Dødsbo i andelsboligforeninger
Når en andelshaver går bort, bliver andelsboligen en del af dennes dødsbo. For familie og nære venner, der står tilbage, kan det være en uoverskuelig proces at guide rundt i de forskellige regler, og for bestyrelsen kan det rejse spørgsmål om, hvordan man korrekt håndterer situationen. Vi ser her nærmere på, hvad pårørende skal være opmærksom på.
Hvad er et dødsbo?
Et dødsbo omfatter alle den afdødes aktiver og passiver, altså både værdier og gæld. Derfor indgår en afdød andelshavers andelsbolig som en naturlig del af dødsboet. Efter en andelshaver går bort, opretter skifteretten et dødsbo, hvor der bliver udstedt en skifteretsattest, der viser, hvem der kan handle på vegne af dødsboet. Først når denne attest er udstedt, kan bestyrelsen i foreningen samarbejde med arvingerne om at overdrage andelen eller registrere en overtagelse.
Hvordan behandles et dødsbo?
Udskiftet bo: Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og det fremgår af skifteretsattesten, kan denne fortsætte som andelshaver. Det kræver en transportpåtegning på andelsbeviset, som bestyrelsen registrerer. I dette tilfælde er der dermed ikke tale om et salg.
Ifølge arveloven har ægtefællen som udgangspunkt ret til at overtage fælles bolig, hvis det er muligt inden for boets økonomi. Er der tale om en samlever, har vedkommende ingen automatisk arveret, men kan få fortrinsret ved testamente eller gennem vedtægterne, hvis foreningen tillader det.
Privat skifte: Når der er tale om et privat skifte, behandler arvingerne selv dødsboet. Det vil sige, at alle arvinger underskriver en overdragelsesaftale, medmindre de har givet fuldmagt til én person. I dette tilfælde er der tale om et salg, hvor foreningens overdragelsesprocedure følges.
Bobestyrer: Skifteretten udpeger en advokat, der står for at behandle dødsboet. Bestyrelsen indgår aftaler om andelsboligen med advokaten. Her følger bestyrelsen den almindelige overdragelsesprocedure. Det er aktuelt med bobestyrer, hvis der ikke er arvinger, arvingerne ikke kan komme til enighed eller hvis dødsboets aktiver ikke er tilstrækkelige til at kunne dække boets passiver.
Hvilke begreber skal man kende?
Skifteretten: Skifteretten er den myndighed, der afgør, hvordan en formue skiftes. Skifteretten sikrer, at dødsboet bliver behandlet korrekt efter loven.
Skifteretsattest: Et dokument, der viser, hvem der kan handle på vegne af dødsboet.
Udskiftet bo: Når en efterlevende ægtefælle overtager hele boet.
Privat skifte: Arvingerne behandler selv boet, ofte med hjælp fra en advokat.
Bobestyrer: Skifteretten udpeger en bobestyrer, som står for at gøre boet op og afslutte det.
Transportpåtegning: En påtegning på andelsbeviset, som overfører ejerskabet til en ny andelshaver.
Andelsbevis: Et andelsbevis er et dokument, der oplyser, hvem der er andelshaver i den pågældende andelsbolig.
Hvad skal bestyrelsen være opmærksom på?
Som bestyrelsesmedlem i en andelsboligforening kan håndteringen af et dødsfald være følsomt, men det er stadig vigtigt, at bestyrelsen følger de formelle krav vedrørende et dødsbo. Først når skifteretten har udstedt en skifteretsattest kan bestyrelsen indgå aftaler om overtagelse af andelen eller salg. Indtil skifteretsattesten er udstedt, kan hverken arvinger eller bobestyrer handle på vegne af dødsboet.
Det er vigtigt at bestyrelsen sikrer, at boligen får gennemgået et korrekt syn og vurdering, så eventuelle mangler er registreret og andelsboligforeningen ikke ender med at stå med et erstatningsansvar. Desuden har andelsboligforeningen mulighed for at anmelde krav mod boet, hvis der eksempelvis er ubetalt boligafgift. Dette kan gøres gennem Skifteportalen, hvor man på den måde kan beskytte foreningen juridisk, men samtidig sikre en overskuelig proces for de efterladte.
Kilde: Danmarks Domstol
5 gode råd, når et dødsbo skal håndteres:
Afvent skifteretsattesten. Før skifteretsattesten er klargjort, kan ingen beslutninger træffes om andelen.
Involver bestyrelsen i andelsboligforeningen. Det gør processen mere smidig og sikrer, at regler og vedtægter følges korrekt.
Vælg skifteformen. Der skal vælges skifteform, hvor det enten kan være privat skifte eller bobestyrerskifte. Ved privat skifte behandler arvingerne selv boet, men ofte med hjælp fra en advokat. Når det er et bobestyrerskifte, udpeges en bobestyrer, som også ofte er en advokat.
Husk boligafgiften. Dødsboet hæfter for de løbende udgifter, indtil andelen er overtaget eller solgt.
Få styr på vurdering og eventuel gæld. Det er vigtigt at få en korrekt vurdering af boligen, og undersøg også om der er lån, der skal håndteres.