Der kan være mange penge at spare på dit andelsboliglån
Der er store prisforskelle på andelsboliglån hos bankerne, og der kan være mange penge at spare ved at vælge et billigere lån. Det viser en test fra Forbrugerrådet Tænk.
Når du skal låne penge til en andelsbolig, er det banken, du vælger, der bestemmer renten på lånet. Og der er store forskelle på bankernes renter på andelsboliglån. I én bank tilbydes en rente på ned til 2,98 %, mens renten i en anden bank kan nå op på 9,42 %. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af lån til andelsbolig i 12 banker.
Testen af de forskellige lån viser, at du kan spare omkring 12.000 kr. om året ved at vælge et af de billigere andelsboliglån frem for et af de dyrere. Nogle vil endda kunne spare helt op til 42.000 kr. årligt.
Hvor meget du kan spare, afhænger dog af din situation. Det har blandt andet betydning, hvor stort dit lån er, hvilken rente du betaler i dag, og hvilke tilbud du kan få fra andre banker. Derfor er det heller ikke sikkert, at et bankskifte vil give en besparelse.
I testen sammenlignes andelsboliglån i 12 pengeinstitutter. Testen tager udgangspunkt i lån på henholdsvis 500.000 kr. og 2 mio. kr., begge med en løbetid på 30 år. Lånene vurderes særligt på deres ÅOP, som udtrykker lånets samlede årlige omkostninger i procent, herunder renter, etableringsomkostninger og løbende gebyrer. Renten udgør derfor kun en del af de parametre, som lånene testes på. Hertil har yderligere forhold betydning for det samlede testresultat.
Forbrugerrådet Tænk har samtidig særskilt undersøgt etableringsomkostningerne, og her viser det sig, at der kan være prisforskelle på mere end 50.000 kr. i etableringsomkostninger mellem bankerne.
Tallene understreger, at det ikke kun er renten, du bør holde øje med, når du sammenligner andelsboliglån. Også de øvrige omkostninger har stor betydning for lånets samlede pris. Derfor kan det være en god idé at undersøge dine muligheder, uanset om du skal optage et nyt andelsboliglån eller allerede har et.
ÅOP: Står for årlige omkostninger i procent. ÅOP udtrykker lånets samlede årlige omkostninger i procent og omfatter både renter, etableringsomkostninger og løbende gebyrer.
Renter: Renter er prisen for at låne penge – eller det afkast, du får for de penge, du har stående i banken.
Etableringsomkostninger: Etableringsomkostninger er de udgifter, der opstår, når du opretter et lån.
Stigende renter øger forskellen mellem bankernes tilbud
Den gennemsnitlige tilbudte rente på andelsboliglån har siden november 2023 været faldende, men i maj i år vendte udviklingen, da renten steg 0,2 procentpoint. I juni faldt den igen med 0,1 procentpoint. Siden har den været uændret indtil oktober måned, hvor gennemsnitsrenten igen steg med 0,1 procentpoint.
Nationalbanken satte tidligere i år sine renter op, og markedsrenterne fulgte efter. Bankerne har dog holdt lidt igen, men nu begynder rentestigningerne også at slå igennem hos dem – og det trækker de gennemsnitlige renter op.
Ifølge Mybanker er det dog ikke alle banker, der har hævet renterne endnu, hvilket fører til stigende forskelle på bankernes rentetilbud.
Selvom renterne på andelsboliglån generelt er faldet siden slutningen af 2023, er det ikke sikkert, at alle eksisterende bankkunder har fået glæde af rentefaldene. Har du allerede et andelsboliglån, kan det derfor være en god idé at undersøge, om din rente stadig er konkurrencedygtig. Det kan nemlig være nødvendigt selv at tage kontakt til banken for at få en lavere rente.
Som andelsboligejer kan du ikke optage et realkreditlån, fordi du ikke ejer boligen. I stedet kan du optage et andelsboliglån. Bankerne fastsætter selv et rentespænd, og den rente, du bliver tilbudt, afhænger blandt andet af din økonomi, foreningens økonomi og lånets størrelse. Det gør, at renten kan variere ikke kun fra bank til bank, men også fra kunde til kunde. Når du optager et andelsboliglån, skal du betale både renter og etableringsomkostninger. En del af de omkostninger går til staten, mens en anden del går til banken.
Kan jeg få en lavere rente på mit andelsboliglån?
Det kan sagtens være. Start med at undersøge, hvilken rente du betaler i dag, og sammenlign den med de renter, som din egen bank og andre banker tilbyder. Ligger din rente i den høje ende af bankernes rentespænd, kan det være værd at undersøge, om du kan få en bedre aftale.
Måske har din økonomi også ændret sig, siden du optog lånet? Har du eksempelvis fået en højere indkomst, betalt en del af din gæld af eller på anden måde fået en mere stabil økonomi, kan det være et godt udgangspunkt for at forhandle med banken.
Tag derfor en snak med din bank om dine muligheder for at få en lavere rente. Du kan også indhente tilbud fra andre banker, så du har noget konkret at sammenligne med. Husk dog at se på lånets samlede omkostninger og ikke kun renten. Der kan nemlig være gebyrer og andre udgifter forbundet med at ændre eller flytte dit lån.