Alt om altaner i andelsboligforeningen
Danskerne elsker altaner – og af gode grunde. Bor man i en etageejendom, er det nemlig den perfekte måde at få lidt af byen ind på livet og få direkte udgang til frisk luft og masser soltimer direkte fra sin bolig.
Men hvordan kommer man i gang med projektet i andelsboligforeningen, kan alle få altaner, og hvad koster selve opsætningen? Det er relevante spørgsmål, vi tit modtager, og derfor har vi allieret os med Altan.dk, som er vores branchepartner på altaner. Læs med her.
Hvorfor få altaner?
Det er der mange årsager til. Med en altan kan du få lidt af byen ind i din andelsbolig. Det er et sted, man i ro og mag kan nyde de varme solskinsdage med en god bog og hyggelige aftentimer med sine kære. Og så er altaner et vigtigt parameter, når man skal sælge andelsboligen. Ser man på søgestatistikerne hos forskellige boligsider, viser det sig nemlig, at altaner er det absolut mest efterspurgte hos danske boligsøgende, forklarer Ulrik Knudsen, som er marketingchef hos Danmarks førende altanfirma, Altan.dk.
Boligsiden Boliga laver opgørelser over, hvad folk søger efter i boligsøgningen. Der ligger altaner nummer et med afstand til nummer to over de sidste fem år. Altaner er altså det, de boligsøgende søger allermest efter, når de skal finde en bolig.
Marketingchef hos Altan.dk, Ulrik Knudsen
Se video: En glad altanejer
Kan alle andelsboligforeninger få altaner?
Som udgangspunkt er svaret ja. De fleste kan få altaner uden problemer.
I visse tilfælde er der lokal lovgivning, som begrænser mulighederne. Eksempelvis kan jeres ejendom være fredet, hvorfor der ikke må ændres på facaderne. Såfremt der ikke er nogen lokal lovgivning, som bestemmer noget andet, er det blot at komme i gang med processen, når det er besluttet ved generalforsamlingen.
”Der er mange ting man skal tage hensyn til, når man drømmer om altan – lige fra lysindfald og æstetik til materialevalg. Helt konkret er det fx afgørende, i bl.a. København, hvor mange vinduer der er i lejligheden, og hvor langt der er til modstående bygning. Det er nemlig afgørende for, hvor stor altanen kan blive,” forklarer Ulrik Knudsen fra Altan.dk og fortsætter:
“Altanens placering mod gård eller gade er også afgørende, og sådan er der rigtig mange forhold, som spiller ind. Hos Altan.dk kender vi reglerne ud og ind, og vejledning og forventningsafstemning med vores kunder er en af vores mest fornemme opgaver. Det er dog en fordel, hvis man som kunde selv sætter sig ind i altanreglerne i sin kommune.”
Der er flere muligheder for, hvor altanerne kan sættes op. I de fleste tilfælde sættes udgangen op et sted, hvor der i forvejen er vinduespartier, som ofte bestemmer bredden på udgangspartiet til altanen. Det er også muligt at få sat altaner op på gavlen, såfremt man har en uudnyttet og bar facade.
Hvilke typer altaner kan man få?
Ønsker man et lille udendørs miljø med plads til gasgrill og et loungeområde eller blot plads til et cafésæt, hvor man kan nyde morgenkaffen og få lidt bymiljø ind i lejligheden, er der rig mulighed for det med en altan. Uanset hvilke behov altanen skal opfylde, er der et bredt udvalg at vælge imellem, som matcher netop din bolig. De fire mest kendte typer er facadealtanen, franske og spanske altaner, samt tagaltanen. Derudover opererer Altan.dk også med en ’kiggealtan’.
Facadealtan i andelsboligen
Facadealtanen er den type, de fleste vil tænke på, når man snakker altaner – det er nemlig den mest udbredte altan, hvor der er fin plads at boltre sig på. En klassisk standardstørrelse er 1,3×3 meter, men kan også være større, såfremt bygningen og den lokale lovgivning tillader det.
Fransk altan i andelsboligen
Den franske altan er det perfekte alternativ, hvis man ikke ønsker en almindelig facadealtan – eller af den ene eller anden årsag ikke kan få etableret en. En fransk altan er en altandør og et gelænder, hvor man kan stå og nyde den friske luft, få ekstra dagslys ind i lejligheden og skabe et rart indeklima med god udluftning. Ligeledes kan den være oplagt i soveværelset til dig, som allerede har en facadealtan, hvor man også kan lufte dynerne over gelænderet.
