Har din forening en finansiel strategi?
Beretninger om andelsboligforeninger med problematiske lån og ondt i økonomien ses jævnligt i medierne. Som regel drejer det sig om andelsboligforeninger, der på grund af dårlig rådgivning har valgt forkerte finansielle løsninger.
Dette er et ekspertindlæg: Læsere og interessenter skriver ekspertindlæg og læserbreve, som vi fra tid til anden publicerer på Andelsportal.dk. Alle holdninger og input om andelsboligmarkedet er velkomne. Du kan sende dit læserbrev, din kronik eller dit debatindlæg til info@andelsportal.dk. Vi garanterer dog ikke, at vi publicerer indholdet.
For rigtig mange foreninger er det finansieringen og valg af lån, som har den største indflydelse på både andelskronen og boligafgiften. Langt de fleste andelsboligforeninger er heldigvis sunde og har udnyttet den lave rente til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen. Men uanset om økonomien er god eller dårlig, så har mange foreninger ikke en strategi for, hvordan ejendommens belåning skal indgå i den fremtidige økonomi.
Finansiel strategi i andelsboligforeningen
Der er mange områder at tage højde for, når strategien skal fastlægges og valget af finansiering skal foretages. Foreningens drift, grundøkonomi, den finansielle historik, ejendommens stand og andelshavernes sammensætning – alle områder som kan have indflydelse på nuværende og fremtidige valg af finansiering.
På trods af forskellighederne andelsboligforeningerne imellem, så gælder det for langt de fleste, at de ønsker stabilitet i driften og at andelskronen er beskyttet. Samtidig skal man undgå at optage risikable og uigennemsigtige lån, som man først opdager konsekvensen af, når renten går op og ned.
Det behøver faktisk ikke at være særlig komplekst at sikre andelsværdien samtidig med at stabiliteten i driften bevares. Det kræver selvfølgelig indsigt og ikke mindst tid til at følge med og overvåge, om markedet har ændret sig, så den valgte finansiering fortsat er optimal for foreningen.
Dertil giver det som regel også tryghed, hvis man som forening har en professionel sparringspartner til at hjælpe når banken og kreditforeningen henvender sig med nye smarte lånetyper – og ikke mindst om bidragssatsen og gebyret har den rette størrelse i forhold til lignende foreninger.
Uvildig rådgivning er vejen frem
For mange foreninger kan det derfor være en god ide med en uvildig rådgiver. En rådgiver der kender markedet og har specialiseret sig i at hjælpe foreninger med at finde og forhandle den rette finansiering på plads. Det skaber tryghed – ikke alene for bestyrelsen men også for foreningens medlemmer, når der er en uvildig sparringspartner.
En uvildig rådgiver kan samtidig støtte op om bestyrelsen, så forslag om konvertering, optagelse af tillægslån eller bare ændringer på foreningens lån, udfærdiges så præcist som muligt i indkaldelsen til generalforsamlingen. Det skaber tryghed for foreningen og synliggør værdien af finansieringens sammensætning
Vi yder denne service hos Status. Og der til tager vi som regel udgangspunkt i klassiske fastforrentede obligationslån for at undgå unødige risici ved både rentestigninger og rentefald. Men det vil jeg skrive mere om i min næste blog her på siden.
Kontakt mig endelig på wiw@status-kbh.dk for at vende din forenings situation.