Klassisk elegance med masser af personlighed

Altaner kommer i mange størrelser og former. Birgitte og Janken, der bor på 4. sal på Østerbro, har valgt at udvide hjemmet med en specialdesignet og elegant udgave, der gør det muligt at mærke årstidernes skiften og nyde udelivet helt tæt på.

Altan.dk møder Janken Varden og Birgitte Halling-Koch i parrets 160 kvadratmeter store lejlighed på Østerbro i København. Dørene er åbne til den elegante altan, der med sine 3,3 kvadratmeter danner grundlag for et udeliv, som parret nyder godt af året rundt.

Altanen er specialdesignet til den gamle ejendom fra 1890, og har et sortdesignet, pulverlakeret rækværk med betonkonsoller. Hvad altanen betyder for Janken Varden og Birgitte Halling-Koch fortæller de her.

Hvad betyder din altan for dit liv i byen?


Med altanen er vores lejlighed blevet en anden. Det at lukke døren op og være i vejret, er vidunderligt. Derudover er en altan jo et halvoffentligt sted, så jeg ser og hører gadelivet, som jeg ikke før har kunnet. Det er en hel metamorfose vores lejlighed har undergået ved bare en lille platform ude i luften.

altan
At kunne være i vejret, er noget af det Birgitte nyder aller mest ved sin nye Altan.dk altan.

Hvordan og hvornår bruger du altanen?


Det første, jeg gør om morgenen, er at lukke døren op til vejret og gå ud og se op og ned ad gaden. Der står jeg, til jeg er kold, og så går jeg ind. Udover det læser vi, drikker kaffe og taler sammen. Slikker solskin, når solen er fremme.

alevator-opgang
Birgitte og Janken var heldige at kunne få en flot bred dør, der lukker ekstra meget lys ind. Indvendig har parret ligeledes valgt en specialløsning med radiator på begge sider af døren samt flotte specielkonstruerede hylder over radiatorerne.

Hvordan har du indrettet den og hvorfor?


Vi har købt et altansæt; et bord og to stole, som er tegnet af en designer, der hedder Jasper Morrisen. Det er et plastmateriale, og det kan stå ude altid; man sidder godt, og det ser smukt ud.

alevator-opgang
At drikke kaffe på altanen er en del af parrets hverdag.

Går du også med tanker om en altan?
Ønsker du eller din andelsboligforening at høre mere om altaner med klassisk elegance tilpasset netop jeres ejendom? Så er Altan.dk klar med professionel rådgivning. Altan.dk har alle kompetencerne inhouse, så I slipper for dialog og koordinering med flere forskellige leverandører. Samtidig håndterer Altan.dk al kommunikation med kommunen samt myndighedsbehandlingen.
Andelsportal.dk
Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.
Skriv en kommentar