Spansk altan i andelsboligen
Den spanske altantype minder meget om den franske og har alle de samme fordele, men her er der også lidt gulvplads. Det er derfor den perfekte altan, hvis man ikke har plads til en facadealtan, men alligevel ønsker en lille altan med plads til et lille bord eller en plante.
Tagaltan i andelsboligen
Tagaltanen er de øverste altaner helt oppe på taget, og du har derfor ingen altaner over dig. Med andre ord skinner solen næsten altid på tagaltanen, og den sikrer fremragende udsigt blandt dine naboer. Den kræver dog mere i selve opsætningen, og derfor er den en tand dyrere.
”Tagaltaner er sværere at bygge, fordi man tit skal ind og ændre på tagkonstruktionen. Der er ikke så meget vægt, der presser på altanens spærrejern, så man skal sætte den fast på en anden måde, end man skal længere nede. Så tagaltanen er dyrere – det er Rolls Royce-modellen,” fortæller Ulrik Knudsen.
Tagaltaner findes både som indeliggende og udhængende.
Kiggealtaner
Kiggealtanen er en mellemting mellem en spansk altan og en facadealtan, som Altan.dk har udtænkt til gadesiden, og er et billigere alternativ til facadealtanen. Hvor gulvpladsen på en spansk altan er smal, har kiggealtanen en smule mere dybde og plads til at sidde og nyde lidt af bylivet fra sin bolig.
”Det er lidt inspireret af Sydeuropa. Hvis du går rundt i Paris, Rom eller Milano, ser du de her pæne altaner, der ikke nødvendigvis er så dybe på stort set alle bygninger ud mod gadebilledet,” forklarer Ulrik Knudsen og fortsætter:
”En kiggealtan er tiltænkt de facader, hvor man ikke vil få tilladelse til en almindelig stålaltan. Kiggealtanen vil oftest have en betonbund, som kan tilpasses den eksisterende arkitektur, og værnene vil ligeledes være specieldesignede. Kiggealtanen er til dem der elsker at bo i byen, og som vil have endnu mere af gadelivet ind i lejligheden – eller have mulighed for at træde ud og kigge på bylivet, hjemme.”
Se eksempler på altantyperne her:
Hvilke materialer kommer altanerne i?
Altaner kommer i forskellige afskygninger og med mulighed for tilkøb, som skræddersys efter ønsker og behov i andelsboligforeningen. De typiske materialer er:
- Beton
- Aluminium
- Stål
”Og materialerne kan også blandes. Det vil sige, at man godt kan lave en stålbund med et aluminiumsrækværk. Man kan også lave en betonaltan med stål- eller aluminiumsrækværk. Så det kan kombineres på forskellig vis,” siger Ulrik Knudsen.
Dertil kan man lave forskellige tilkøb. Får man sat en aluminium- eller stålaltan op, er det et oplagt valg med trægulve på, ligesom det kan se flot ud med trælister på rækværket. Træet, der benyttes, er hårdt træ, der kræver minimal pleje.
Det er også muligt at få sat sideskærme op, hvilket kan skærme mod vind og vejr, ligesom sideskærmen kan beskytte privatlivet fra nysgerrige naboer.
Hvad koster det at få sat altaner op?
Da ingen bygninger er ens, og de mange muligheder i forhold til altantype og materialevalg er mange, vil prisen på en altan variere fra projekt til projekt. Ligeledes vil prisen også se anderledes ud, hvis der blot skal sættes en enkelt altan op fremfor en hel ejendom – og der er store besparelser at hente, hvis man er 10 eller flere lejligheder på projektet.
”Opsætning af én til fem altaner er forholdsmæssigt dyrt. Så snart man kommer over 10 altaner, så falder prisen meget. Der er nemlig nogle faste omkostninger, der bare skal betales – uanset om der er tale om én eller 100 altaner. Og hvis man ikke er mange at deles om de udgifter, så bliver det dyrere for den enkelte,” forklarer Ulrik Knudsen.
