3 fejlandelsboligforeningerne ofte begår, når hovedentreprenøren fravælges
Går jeres andelsboligforening med renoveringsopgaver på tegnebrættet? Så læs med her. I kan nemlig undgå misforståelser og spare penge, hvis I vælger at have en hovedentreprenør med inde over projektet.
Når andelsboligforeningen skal renovere ejendomme, kan det være en god idé at have en hovedentreprenør med på projektet. En hovedentreprenør har den overordnede funktion at stå til ansvar for alt, hvad et større entrepriseprojekt indebærer. Dette inkluderer både ansvar for underleverandører i form af forskellige håndværkere, økonomi, samt koordinering og udførelse af et givent renoveringsprojekt. På den måde får bygherre alt i én, når et samarbejde med en hovedentreprenør indgås. Dette kan være fordelagtigt for andelsboligforeninger, da bestyrelserne som oftest ikke har den håndværkerviden, som de fleste hovedentreprenører besidder. Alligevel kan det føles som et stort ansvar at afgive, når en hovedentreprenør sættes på opgaven.
Hos Entreprisestyring har de stor erfaring med hovedentreprisen for et hav af andelsboligforeninger. Frederik Lunøe, som er partner i Entreprisestyring, fortæller om vigtigheden i at holde bestyrelsen og beboerne orienteret om projektets forløb:
Vi sætter tid af til at forklare de forskellige processer, så bestyrelsen og alle beboere er orienteret om alt hvad der sker i løbet af projektet. Det bruger vi rigtig meget tid på og det er noget der plejer at øge tilfredsheden og tilliden fra både bestyrelse og de enkelte beboere.
Frederik Lunøe – Entreprisestyring
3 ulemper foreninger begår, når de går udenom en hovedentreprenør
I forbindelse med hovedentrepriser vælger andelsboligforeninger at gå udenom en hovedentreprenør og tager selv kampen op som koordinatorer for de store projekter. Dette leder i mange tilfælde til en masse unødvendige problematikker. Frederik Lunøe fortæller om tre specifikke scenarier, som Entreprisestyring gentagende gange er stødt på, og som kunne have været undgået ved brug af en hovedentreprenør.
1. Tilskudsmuligheder overses
Hos Entreprisestyring møder de ofte andelsboligforeninger, der er påbegyndt et byggeprojekt uden at have undersøgt deres tilskudsmuligheder. Som hovedentreprenør informerer Entreprisestyring altid deres kunder og derfor ærgrer det dem, at der er foreninger, der for sent opdager, at deres renoveringsprojekt var tilskudsberettiget. Dette kunne eksempelvis ses gennem sidste år, hvor Entreprisestyring foretog en række vinduesudskiftninger, som åbnede døren for kunderne til at søge om støtte i renoveringen: “Vi har haft en del møder med andelsboligforeninger i København i forbindelse med vinduesudskiftninger, fordi de kunne få energitilskud,” fortæller Frederik Lunøe – Entreprisestyring.
Dertil fortæller Frederik Lunøe, at dette energitilskud udløber i udgangen af 2020. På trods af det, er det en god idé at have en hovedentreprenør involveret i sit projekt, der kender de aktuelle tilskudformer og kender til et ellers meget kringlet byggemarked.
2. Misforståelser opstår mellem diverse håndværkere
Det er optimalt at have en byggeerfaren leder til at gå forrest i et omfattende entrepriseprojekt. For selvom man i bestyrelsen teoretisk set godt kan varetage opgaverne selv, mangler der som regel en tværfaglig håndværkerindsigt, som hovedsageligt findes hos hovedentreprenører. Denne tværfaglige indsigt er ifølge Frederik Lunøe fra Entreprisestyring essentiel for at kunne navigere et projekt mod det optimale resultat.
“9 ud af 10 gange opstår der fejl i et større byggeprojekt i en andelsboligforening, hvis man ikke har en professionel rådgiver og hovedentreprenør ind over – Og altså ikke har en dygtig bestyrelse med erfaring i større entrepriseprojekter,” forklarer Frederik Lunøe – Entreprisestyring.
Det kunne eksempelvis være, at en tømrer ikke var gjort opmærksom på, at en blikkenslager skulle udføre noget blikarbejde, og at han havde udført sin løsning. Sådanne misforståelser kan betyde forsinkelser og fejl, og det kan resultere i en masse ekstraregninger, som hurtigt løber op i et stort beløb. Det er nogle af de ting en hovedentreprenør har sit speciale i at undgå.
3. Uoverensstemmelser mellem beboere og bestyrelsen forekommer
Med en bestyrelse, der selv er beboere i ejendommen i førersædet, kan det være svært at holde et objektivt syn på et stort entrepriseprojekt i andelsboligforeningen. Dette kan ofte resulteret i, at der opstår store uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og de resterende beboere. En hovedentreprenør har altid et fuldstændig objektivt syn på et byggeprojekt og imødekommer derfor de samlede beboerønsker.
Hvis man går udenom en hovedentreprenør, kan der forekomme uoverensstemmelser blandt beboere og bestyrelsesmedlemmer. Et professionelt objektivt syn på en større entreprisesag, kan være vejen udenom problemer og mod en mere beboerbevidst renovering.
Frederik Lunøe – Entreprisestyring
Så på trods af, at en hovedentreprenør koster penge, kan hovedentreprenørens rolle ende med at give mange og store fordele. Først og fremmest er der besparelser og tilskud at finde gennem en fagmand, der kender renoveringsfeltet ud og ind. Dernæst er der endnu flere penge at spare, i og med at en hovedentreprenør med følgende underleverandører kan levere et kommunikationsrigt projekt, og dermed undgå ekstraregninger fra de forskellige håndværkere. Til sidst kan et objektivt og professionelt syn skabe en god og tryk proces for både beboere og bestyrelsesmedlemmer, da man er sikker på, at der bliver arbejdet hen mod et fælles formål for andelsboligforeningen.
Vil i høre mere om hovedentreprise i forbindelse med jeres næste projekt?
Entreprisestyring sørger for små og større hovedentrepriser, og står for alt i forbindelse med projektet. Firmaet har stor erfaring i alle former for hovedentrepriser og sørger for alt forløber sig topprofessionelt og gnidningsfrit.