvendigvis middage og solbadning, hun nævner. Hun mener snarere, at altanen fungerer som et hverdagsrum, der giver en følelse af frihed – grillmiddage eller ej.

Ulrik Knudsen er enig. Han mener heller ikke, at man nødvendigvis skal sidde på altanen med et glas vin, før altanen er nyttig og ‘i brug’.

“Der er ikke regler for, hvad det betyder at bruge sin altan. Det giver f.eks. også meget værdi for beboerne bare at have altandøren åben,” siger han.

Altanen kan tage lysindfald hos underboen

Mange beboere frygter, at en altan kan tage lysindfald hos underboen, og det kan ifølge Ulrik Knudsen også risikere at være et problem, men kun hvis underboen ikke selv får etableret en altan.

“Det kan i nogle tilfælde være et problem med lysindfald, men i de tilfælde hvor underboen selv får en altan, kommer der meget mere lys ind i lejligheden, fordi der kommer mere glas i forbindelse med døren ud til altanen,” forklarer Ulrik Knudsen og tilføjer, at det naturligvis er ærgerligt for dem, der mener, de mister lysindfald i lejligheden.

altan.dk
Foto: Altan.dk
Foto: Altan.dk
Foto: Altan.dk

Ulrik Knudsen uddyber, at problematikken med lysindfald særligt kan gå ud over stuelejlighederne, men det er der heldigvis råd for.

“I stuelejlighederne kan vi i de fleste tilfælde lave trappenedgange direkte fra stuen, hvor man får lettere adgang til gården. Derudover er der i de seneste år lavet begrænsninger på, hvor dybe altaner må være, netop grundet lysindfaldet,” siger Ulrik Knudsen og tilføjer, at Altan.dk ofte laver lysberegninger for at sikre, at lysindfaldet ikke forringes mere, end det tillades, det er der nemlig klare retningslinjer for.

“Ydermere oplever vi ofte, at frygten for at miste lys overstiger den faktiske forringelse, når først altanen hænger der,” pointerer han.

Beboernes personlige scene i byen

Altanerne i andelsboligforeningen kan ses som beboernes eget udstillingsvindue, hvorigennem de kan udtrykke deres personlige stil. Det mener både Ulrik Knudsen og Marie Stender.

“Vi har altid sagt, at altanen er beboernes personlige scene i byen. Det er nemlig det eneste sted, hvor andre udefra kan se, hvilken personlig stil man har,” siger Ulrik Knudsen.

Marie Stender stemmer i og mener, at altanen er et sted, hvor beboerne kan vise, hvem de er, fordi altanen er en platform, hvor man godt ved, at folk kigger med. Hun uddyber:

“Altanen bliver brugt som en kommunikationsplatform. Det så vi i forbindelse med pride, hvor regnbuefarvede flag blev hængt ud på altanen, for at vise, hvem der bor her. Det kan fungere fint og være hyggeligt, men det kan også blive lidt for spraglet og stødende for nogle, hvis facaden bærer præg af folks bannere og farverige parasoller.”

Løs problemerne med interne retningslinjer i foreningen

Nogle beboere mener, at det personlige præg på altanen kan blive for meget. Derfor kan foreningen vælge at lave interne retningslinjer for, hvad der må være på altanerne.

“Foreningen kan sagtens vælge at lave interne regler for, hvad der må være på altanen. Det er en god ide at være indforstået omkring, hvad der bør være på altanen,” siger Ulrik Knudsen.

Det er også Marie Stenders erfaring, at foreninger ofte laver interne retningslinjer for, hvad der må være på altanen. Typisk opstår der dog også uskrevne regler, så naboer indretter deres altaner med samme typer altankasser, planter og møbler.

Altanerne skal passe til bygningens facade

Altaner kan fås i mange afskygninger, og ofte vælger beboerne den altan, der passer bedst til bygningens facade. Dog vil nogen stadig mene, at en altan kan risikere at ødelægge den ellers smukke facade på en ældre bygning. Men Ulrik Knudsen forklarer, at altaner i dag kan skræddersyes, så bygningens æstetiske udtryk stadig står frem.

Foto: Altan.dk
Foto: Altan.dk
Foto: Altan.dk
Foto: Altan.dk

“Selvfølgelig skal altanerne passe til ejendommens arkitektur, det er helt indiskutabelt. Særligt mod gaden skal man passe på med ikke at ødelægge den originale arkitektur,” siger Ulrik Knudsen og tilføjer:

“Vi skræddersyer altaner hver eneste dag. Mange mener, at altaner er nogle kvadratiske stålkasser, men det er slet ikke tilfældet. Altanfirmaer gør meget for at integrere altanerne i facaden.”

Marie Steder påpeger, at altaners indvirkning på byrummet kan være både positiv og negativ.

“Vores undersøgelse viser, at altaner gør byrummet mere spraglet og privatiseret. Det kan både opleves som noget positivt og noget negativt. Facader uden altaner neutraliserer nogle forskelle mellem folk, som altanerne eksponerer. Altaner kan gøre byrummet mere spraglet, men også skabe mere liv og en anden stemning,” siger Marie Stender og uddyber, at mange mener, at altaner gør noget hyggeligt, hvis folk pynter dem med frodige altankasser.

Altaner bidrager positivt til både klimaet og begrønningen

Marie Stender og Ulrik Knudsen mener begge, at altaner kan bidrage positivt til klimaet og til den såkaldte begrønning af byen.

“Med altaner er der potentiale for at tænke begrønning ind. Der er flere spændende eksempler, især i nybyggeri, hvor man har indarbejdet plantekasser i altanerne med indbyggede vandingssystemer, sådan det giver grønne facader på bygningerne,” siger Marie Stender og uddyber, at man på den måde bør tilstræbe at skabe altaner, som ikke kun er et godt rum for den enkelte beboer, men samtidig giver noget til det fælles rum.

Hun afslutter med at pointere, at altaner nok er kommet for at blive, og at det derfor er vigtigt at fokusere på, hvordan de kan udformes på en måde, hvor de tager hensyn til arkitektur, underboer og byrummet.

Ifølge Ulrik Knudsen lever byboere mere bæredygtigt. Han mener derfor, at det er vigtigt at huske, at altaner kan trække flere beboere til byen.

“Byboere lever generelt mere bæredygtigt, fordi man i byen cykler mere, end på landet. Derfor er en altan også med til at fastholde folk i byen. Det mener jeg er et vigtigt argument for, hvorfor altaner er en god idé,” afslutter Ulrik Knudsen.

Om forfatteren: Mette Blume arbejder i kommunikationsafdelingen hos Andelsportal.dk. Her arbejder hun blandt andet med udarbejdelse af artikler og guides om andelsboligmarkedet. Mette læser en bachelor i Journalistik- og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, og har derfor en forkærlighed for journalistik og formidling. I øvrigt har hun bred interesse for samfundet og dets udvikling i mange henseender.
Skriv en kommentar