Ulrik fra Altan.dk giver deres prisestimater for altanopsætning af de forskellige typer, hvis man er 10 eller flere lejligheder, der deles om udgifterne:
- Standard facadealtan: 170.000 – 190.000 kroner (omkring 300.000 kroner for en enkelt)
- Fransk eller spansk altan: 50.000 – 65.000 kroner (omkring 100.000 kroner for en enkelt)
- Tagaltan: 300.000 – 400.000 kroner som del af et altanprojekt (omkring 600.000 – 700.000 kroner for en enkelt)
- Kiggealtan med betonbund: 170.000 kroner (omkring 325.000 kroner for en enkelt)
Hvem søger byggetilladelserne til altanerne?
Et krav til altanopsætning er byggetilladelsen, som der ofte kan være lidt ventetid på. I Københavns Kommune kan der eksempelvis være op til et års ventetid på godkendelse af byggetilladelser til facadealtaner. I de fleste tilfælde står håndværkerfirmaet for ansøgningen til kommunen – det gør Altan.dk også.
”Vi søger om byggetilladelsen. Vi siger gerne, at når man har indgået aftalen med os, så kan man bare læne sig tilbage og vente på, at vi kommer og monterer altanen. Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt – der er noget koordinering ind imellem, og vi forsøger at holde vores kunder så godt orienteret omkring udviklingen i projektet som muligt. Men vi klarer det hele fra første besigtigelse til montagen af altanen,” siger Ulrik Knudsen.
Hvad skal andelsboligforeningen selv have styr på inden altanopsætning?
Det er en god idé, at andelsboligforeningerne sammensætter et altanudvalg, der er ansvarlige for at undersøge, hvem og hvor mange der ønsker altaner til deres lejlighed, samt koordinere arbejdet med altanfirmaet og stå for kommunikationen til de øvrige andelshavere. Udover det klarer altanfirmaet resten.
To ekstra råd
1: Lav et altanreglement
Det er en god idé at fastsætte et altanreglement på forkant, så der ikke opstår konflikter over, hvordan altanerne benyttes – altså hvad man må, og hvad man ikke må. Aftal eksempelvis følgende i altanreglementet:
- Farverne på sejldugen, som nogle bruger til læ: Må man selv vælge eller skal der være bestemte nuancer?
- Altankasser: Må de monteres på indersiden eller den udvendig side?
- Må man grille på altanen – og udelukkende med gasgrill?
- Terrassevarmer: Ja eller nej?
- Opbevaring: Må man opbevare genstande på altanen såsom køkkenaffald, flasker, osv.?
- Har altanen glasrækværk, må man så bruge altanen som pulterrum?
- Må man fastgøre noget i væggen såsom lys, eller skal muren være fri?
2. Snak om altaner i foreningen jo før jo bedre
Det er en fin idé at få italesat ønsket så tidligt som muligt. Det kan nemlig tage længere tid, end man lige regner med. Herved sikrer man sig også, at ingen andelshavere får igangsat noget arbejde, dér hvor udgangspartiet skal være – fx sat en radiator op.
Hvor lang tid tager opsætning af altaner?
De fleste har måske en idé om, at selve opsætningen af altaner er en langsom og tung proces. Men faktisk går det langt hurtigere, end man skulle tro. Så snart byggetilladelsen er etableret på adressen, estimerer Ulrik Knudsen, at Altan.dk skal bruge omkring 3,5 dag per altan. Desuden benytter Altan.dk arbejdsplatforme, som minder lidt om en kran med en platform, hvorfor der ikke er behov for stilladser. Derved slipper virksomhedens kunder for at have stilladser stående foran deres vinduer i lange perioder. Så snart én opgang har fået sine altaner op, flyttes platformen videre.
”Det går ret hurtigt, når vi først går i gang med at montere altanerne. Vi bruger jo de her arbejdsplatforme, så vi fylder ikke så meget som stilladser. Så det er en relativt lille byggeplads. Men vi skal selvfølgelig have plads til materialer og vil nok komme til at spærre nogle parkeringspladser og fylde lidt i porten. Men alle de ting tager vi også hånd om i dialog med beboerne for at finde den bedste løsning. Og det plejer at forløbe ret smertefrit,” fortæller Ulrik Knudsen.
Se video: Profilvideo om Altan.dk
Få eftersyn af ældre altaner
Hvis jeres ejendom har betonaltaner, der er mere end 50 år gammel, er det en rigtig god idé at få foretaget et eftersyn af denne. I 1890’erne frem mod 1950’erne var det nemlig meget udbredt at sætte betonaltaner op med udliggerjern, og netop denne type konstruktion kan der være fare for nedstyrt. Og netop det skete i både 2018 på Nykøbing Falster og 2020 i Kolding.
Teknologisk Institut har fundet frem til, at der hænger godt 50.000-100.000 med lignende konstruktioner i Danmark. Udfordringen er, at udliggerjernet kan erodere med tiden. Styrter en altan ned, kan det være dyrt, da forsikringen i mange tilfælde ikke dækker, fordi det kan anses som værende manglende vedligehold.
Ønsker man et eftersyn af sine altaner, har Altan.dk indgået et samarbejde med flere ingeniørfirmaer med speciale i beton, der uvildigt gennemgår altanerne. Skulle der være brug for renovering eller udskiftning af altanerne, tilbyder Altan.dk at stå for denne del – og hvis man vælger dem til opgaven, dækker de omkostningerne til ingeniørens rapport.
”Vi hos Altan.dk er længdemestre i altaner – helt fra ansøgningsprocessen til selve monteringen. Men vi er ikke en ingeniørvirksomhed og har i stedet indgået det uvildige samarbejde eksterne eksperter på området, som kan vurdere, hvorvidt en altan er sikker eller usikker. Derefter står det jer frit for, om I vil have Altan.dk eller en anden leverandør til at stå for renoveringen eller udskiftningen af jeres altaner. Vi påtager os naturligvis meget gerne opgaven og vælger kunden os, tilbyder vi at dække ingeniørens tilstandsrapport,” afslutter Ulrik Knudsen, marketingchef hos Altan.dk.
Fire ekstra råd
1. Undersøg altanens alder
Man bør undersøge alderen på sine altaner. Hvis det er en ældre bygning, og bygningen er opført med altanerne, så er der en god chance for, at de er i risiko. Hvis altanen er fra før 1970 eller over 50 år gammel, bør man bestille et altaneftersyn – det gælder uanset altantypen. Dog er der ingen tvivl om, at et eftersyn er endnu mere presserende, hvis altanen både er over 50 år og ligeledes en betonaltan med udliggerjern.
2. Undersøg hvordan altanen er lavet
Med udgangspunkt i beskrivelsen af betonaltaner med udliggerjern, er det naturligvis relevant at undersøge, hvordan altanen er lavet. Det vil man typisk kunne undersøge i bygningens tegninger, som bestyrelsen bør være i besiddelse af.
3. Undersøg altanen visuelt
Der er flere ting, man selv kan holde øje med på altanen. Først og fremmest kan man se efter revner i betonen. På undersiden vil der typisk opstå begyndende afskalninger. Er betonen er begyndt at skalle af, kan det med tiden føre til, at der falder hele betonstykker af. Under disse afskalninger vil det ofte være det rustne udliggerjern, som forårsager afskalningen. Det skyldes, at når jernet ruster, udvider det sig og springer betonen af. Man kan også se efter plamager eller pletter på betonen. Det er dog vigtigt at understrege, at altanen godt kan trænge til et altaneftersyn, selvom man ikke kan se noget på altanen visuelt. Det er nemlig ikke altid, at skaderne viser sig i betonen.
4. Undersøg om altanen før har fået et altaneftersyn
Sidst men ikke mindst bør man undersøge, om altanen før har fået et altaneftersyn. Denne information kan man typisk få fra andelsboligforeningens bestyrelse.
Altan.dk er en Danmarks førende virksomhed inden for levering og etablering af altaner på eksisterende ejendomme. Hvis du vil vide mere om altaner eller altaneftersyn, er Altan.dk til rådighed for en uforpligtende snak om jeres projekt.
→ Kontakt Altan.dk på telefon 70 70 20 18.
→ Du kan også læse mere på Altan.dk’s hjemmeside.
1 kommentarer
I mangler at fortælle om, hvem der skal betale hvad…..stueetagen (uden mulighed for altan) skal jo ikke være med til at betale nyetablerede altaner til dem på 1. Og 2. sal….derudover problemstillingen med løbende vedligeholdelse (hvem skal betale hvornår…(eksisterende altaner ved oprettelse af a/b, efterfølgende opsættelse af altaner, udvidelse af altaner i forbindelse med udskiftning af eksisterende); jeres artikel er langt fra fyldestgørende og inddirekte fejlbehæftet. .vil jeg påstå…)
Viser 0 af 1 kommentarer